Her er historien bag denne hjemmeside.
Sådan startede denne hjemmeside.

Til din orientering er denne tekst skrevet i Word 2007 fra onsdag den 17. november 2010, kl. 13:31:11, til torsdag den 18. november 2010, kl. 1:18:02, og dermed i præcis 11 timer, 46 minutter og 51 sekunder i alt: (kl. 11:46:51), eller godt 11 timer og 3 kvarter i alt, med en mellemliggende primetimepause på onsdag den 17. november 2010, fra, kl. 17:57, til, kl. 23:22, og dermed i ungefær 5 timer og 25 minutter i alt: (kl. 5:25), eller små 5½ time i alt, som naturligvis ska’ trækkes fra.

 

Hele den underliggende tekst/historie fylder lige godt 16 siders penge før opdelingen af teksten i afsnit. Og efter denne opdeling, som jeg går i gang med nu, direkte fra de, kl. 1:31:56, til, kl. 3:37:24, og dermed i præcis 2 timer, 5 minutter og 28 sekunder i alt: (kl. 2:05:28), eller godt 2 timer i alt, fylder den lige godt 22 sider i alt. Dvs. en forøgelse på ret præcis 6 sider, men i begge tilfælde eksklusive denne indledningstekst. Endeligt afsluttet her mens vi stadig skriver natten til torsdag den 18. november 2010, og den digitale krydder netop nu siger de, kl. 3:45:05 ->: 😎

 

Det her, det handler jo om historien bag denne her, min egen hjemmeside. Og hvis vi nu starter helt fra begyndelsen, så har jeg altid gerne ville ha’ min egen hjemmeside, lige siden dag 1, fra da jeg via et dengang vild imponerende mørkegrønt såkaldt 56K-modem, fik min allerførste internetforbindelse.

 

Det var med TDC’s daværende Opasia – du ved, den med den flyvende gris som reklame – helt så langt tilbage i tiden, som fra og med på lørdag den 20. juni 1998. Men der var jo ikke noget jeg ville sælge eller reklamere for eller noget tilsvarende, som var det, de fleste hjemmesider blev brugt til dengang.

 

Samtidig med det, så var sådan noget som digitalfotografering heller ikke helt så forbandet almindeligt, så dat gør noget, nok ikke mindst pga. en relativt ringe kvalitet set i forhold til analoge billeder, og ikke helt uvæsentligt, at det daværende Windows 95 slet ikke var gearet til at håndtere billedfiler.

 

Så derfor havde jeg reelt ikke noget at fylde ind på en potentiel hjemmeside dengang tilbage i sommeren 1998. Idéen blev derfor skrinlagt på ubestemt tid, til den højteknologiske udvikling af sig selv med tiden gjorde tingene mere gunstige desangående.

 

Idéen fik så nyt liv, da jeg godt og vel 5 års penge senere, tilbage på tirsdag den 4. november 2003, kl. 15:49:46, købte mit første digitalkamera – et Canon DIGITAL Ixus i blankt metal på 4,0 MB og kun en ussel digitalzoom på vel end 2-3 gange, jeg aldrig brugte.

 

På daværende tidspunkt, var man i medierne også begyndt at reklamere om, at man ku’ oprette en ganske gratis hjemmeside på hele 10 MB, hvor man ustandseligt blev tudet ørene fulde med, at der var ”masser af plads” til både tekst og billeder på sådan en hjemmeside.

 

Og selv TDC inkluderede en sådan gratis hjemmesideoprettelse i deres daværende abonnementer, og havde også div. værktøjer til sådan en oprettelse liggende inde på deres egen hjemmeside.

 

Og selv på mit daværende abonnement på en ISDN-forbindelse, som jeg ikke ka’ huske i dag, hva’ hed, havde jeg mulighed for at oprette en sådan gratis hjemmeside på 10 MB.

 

Og for at det ikke ska’ være helt løgn, så tilbød computerbladet ”Komputer for alle”, som jeg både dengang og nu abonnerede/abonnerer på, præcis det samme – altså oprettelse af en gratis hjemmeside på 10 MB ude på et lukket netværk, de kaldte for K-nettet. = K for ”Komputer”, som i ”Komputer for alle”.

 

Dengang havde jeg dog en hele 9 år lang erfaring bag min egen computerskærm, siden fredag den 22. april 1994 ved end 15-16-tiden om eftermiddagen, hvor jeg anskaffede min første computer med bl. a. en harddisk på ”hele 215 MB”.

 

Derfor var jeg klar over, at i nutidens 2004 dengang, var 10 MB ikke så meget plads, som man ellers fik tudet ørene fulde af, at det var, i div. reklamer m.m.

 

Så jeg havde mildest talt en relativ sund skepsis overfor, at oprette sådan en lille hjemmeside. Der gik så yderligere små 2½ års penge indtil min egen 33 års fødselsdag, tilbage på mandag den 6. marts 2006, hvor min storesøster for første gang sendte mig et såkaldt e-kort fra noget, der hed 123kort.dk, som jeg hidtil ikke havde kendt eksistensen af.

 

Da jeg havde læst kortet, som i øvrigt var med ham den skrupgrinende klovn op ad en æske, inde under ”Humoristiske fødselsdagskort”, fortsatte jeg inde på selve sitet, hvor jeg bl. a. tilmeldte mig deres nyhedsbrev, og gemte adressen, som et link under ”Foretrukne”.

 

Derefter bruget jeg bagefter nu selv sitet til at sende e-kort rundt til familien specielt, når nogen havde fødselsdag. Men inde på www.123kort.dk, som sitet jo hed/hedder, var der dengang også et sponsorerende link til en hjemmesideudbyder, der hed Concore, så hut jeg visker.

 

Deres hjemmeside var jeg også inde og kigge lidt på, hvor jeg ku’ se, at de havde nogle ganske fordelagtige priser på deres forskellige webhoteller, med mere, man ku’ oprette hos dem.

 

Men man sku’ selv bygge hjemmesiden op helt fra grunden med div. HTML-koder og det hele via. f. eks. Microsofts ”Frontpage” eller noget tilsvarende software.

 

Hvilket jeg ikke lige var nogen ørn til, og desuden havde jeg heller ikke lige dette eller et tilsvarende program til den slags. Men det ku’ selvfølgeligt i yderst konsekvens blive en konkret nødvendighed, hvis jeg ikke fandt andre potentielle alternativer inden for en sådan rimelig overskuelig fremtid.

 

Foreløbigt tænkte jeg dog lidt mere over sagerne. Og godt et års tid senere, sådan ungefær primo april 2007, havde Komputer for alle en guide til oprettelse af en gratis 10 MB ”stor” hjemmeside på deres K-net.

 

Og efter at ha’ luret lidt på dette tilbud i omkring en mægtig go’ uges penge velsagtens, tænkte jeg: ”Okay, jeg prøver.” ”Hvo intet vover”, som man siger, og det gjorde jeg så i den grad med ”svinepelsen”, hvis du forstår, i relation til min forestående gratis hjemmesideoprettelse ude på Komputer for alles K-net.

 

I mellemtiden havde jeg i en lidt længere periode været tilmeldt et nyhedsbrev fra noget, der hed ”Godt grin” den gang og senere skiftede navn til ”Humormail”. Under begge navne sendte de ugentligt en mail til mig med div. vittigheder i.

 

En del af dem var dog lidt anstrengte og ikke synderligt morsomme i sig selv, men der var også en hel del af dem, der faktisk var ret gode og til tider hylende morsomme.

 

Da jeg selv hører til de personer, der både ka’ huske vitser og gåder og til tider også selv finder på nogle nye, var det jo lige vand på min mølle, så at sige, og endnu en mulighed for, at lægge noget konkret ud på min nye hjemmeside.

 

Efter at tænk lidt over, hva’ hjemmesiden ellers sku’ indeholde udover billeder og vittigheder, besluttede jeg mig ret hurtigt for, at den helt grundlæggende sku’ være en hjemmeside, hvor jeg ganske enkelt fortæller mest muligt om mig selv.

 

Så jeg gik nu i gang med at skrive hele min egen livshistorie indtil da/nu og skrev vist også lidt om mig selv helt generelt. Dernæst fandt jeg frem til alle de mail, jeg dengang havde fået fra ”Godt grin”, som det stadig kun hed dengang, og som jeg stadig havde liggende i mappen ”Slettet post” i mit Outlook Express.

 

Jeg tog dem så mail for mail og kopierede alle de – efter min mening - allerbedste vitser og gåder fra disse mails over i et Word-dokument, og tilføjede også dem, jeg selv kunne udenad i hovedet og dem jeg havde fra anden side af m.m. i det samme dokument.

 

Så skrev jeg en forsidetekst og fandt portrætbillede frem af mig selv, og lagde det ud på forsiden, inden jeg lagde vittigheder og livshistorie m.m. ud på nogle underlæggende sider. Det ku’ jeg lægge derud helt uden problemer.

 

Jeg fandt så en samling blandede billeder frem på hele 188 styx, som jeg dog reducerede til 187 billeder, da et af dem vist var et fejlskud eller noget tilsvarende.

 

 Så komprimerede jeg dem så meget som muligt via et plugin, jeg havde til mit daværende Windows XP. Men selv da jeg havde gjort det, og billederne nærmest var de rene frimærker, ku’ jeg kun ha’ plads til 40 billeder ad gangen inden på hjemmesiden, før den de 10 MB var brugt op.

 

Teksten ku’ jeg dog godt lægge meget ud af uden problemer. Men det betød, at jeg måtte dele de 187 billeder op i 4 mapper med 40 billeder i, og en femte med de resterende 27 billeder i.

 

Og det er de billeder, du i skrivende stund stadig ka’ se her på denne hjemmeside i tilsvarende 5 undersider ude i menubaren til venstre.

 

Men bortset fra dette lille sidespring, så skiftede jeg både de 40 billeder og hjemmesidens design ud, hver måned, sådan lige omkring den 1. i måneden i de efterfølgende måneder. Men da jeg så i ungefær august måned 2007, havde smidt de sidste 27 billeder ud, lod jeg hjemmeside helt være i de næste par måneders tid.

 

Til din orientering ska’ jeg lige sige, at jeg nu i flere år, både længe før 2007, og også i dag her i 2010, og nok også fremadrettet, har haft og stadig har en mission om, at indhente hele min families mail-adresser/udveksle mail-adresser med hele min familie – alle nulevende familiemedlemmer uden undtagelse uanset, hvor de så måtte være bosiddende henne, rent fysisk.

 

Og i den forbindelse var turen, nu, hvor vi skrev omring månedsskiftet oktober-november 2007, efterhånden kommet til min mors kusines datter.

 

Hun var dengang en ung pige i slutningen af 20’erne, og havde under sine studier i København nogle år forinden, boet i samme opgang som min mor i en kort periode – normalt boede hun i Silkeborg i Midtjylland.

 

I den forbindelse havde hun minsandten også fået sig et spritnyt telefonnummer, som min mor havde fået, og siden hen videregivet til mig i en eller anden sammenhæng, jeg i dag ikke husker.

 

Hun – altså min mors kusines datter – var åbenbart så glad for det fastnettelefonnummer – som det i øvrigt var – så hun tog det med sig, da hun senere flyttede tilbage til Silkeborg igen.

 

Det – altså at hun havde taget nummeret med sig, da hun flyttede – fik jeg minsandten også opsnuset, og da det jo var en godt nummer, jeg ku’ huske udenad i hovedet, var det jo sådan set bare, at ringe op og udveksle mail-adresser med hende.

 

Så det gjorde jeg og fik således hendes mail-adresse. Jeg skrev den så ind i Outlook Express’ adressekartotek, og sendte hende min allerførste til hende, straks efter, hvor jeg bl. a. fortalte hende, at hun nu var kommet på plads i mit adressekartotek.

 

Hun mailede mig dog ikke retur lige foreløbigt, og godt et par ugers penge senere havde hun fødselsdag, så jeg sendte hende en fødselsdagslykønskning til hende pr. mail, og ringede hende også op og ønskede hende tillykke.

 

Til alt held havde hun valgt at afholde sin fødselsdag hjemme hos sig selv med hele den pukkelryggede, så hun både var hjemme, og var også den, der tog telefonen, da jeg ringede hende op og sagde tillykke.

 

Jeg spurgte hende så om hun havde modtaget min tidligere mail til hende. Det bekræftede hun, men grundet travlhed med både job, mand og et barn på dengang godt et halvt års penge – døgnet har jo kun 24 timer – havde hun desværre ikke haft tid til at besvare den endnu.

 

Der gik så yderligere 5 dage, før hun fik afsat tid til at maile mig tilbage. I denne lidt længere mail, fortalte hun bl. a. at hun og hendes mand havde deres egen hjemmeside, hvor de bl. a. havde lagt lidt feriebilleder ud fra bl. a. deres bryllupsrejse og ikke mindst de første billeder af deres lille søn m.m.

 

Hun skrev så naturligvis også selve deres hjemmesideadresse. Og da de ikke havde taget noget domænenavn havde den hjemmesideudbyderens hjemmesideadresse, skråstreg og så deres navne.

 

Da jeg altid er begejstret, når jeg får nys om, når noget familie har en hjemmeside, og naturligvis også dennes adresse, skyndte jeg mig derind, ved at klikke på linket i mailen.

 

Den begyndte med www.123hjemmeside.dk, hvilket fik mig til at tænke på dengang da jeg, de der godt halvandet års penge tidligere havde stiftet bekendtskab med 123-konceptet, da min storesøster havde sendt mig et e-kort til min daværende 33 års fødselsdag, fra 123kort.dk.

 

Derfor tænkte jeg: ”Nå, har de også hjemmesider?” Da jeg siden hen kom ind på hjemmesiden for min mors kusines datter og hendes mand, kendte jeg i sagens natur intet til, hva’ 123hjemmeside.dk drejede sig om, eller de muligheder de evt. tilbød.

 

Så da jeg under min fulde gennemgang af samtlige sider på hele sitet fra a til z, kunne konstatere, at der var en helt anseelig mængde billeder – som jo normalt fylder godt op i enhver henseende – tænkte jeg: ”De må sgu’ ha’ adskillige webhoteller til at drive denne hjemmeside med.”

 

Og da jeg afslutningsvis lidt senere, efter endt gennemgang, skrev en lille hilsen i deres gæstebog, gjorde jeg opmærksom på det samme, at de da måtte ha’ en masse webhoteller til dette site.

 

Da jeg var færdig med at skrive denne hilsen, havde jeg til min store overraskelse lige pludseligt mulighed for at indsætte et billede på den skrevne hilsen. Det gjorde jeg så, og fandt et portrætbillede af mig selv frem på min computer og indsatte det.

 

Men overraskelserne sluttede ikke her, for jeg blev nu efterfølgende tilbudt at få tilsendt et gavekort på en måneds gratis hjemmeside til min mail-adresse. Og med at tænke: ”Ja, det ka’ da aldrig blive værre, end den hjemmeside, jeg allerede har, så jeg ka’ jo lige så godt prøve det.”, tog jeg imod tilbuddet og skrev min mail-adresse ind i det dertil indrettede felt, og trykkede OK eller noget tilsvarende.

 

Det skete alt sammen på tirsdag den 20. november 2007, og et par dage senere på torsdag den 22. november 2007, tjekkede jeg så min indbakke igennem for at se, om der nu var kommet en mail fra 123hjemmeside.dk – og Bingo, jo, minsandten, om ikke der var gevinst.

 

Jeg klikkede på linket og gik så i gang med at oprette denne hjemmeside. Jeg satte så de samme billeder og tekster og jeg ska’ gi’ dig, ska’ jeg, fra div. Word-dokumenter m.m. ind på den nye hjemmeside – altså denne her.

 

Og det tog – som det vist også fremgår af forsideteksten et sted – omkring 3 ugers tid alt inklusive, og undervejs fandt jeg ud af, at det efter min mening nok var noget nær Danmarks bedste hjemmesideudbyder, jeg nu var komme i kløerne hos.

 

Man sku’ slet ikke tænke på HTML-koder eller sådan noget knold og man havde en masse muligheder for at sætter forskellige typer undersider ind, med et sandt uvejr af mere eller mindre forskellige skabeloner til hver af dem, men bare ku’ vælge og vrage imellem lige så tosset man ville.

 

Oven i det ku’ man også sætte sjov ting og sager på og omkring ens billeder – herunder både tale- og tankebobler – og derudover havde de det hele taget nogle ganske rimelige priser:

 

En begynderpris på så hut jeg visker 475,- kr. – du må ikke hænge mig op på det – i kvartalet for hhv. 20 sider, 300 billeder og 1.200 videosekunder = 20 minutter, som ville dække de flestes behov.

 

Og derudover ku’ man udvide pladsen yderligere et ”ubegrænset” antal gange med hhv. 20 sider, 200 billeder og 1.200 videosekunder mere i det omfang behovet sku’ være der og økonomien ikke helt uvæsentligt, naturligvis også tillod det, til en pris af 29,- kr. ekstra i kvartalet. Priser, der mig bekendt stadig er gældende den dag i dag her i 2010.

 

Jeg havde så hjemmesiden gratis i den første måned, hvorefter jeg tegnede et årsabonnement med automatisk fornyelse, efter at ha’ øget pladsen en gang eller 2.

 

Hva’ jeg ikke lige havde tænkt på, var at oprettelsesdatoen på torsdag den 22. november 2007 også var hhv. både 721 årsdagen for mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade lidt sydvest for Viborg i Nordvestjylland i 1286 og 44 årsdagen for mordet på John F. Kennedy i byen Dallas i staten Texas i USA i 1963.

 

Disse 2 ting/begivenheder har jeg siden hen fundet ud af via mit store ”netorakel” Wikipedia, og nævnt det permanent i min hjemmesides forsidetekst.

 

Da jeg så sent som tidligere her i 2010, fandt ud af via den omfangsrige evighedskalender på adressen: http://familytree.helgesen.dk/index.php?a=calendar, at begge begivenheder fandt sted på en fredag, skrev jeg også det, derind permanent i forsideteksten.

 

Og fra og med efter årsskiftet 2010-2011, her efter en vel overstået jul 2010, når jeg så gør hjemmesiden klar til vinteren 2011, vil jeg også bl. a. lægge 2 mærkedagssider herud.

 

På dem ka’ man så til enhver tid igennem hele året se, hvor mange uger, svarende til hvor mange dage, det er siden, de 2 begivenheder fandt sted på en given fredag.

 

En side jeg så opretter en spritny af hvert eneste år fremadrettet – dog helt uden at slette den eller de evt. gamle af slagsen – således at man dermed til enhver tid ka’ se, hvor længe det er siden de 2 begivenheder faldt sted i uger = dage på fx den til enhver tid førstkommende fredag.

 

Det samme vil så også gælde for en hel masse andre begivenheder på andre ugedage, men det vender jeg tilbage til på forside teksten, når jeg kommer så langt her hinsides nytåret 2010-2011. Så der ka’ du læse meget mere om det til den tid, hvis du ellers ka’ finde det midt i al den anden tekst på forsiden.

 

Jeg ka’ i øvrigt brandvarmt anbefale den førbenævnte evighedskalender inde på Familien Helgesens hjemmeside, som faktisk er et website for slægtsforskning. Men den ligger altså på adressen: http://familytree.helgesen.dk/index.php?a=calendar, og går helt fra år 0 til år 9999, hvor man ka’ søge på en hvilken som helst dato inden for denne årrække, og se hvilken ugedag, den falder på.

 

Du kan også til nød gå op i 5-cifrede årstal, men det ka’ søgefeltet ikke håndtere, så der ska’ du søge efter det på den langsommelige måde ét år ad gangen, hvilket jo godt ka’ ta’ sin tid, hvis det er mange år det drejer sig om. Men det var en lille reklame.

 

Tilbage til min hjemmesides historie, var der sket det, at Komputer for alle, kort efter oprettelsen af min egen nye hjemmeside – altså denne her – havde valgt at nedlægge deres K-net, til fordel en aftale, de havde indgået, med, af alle andre, så lige netop 123hjemmeside.dk, om gratis hjemmesider til deres – altså bladets – abonnenter.

 

Så på det punkt kom jeg dem altså uforvarende i forkøbet. Det betød så logisk nok også, at min gamle hjemmeside på de skaldede 10 MB på K-nettet, ville blive nedlagt.

 

Det ville den blive fra og med mandag den 31. marts 2008, hvis ikke jeg selv nedlagde den inden da. Det gjorde jeg nu ikke, men med den frist omme i bagkasketten, gik jeg i gang med at redde de ting, jeg ville bevare fra min gamle hjemmeside, og kopiere den herovre på den nye.

 

Det drejede sig om hhv. forsideteksten og gæstebogen, som både i dag og i al fremtid, ka’ ses under hhv. ”Gammel forside” og ”Gammel Gæstebog”, under hhv. forsiden og gæstebogen ude i menubaren til venstre.

 

Så bortset fra vittighederne og min livshistorie – som også er de samme, som fra den gamle hjemmeside, men som jeg i modsætning til forsiden og gæstebogen, har liggende på min computer som 2 selvstændige Word-dokumenter – er netop ”Gammel forside” og ”Gammel gæstebog”, de eneste levn, jeg i dag har tilbage fra min gamle hjemmeside.

 

Og netop lige benævnte gæstebog og forside, nåede jeg nu lige at redde fra den totale udslettelse til evig tid i den 11. time, 1 dag eller 2 før min gamle hjemmeside blev helt og aldeles nedlagt ganske automatisk, der fra og med mandag den 31. marts 2008.

 

Men hva’ jeg på lige fod med de tidligere benævnte mord på hhv. kong Erik Klipping og John F. Kennedy, nu heller ikke lige havde taget højde for eller i ed ved oprettelsen, var, at når jeg jo oprettede denne her hjemmeside, den 22. november og havde den gratis i præcis en måned, sku’ den betales den 22. december.

 

Dermed sku’ jeg afsætte op imod 14-1.500,- kr. og ha’ dem liggende så at sige ”stand by” igennem det meste af måneden, på et tidspunkt, hvor julen 2007, jo også krævede sin del af min økonomi, som for alle andre.

 

Det ku’ gå an, den første gang, altså under tegnelsen af abonnementet fra på lørdag den 22. december 2007, hvor jeg kun sku’ betale så hut jeg visker 792,- kr. for det næste års abonnement.

 

Men året efter, altså i julen 2008, havde jeg i mellemtiden øget pladsen så meget på min hjemmeside, så jeg praktisk talt sku’ betale det dobbelte, nemlig de 1.583,- kr. min hjemmeside stadig koster i skrivende stund pr. år.

 

Det betød, at jeg ikke havde en klink til at betale min hjemmeside for/med, grundet julens mange udgifter, der i december 2008. Men 123hjemmeside.dk var mig nødig, som de i øvrigt også er med alle andre hjemmesideejere i samme situation.

 

De satte min hjemmeside på stand by i de næste 3 måneder. Dvs. at de pillede den af nettet, så man ikke ku’ komme ind på den, men nedlagde den ikke, hvis jeg nåede, at betale den inden for de 3 måneder.

 

Det gjorde jeg lige akkurat i tide der primo februar 2009, og ku’ så fortsætte som hidtil, men med en forrykket årlig betalingsdato, så hut jeg visker den 9. februar.

 

Det passede mig også meget bedre, da februar er en af de måneder på året, hvor jeg har færrest faste udgifter. Det er december sådan set for så vidt også, men det faktum at det er jul i lige den måned, har jo også noget at sku’ ha’ sagt rent økonomisk i så henseende.

 

Og udsigten til, at jeg permanent sku’ ha’ 1.583,- kr. eller derover mindre i en måned, hvor al min økonomiske formåen ellers er tilegnet årets højdepunkt, nemlig julen, ja, det huede mig ikke just synderligt meget, for nu at sige det meget mildt.

 

Så det var godt, at jeg fik det rykket til februar måned i stedet for, hvor jeg måske ikke har så meget andet ellers at tænke på rent økonomisk.

 

Siden hen tilbød 123hjemmeside.dk, at man ku’ få sat en såkaldt ”bannerboks” ude i siden – den højre i øvrigt – af ens hjemmeside, hvor man ku’ opfordre de besøgende til selv at oprette en hjemmeside via den.

 

Og ligesom med et bladforlag, der forærer deres abonnenter en gave, hvis de/man skaffer dem en ny abonnent på det pågældende blad, man abonnere på, jamen så tilbød 123hjemmeside.dk også på samme måde, at man i dette tilfælde fik 3 måneders gratis hjemmesideabonnement.

 

Hvilket principielt i praksis sådan set bare betød, at man fik rykket selve betalingsdatoen 3 måneder = 1 kvartal frem, hvis der altså var nogen, der ikke bare oprettede en gratis hjemmeside, men også betalte den efter den månedlange gratis prøveperiode var udløbet.

 

Det ga’ jo ligesom et vist incitament til at få sat sådan en bannerboks op på sin hjemmeside – og her var undertegnede heller ingen undtagelse på lige netop dette punkt.

 

Jeg satte straks en bannerboks på mit site, og efter et par forsøg med nogle useriøse brugere, der ikke valgte at betale den efter gratisperioden var udløbet, var der tidligere her i 2010 – efter alle-gode-gange-tre-metoden, omsider gevinst.

 

En kvindelig kunstner – vistnok maler – der ville bruge sin nyoprettede hjemmeside til at distribuere sin kunst fra, havde valgt at betale for sin nye hjemmeside efter udløbet af den første gratis måned.

 

Det betød, at jeg dermed fik de 3 måneders gratis hjemmesideabonnement og altså forrykket selve betalingsdatoen tilsvarende, således, at jeg nu først ska’ betale den i maj måned 2011, nærmere bestemt på mandag den 9. maj 2011 i stedet for onsdag den 9. februar 2011.

 

Men da maj også er en af de måneder med færrest faste udgifter, gør det faktisk heller ikke noget. Måske snarere tværtimod, for jeg har altid en del udgifter i januar måned hvert år – ikke mindst fordi, jeg ska’ betale min årsregning til DONG Energi for min el/strøm – så de ting, jeg ellers ville bruge penge på i januar, ka’ jeg bruge penge på i februar i stedet for.

 

Og når nu, jeg har fået forrykket min årlige hjemmesidebetaling med 3 måneder til maj måned, hvor jeg i sagens natur er kommet lidt på afstand af årsskiftet, har jeg tilsvarende flere penge at gøre godt med i februar i stedet for.

 

Men det stopper ikke her, for tilbage i april 2010 købte jeg en nyt digitalkamera + et hukommelseskort på 32 GB/29,7 GB. Det er der som standard plads til 8.539 billeder på fra tomt af.

 

Og hvis jeg ska’ kunne ha’ plads til så mange billeder her på min hjemmeside på én gang, er jeg i den grad nødsaget til at øge pladsen yderligere, seriøst mange gange. Jeg har faktisk regnet ud til, at min hjemmeside, som i skrivende stund har plads til 1.900 billeder, ska’ jeg ha’ øget hele 41 gange til hele 8.200 billeder ekstra.

 

Så har jeg plads til i alt 10.100 billeder – hvilket også fremgår af bl. a. forsideteksten her på sitet – og dermed også massere af ekstra plads til fx puslespil, vendespil/memory/huskespil og billedbøger m.m.

 

Men den slags voldsomme forøgelser er mildest talt ikke just gratis for n u at sige det meget mildt. Jeg har faktisk regnet ud, at denne forøgelse vil koste mig en tilsvarende forøgelsen af den pris jeg betaler for min hjemmeside pr. år, med hele 4.756,- rigtigt gode, danske, inflationsramte, brandbeskattede og eddikesurt optjente små enkroner med hul midten.

 

Således at jeg fra at ha’ betalt 1.583,- kr. om året, kommer helt op på at betale hele 6.339,- kr. om året. Så maj måned 2011, er altså sidste gang jeg betaler det lave beløb på de 1.583,- kr., da jeg først øger pladsen så voldsomt, som det nu engang er tilfældet, efter jeg har betalt for min hjemmeside næste gang i altså netop maj måned 2011.

 

Og medmindre jeg får en større udgift den måned, eller en mere eller mindre permanent forøgelse af de øvrige faste udgifter, burde jeg ha’ penge til det inden for maj måneds budget, men ellers har jeg jo hele 12 måneder inklusive maj måned, at lægge penge til side i. Det ville i så fald koste mig 528,25 kr. om måneden, at skrabe penge sammen til, om nødvendigt.

 

Nu ka’ det måske i nogens øre lyde lidt som det rene frås og spild af penge, men jeg vægter min egen private hjemmeside her meget højt – så højt at jeg nu for længst vil ha’ enten denne eller tilsvarende hjemmeside på livstid, og dvs. i de næste nok 30-40 års penge velsagtens.

 

Og hvis det står i min magt, vil jeg i videst muligt omfang også gemme visse tekster fx min livshistorie efter min død, så man ka’ læse om, hvem jeg var for en starut, når jeg engang ude i fremtiden, er kradset af.

 

Det betyder naturligvis også, at jeg gladelig også gerne betaler for min hjemmeside, hvis det altså overhovedet står i min magt sådan rent økonomisk.

 

Til gengæld ska’ nok heller ikke ud at øge pladsen her på min hjemmeside yderligere lige foreløbigt i hvert fald, når jeg nu engang i løbet af sidste halvår af 2011 øger den med de der førbenævnte hele 41 gange.

 

Men der’ jo heller ikke meget fis ved at øge pladsen klatvis lidt hist og lidt pist, når jeg evt. måtte få brug for det. Så hellere øge det hele ad én gang og i ét hug én gang for alle, så man ikke behøver at tænke på det foreløbigt. Og det’ så det jeg agter at gøre der hinsides maj måned 2011.

 

Så mange var ordene. Det var sådan set hele historien om tilblivelsen af denne hjemmeside m.m. både før, under og efter/i fremtiden m.m.

 

Videre hen i denne gruppering, ka’ du læse en indholdsfortegnelse over hele denne hjemmeside. En indholdsfortegnelse, jeg oprindeligt har lavet til, og læser løseligt/sporadisk op fra under min videovelkomst under forsidegrupperingen.

 

God fornøjelse med din videre færd her på sitet, og tak fordi du ga’ dig tid til at læse denne mindre svada igennem fra a til z.


| Svar

Nyeste kommentarer

24.10 | 03:34

Tak fordi, du finder ovenstående tekst morsom. Jeg har dog siden hen fundet frem til sitet: www.timeanddate.com, hvor man bl. a. ka' lave mere præcise timere.

22.10 | 17:24

lol

27.02 | 14:05

Lyder forfærdeligt :/

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

02.09 | 14:54

Hej Christian, psykiater Kurt Rasmussen indstillede mig til førtidspension i 1996, - hvorfor han ikke, som du skriver gik pension i 1989, men 1999 😊