Div. videoer fra YouTube m.m.

Og som lovet oppe i oversiden, kommer her Pink Floyd med The Wall. Det er dog en præcis 6 minutter lang video uden de grafiske effekter, der er kendt fra originalen, jeg prøver at se om jeg også ka' finde og sætte ind her nedenfor.

Dette her er så den lidt afkortede, men velkendte udgave af musikvideoen med de tegnefilmsagtige effekter.

Det slutter dog ikke her, hvor jeg har fundet den fulde version af nummeret, dog kun med en række statiske tegninger og/eller billeder til. Efter videoklippet er der link til bl. a. en livekoncert med Pink Floyd på over 2 timer, hvis det evt. sku' ha' interesse og ikke mindst tiden naturligvis også er til det.

Her er det så en relativ kort liveoptagelse fra vistnok den koncert, Pink Floyd afholdt i det nu samlede Berlin kort efter Muren var faldet i 1989 for ca. 25 år siden, hvor denne rødhårede krøltop på billedet ovenfor, sang for m.m.

Så er vi i gang med selve nyhedsindslagene fra dengang i bogstaveligt talt "de glade dage" i starten af november 1989. Denne første gang set fra tyskernes eget synspunkt, nærmere bestem fra Tyskland 1 ARD, som står for: "Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland" eller "Sammenslutningen af offentlioge radio- tv-selskaber i forbundsrepublikken Tyskland. Det var det førstew indslag i en nyhedsudsendelse, der begyndte, kl. 20:00.

Og jeg fortsætter videre med den engelske synsvinkel, nærmere bestemt et indslag fra BBC News fra netop torsdag den 9. november 1989 ligeledes fra, kl. 20:00, med den store nyhed om at selveste den store stygge Berlinmur omsider minsandten var faldet.

Eneste umiddelbare danske vinkel, er denne halvandet minut "lange" video, hvor tidligere skatteminister fra Venstre Svend Erik Hovmand med et lille stykke af Berlinmuren imellem sine bævende hænder, kortfattet fortæller om dengang han var nede i Berlin i dagene efter Murens fald og hugge netop det pågældende stykke af Muren, startende med nogle statiske billeder fra genforeningen.

Her er så en kun 1 minut "lang" video med lidt dansk tekst og statiske billeder af og om Berlinmurens opførelse og fald med lidt baggrundsmusik til og et noget brat stop.

Her er en små 3 minutter lang computeranimeret gengivelse af, hvordan man ca. 3 år efter Berlinmuren stod færdig i 1961, altså i 1964 - for hele 50 år siden her i 2014 - byggede en tunnel og hjalp 57 østberlinere over til det forjættede Vestberlin hinsides den nok allerede dengang så forhadte mur. Og ligesom i sidste video, er der også her lidt forklarende dansk tekst ind imellem.

Og vi ska' da også lige så at sige ha' "dagens mand i skysovs" med, den daværende russiske præsident Mikhail Gorbachev, hvis beslutning om, hvem han nu troede mest på, resulterede i, at Berlinmurens fald ikke endte i et blodbad eller det, der var langt værre såsom en 3. verdensakrig. Her er han så i et videoklip, hvor han bliver interviewet til den amerikanske nyhedskanal CNN i forbindelse med 20 års dagen for Murens fald, her for 5 år siden i dag, altså tilbage i november 2009. Men da amerikanerne jo notorisk ikke er helt så skarpe til div. russiske gloser, har den fået en amerikansk indtaling indover alias dubbet/eftersynkroniseret på amerikansk.

Her er det så en helt spritny YouTube-video uploadet i dag, på denne 25 års dag for Murens fald i 1989, på søndag den 9. november 2014. Og det er en små 14½ minut lang, og sådan mere eller mindre dansk gennemgang af hele Berlinmurens eksistens både før, under og efter. Lige fra Juni 1936 over 2. verdenskrig op igennem både 1960'erne og 1980'erne frem til Murens fald i 1989 og nytåret 1989-1990 m.m.

Dette her er så en helt højaktuel optagelse på 2 minutter og 43 sekunder i alt, også nyuploadet til YouTube tidligere på det, der nu allerede er blevet til i går søndag den 9. november 2014. Hvor en eller flere har lavet en samlet optagelse på formentligt deres mobiltelefon, af en lille del aftenens højdepunkt under festivitassen i Berlin, hvor op imod hele 8.000 balloner med lys i hele vejen langs den strækning, hvor Berlinmuren i sin tid stod, steg til vejrs, godt nok uden lys i, men med hvert sit fredsbudskab eller tilsvarende skrevet på et stykke pap hængende i en snor fra hver enkelt ballon, som et andet thebrev. Men da det er optaget med en mobil, er billedkvaliteten desværre ikke lige den allerbedste. Men det er jo på den anden side i grunden også, hva' man ka' forvente sig, når det er fra en mobiltelefon. Og så i relativt mørke, som det var på daværende tidspunkt ungefær ved end 7-8-tiden om aftenen.

Så runder jeg nu selve hele denne kavalkade af, her omkring Berlinmuren, både før, under og især efter, med at få lidt fra vores broderfolk hensidan på den anden side af Sundet, altså i Sverige. Og det er sjovt nok og et klip med relation til gårsdagens berlinske festivitas i anledning af 25 årsdagen for Murens fald, mere præcist fra noget morgen-tv fra Sveriges TV4 bl. a. med et interview med en tysk/svensk pige/kvinde ved navn Anja Kontor.

Så topper jeg det hele med Pet Shop Boys' sang til og om østblokken og kommunismen m.m. i Rusland og omegn, "Go West" fra 1993, som igen er en fortolkning af den amerikanske disco-gruppe Village Peoples sang af samme navn fra 1979.

Og når nu vi er i gang, så lad os også lige ta' den med her til sidst, altså Village People med Go West fra 1979 i den både originale og officielle musikvideo helt tilbage fra dengang.

Men helt grundlæggende handler det jo om den rene, skære og totalt ubetingede kærlighed. Og det er der en yngre amerikansk mand ved navn Justin, der i den grad har forstået. Han blev håbløst smaskforelsket i en 22-årig, men til gengælde meget følsomme pige ved navn Nikki, der havde let til både gråd og latter, men heldigvis var mindst lige så forelsket i ham Justindrengen. Den gode Justin besluttede så at han ville ta' røven godt og grundigt på Nikkipigen og gi' hende et bryllup hun aldrig ville glemme igen. Så sammen med div. venner og kontakter m.m. fik han, selvfølgeligt i al hemmelighed for Nikki, iscenesat et kæmpestor såkaldt flash mob, der involverede det meste af byen. Planen var, at de - altså Justin og Nikki sku' en tur i biografen sammen, som dog kun var et påskud for at de fik en drink på en lille café eller noget tilsvarende i et indkøbscenter. Så sku' den intetanende Nikki gøre godt gammeldags jaloux ved, at en helt fremmed pige kommer først hen og omfavner Justin med slet skjult antydning af, at de evt. var kærester, hende og Justin, uden Nikki vidste det, hvilket de selvfølgeligt ikke var. I første omgang ta'r Nikki det pænt og bare ligner et stort spørgsmålstegn. Men da pigen kort efter vender tilbage, som er der, hvor dette afkortede klip på knap et kvarter, reelt begynder fra, med et glas vand i hånden, og skælder den stakkels Justin kortvarigt ud, inden hun smider vandet fra glasset i hovedet på ham og vender om på hælen og skrider igen, syn's Nikki ikke det er morsomt mere, og skælder Justin lidt ud, inden hun begynder at græde. Et par vagter fra centret kommer til, og gelejder Justin ud til at klæde om til kjole og hvidt, som Nikkie ikke aner noget om. En centervagt bliver tilbage sammen med en anden gut, der forsøger at berolige den oprevene Nikki. Han går dog igen, og lader det være op til centervagten fra før, at klare resten. Han stiller den stadig smågrædende Nikki et par spørgsmål mere, inden han på det sidste af dem, til Nikki store overraskelse, bryder ud i sang, hvorefter alle tilstedeværende i centret og mere til, begynder at både synge og danse for den nu skrupforvirrede Nikki, der nu ikke ved om hun ska' grine eller græde. Hun ender dog med at vælge det første. Og så skiftevis griner og græder hun af glæde i større eller mindre omfang i alt det, hun i det efterfølgende minutter bliver ført igennem. Jeg har efterhånden set dette videoklip og/eller dens varianter nogle gange, som jeg i øvrigt også har slået op på min FB-profil, og jeg bliver lige imponeret og rørt hver gang. Det Justin gør her for sin kommende kone Nikki, er kun meget få forundt og nærmest kun noget, der ka' ske i USA. Jeg har efter bedste evne oversat videoens titel til dansk ovenfor, men vil du gerne finde den hurtigt inde på YouTube, ka' du copypaste dette til YouTubes søgefelt: Mobbed - Enormous Dancing Proposal & Wedding - HD. Rigtigt god fornøjelse!!

Det her er så den fulde version af selve den bryllups-flash mob, som Nikki intetanende blev udsat for. Det var den første jeg så af de versioner af dette yderst specielle bryllup, og jeg var i den grad ved at tabe underkæben. Og det håber jeg også du har gjort. Det her er virkeligt imponerende helt uden for kategori. Rigtig god fornøjelse!!

Her til sidst er det så den lange version på små 42½ minuts penge i alt, hvor man følge alle forberedelser og planlægningen af Nikkis bryllupsoverraskelse ned til mindste detalje i op til ca. 2 døgn = 48 timers penge før.

Og når nu vi er i gang, så ka' jeg da også godt lige ta' originalnummeret med fra det nu foregående flash mob med Nikki og Justin, nemlig Love Affair med "Everlasting Love" helt tilbage fra det herrens år 1967.

Til minde om min mor Esther Bugge, der døde i en alder af 81 år tilbage på tirsdag den 22. september 2015, kl. 9:40, bortset fra klokkeslæt/tidspunkt på døgnet, præcis hele 2.220 uger = 15.540 dage = 42 år, 6 måneder, 2 uger og 2 dage i alt, eller lige godt og vel 42½ år efter hun helt tilbage på tirsdag den 6. marts 1973, kl. 14:15, fødte mig, Christian Bugge, hendes 3. og sidste barn, jamen der viser jeg nu dette YouTube-link med Danser med Drenge og "Er Der Nogen I Himlen, der helt oprindeligt er lavet til minde om bandets tidligere forsanger Philippa Therese Holme Bulgin, der døde på tragisk vis af uhelbredeligt kræft i underlivet tilbage i 1994 kun 26 år gammel, men i dag er hyppigt brugt på nettet - specielt på Facebook - i forbindelse med andres død, således også i dette/mit tilfælde. Både her og på min FB-profil.

Og når man sådan mister sin kære og yderst elskede mor efter de der nu godt 42½ år, og man så oven i købet derved er blevet forældreløs i den alder, da min far døde helt tilbage for lige godt 30 år siden, ka' det jo i den grad være yderst svært at sige farvel. Og i den forbindelse syn's jeg, at det er yderst passende med dette YouTube-link med Jimmy Sommerville med 90'er-hittet: "Comment Te Dire Adieu", der i øvrigt ifølge Google Translate, sku' betyde: "Hvordan Man Siger Farvel" på fransk. Det var et nummer jeg i øvrigt hørte på Spotify blot dagen efter min mors begravelse her pr. onsdag den 30. september 2015, præcis hele 1.574 uger = 11.018 dage = 30 år, 1 måned, 4 uger og 2 dage i alt, eller ungefær 30 år og 2 måneders penge i alt, siden min far i en alder af 56 år døde af 2 på hinanden følgende blodpropper i hjertet med ca. 3½ måneds mellemrum, kun 56 år gammel, helt tilbage på onsdag den 31. juli 1985. Som en lille kuriositet til videoen ovenfor, ka' jeg her til sidst lige nævne, at Jimmy Sommerville synger duet med den relativt ukendte kvindelige sanger June Miles Kingston. De er begge to ærkebritiske, men giver den her på klingende fransk mere eller mindre rundt i Paris' gader.