Bugges forår 2015

Hej alle Besøgende, og velkommen til min ædle hjemmeside version 2. Her ka' du nu læse "Lidt" om selve denne hjemmeside m.m. i dette Jord-, Vind- og Ildunivers", som jeg vender tilbage med en nærmere forklaring af m.m. i selve velkomstteksten et nu efterhånden pænt stykke længere nede her på forsiden.

Jeg ved ikke om jeg har nævnt det her senere i her på forsiden, men ellers må du ha' mig undskyldt. Nu for du det immervæk at vide én gang for alle her på forhånd om ikke andet her nedenfor:

Først og fremmest må jeg vist for en god ordens skyld lige nævne, hele denne afsindigt lange svada af en tredelt tekst i hhv. denne indledning, en velkomst og ikke mindst en afslutning, er i al beskedenhed og ydmyghed minsandten stykket sammen af i sandhed indtil flere opdateringer igennem tiden, hvorfor den også med tiden er blevet så lang som den nu engang er, og den længde øges kun med tiden, da jeg sjældent sletter ret meget af teksten fra hver opdatering.

Men tværtimod tilføjer jeg nyt i nærmest endnu større omfang, end jeg sletter. Og det jeg så rent faktisk endeligt sletter, erstatter jeg til gengæld også gerne med noget nyt, der ikke synderligt sjældent fylder endnu mere, end de tidligere nu ganske irrelevante og slettede ting/oplysninger evt. gjorde. Derfor er der bl.a. også - som eksempelvis her lidt længere nede på siden - henvisninger til tidligere tiders opdateringer, mere så du er orienteret på forhånd.

Dog ska' det netop i den henseende sådan for en mægtig go' ordens skyld lige nævnes, at jeg i forbindelse med forårsopdateringen 2015 her på nu denne onsdag den 4. marts 2015, kl. 17:51:46, som klokken er netop nu, har jeg besluttet mig for, at denne opdaterende tilretning af hele den tredelte forsidetekst her, som det jo nok nærmere dybest set er, og som jeg i øvrigt påbegyndte fra og med, kl. 17:45:10, hermed desværre også ska' være den helt uigenkaldeligt allersidste opdatering/tilretning af denne forsidetekst nogensinde.

Og div. data i relation til div. fremtidige opdateringer med bl. a. oplysninger om, hva' jeg har brugt af farver, baggrunde og velkomstmusik m.m., vil fremadrettet være at finde under: "Seneste nyt" - den lige p.t. 4. og sidste underside under oversiden: "Div. sektioner m.m." - som igen lige p.t. her primo marts 2015, er den næstøverste side ude i menubaren til venstre.

Og de tidligere oplysninger desangående i denne forsidetekst - vistnok i "Velkomstteksten" så hut jeg visker på stående fod i skrivende stund - vil så dermed altså naturligvis blive slettet helt uden at jeg indgrifler nogle nye oplysninger af slagsen, andet end evt. at nævne, at det var her de pågældende oplysninger helt oprindeligt stod, der, hvor jeg umiddelbart forinden har slettet de gamle af oplysningerne.

Også selvom at jeg længere nede måtte fortælle, at jeg skifter dem ud fra kvartal til kvartal - det gælder altså ikke mere, men jeg har dog valgt at beholde lige disse oplysninger, da de er en mere integreret del af teksten, det ikke gi'r nogen mening at undvære/slette selvom de er nok så uaktuelle på nuværende tidspunkt her fra primo foråret 2015 og fremadrettet.

Men, men, men! Når det så er sagt, er jeg jo ikke just nogen spåmand, der er i stand til at spå troværdigt om fremtiden, så derfor vil jeg ikke lægge hovedet på blokken på, at jeg på livstid aldrig nogensinde mere bare vil ændre så meget som et komma i denne tekst og/eller evt. tilføje mere tekst fremadrettet, hvis situationen ude i fremtiden af en eller anden grund evt. måtte kræve det.

Men det vil i den grad høre til sjældenhederne og for det meste kun finde sted med helt op til flere års mellemrum. Og udgangspunktet er fortsat, at denne her opdatering er og bliver den allersidste af slagsen, som tidligere nævnt. Men potentielle fremtidige griflerier her på forsiden ka' altså desuagtet ikke helt udelukkes - nu er du advaret på forhånd!!

Afslutningsvis ska' jeg også lige nå at ha' med, at da teksten her - som sagt er meget sammensat over de nu første små 7½ års penge, jeg lige fra oprettelsen af denne 123hjemmeside helt retur ultimo november 2007 til denne "allersidste" opdatering af hele forsideteksten her primo marts 2015 - er der undervejs i hele den fulde tredelte forsidetekst, nogle skiftende forskelle på tekstens størrelse.

Det er ikke noget jeg hverken ka' se eller gøre nogen ved i redigeringsvinduet, men jeg har erfaret det ved at scrolle ned igennem den gemte tekst efterfølgende. Det er nogen jeg naturligvis beklager, men det er formentligt en fejl, der er sket/opstået under de utallige teksttilføjelser i tiden løb.

Jeg ka' som sagt p.t. ikke rigtigt gøre helt så forbandet meget ved det - jeg har prøvet ved en tidligere lejlighed, da jeg opdagede det - så jeg håber at du vil bære over med det, leve med det og evt. øge skærmstørrelsen om nødvendigt, hvis det visse steder i teksten er for småt til at du ka' læse det.

Og nu, hvor du er blevet yderst velinformeret desangående m.m., er det vist omsider bleven tid til nedenfor, at komme videre med den noget tidligere tekst, som nævnt lidt længere oppe på siden her.

Og det er til din orientering tilbage fra sommeropdateringen 2010 - altså for snart hele 5 år eller et halvt årti siden, og handler om, da jeg netop i den forbindelse valgte at tredele forsideteksten her i en indledning, velkomsttekst og afslutning, formentligt bl. a. pga. den allerede dengang så svulmende mængde tekst her på forsiden, som nu selvsagt i årenes løb altså er blevet endnu større.

Den indeholder i øvrigt også en mere eller mindre gentagelse fra starten af, med budskabet om denne her nok så sammensatte tekst. Men da jeg har nævnt ting der, jeg ikke havde med i første ombæring, har jeg derfor valgt at bevare den gentagelsen til trods. Her kommer det:

I forbindelse med det nu i starten nok så benævnte "Jord-, Vind- og Indunivers", vil jeg gerne lige fortælle, at jeg her under sommeropdateringen 2010 - som viste sig at være rimeligt gennemgribende, helt uden at det var planlagt på forhånd/fra starten af - til allersidst har valgt at lave følgende ekstravaganzaer af nogle ændringer her på forsiden.

Det drejer sig nærmere bestemt om hhv. at sætte et billede ind her i indledningen og dele den til stadighed svulmende mængde tekst her på forsiden, op i 3, men absolut ikke nødvendigvis helt lige store dele, hhv. en "Indledning", en "Velkomsttekst" og en "Afslutning", som det også fremgår af overskrifterne hhv. her ovenfor og imellem de 2 andre dele længere nede på siden.

Jeg ska' så lige sige, at det ka' godt være, at du synes, jeg skriver lidt småvrøvlet, langstrakt og evt. i et vist omfang mere eller mindre gentager mig selv, oven i købet op til flere gange m.m. såsom det med den førbenævnte sammensatte tekst, jeg netop mere eller mindre gentagende vender tilbage til lige om et lille bitte øjeblik.

Men det er nu ikke desto mindre min måde at skrive på, og det gælder ikke kun her på forsiden, men i alle tekster både her på hjemmesiden og i øvrigt også helt generelt, når jeg skriver i alle andre sammenhænge og steder, ende lige her på forsiden og/eller hele hjemmesiden.

Og jeg ka' lige så godt fortælle dig først, som sidst og råt for usødet helt uden omsvøb for den måbende folkemængde derude bag skærmene et sted, at hele den samlede tekst her på denne forside i den grad er meget, meget sammensat.

Jeg har absolut ikke siddet i mit ansigts fodsved og bare skrevet og skrevet og skrevet det hele i én uendelighed i ét hug, da jeg jo i så fald sku' ha' haft computeren tændt konstant i flere døgn og skrive ved den mindst lige så længe uden nogen hensyntagen til mine mest basale menneskelige behov såsom mad og søvn.

Og det ka' hverken jeg selv eller en hvilken som helst computer/pc - herunder min p.t. nuværende af slagsen - holde til uden i større eller mindre omfang lide en vis form for overlast på den ene eller anden måde. Så bl. a. lige netop derfor, har jeg altså hvert kvartal hele året igennem - dvs. ved hvert årstidsskifte i løbet af året + op til jul, i videst muligt omfang hvert år, skiftet designet m.m. ud her på forsiden.

Dvs. at baggrunden på selve hjemmesiden - altså den smalle stribe på hver side af midterstykket, den smalle "bjælke" foroven med overskriften + hhv. enten grafik/"tegning", farve og/eller et billede i, overskriften selv i denne "bjælke", farven og evt. udseendet på menubarens ude til venstre, farven på hhv. baggrunden og selve teksten her og ikke mindst også musikken her på forsiden, bliver ændret/udskiftet ved hvert kvartal. Og det vil de forsat blive selvom jeg officielt har stoppet opdateringen af forsideteksten her, fra og med forårsopdateringen 2015

De aktuelle valg desangående skriver jeg ind og skifter ud fra gang til gang, her på forsiden, men det gør jeg først nede i selve velkomstteksten længere nede på siden, så der vil du altid ku' se/læse om både det og meget andet.

Men bl. a. fordi at jeg jo først sku' ha' pløjet mig igennem denne indledning, der ku' ta' op til flere dage, alt imens, at jeg sku' huske disse data i hovedet, hvilket fra tid til anden ku' være lidt svært over så langt tid, har jeg immervæk fra og med forårsopdateringen 2015, valgt at skrive dem ind mens de stadig er i nogenlunde frisk erindring under "Seneste nyt", som tidligere nævnt, mens de tidligere nævnte og p.t. nu helt irrelevante data desangående her på forsiden efterfølgende er blevet slettet for bestandigt.

Men derudover gennemlæser jeg så også det meste af teksten og hhv. sletter de ganske få irrelevante ting og tekster, retter potentielle tyrkfejl eller lignende og kommer med alle diverse omformuleringer og både små og store tilføjelser eller rettelser undervejs til den i forvejen eksisterende tekst m.m.

Det betyder logisk nok, at den samlede tekst i alle 3 dele - hhv. "Indledningen" her, "Velkomstteksten" og "Afslutningen" - alle sammen kun bliver længere og længere med tiden for hvert kvartal/årstidsskifte og jul og/eller evt. endnu senere/med længere mellemrum end lige et kvartal helt op til flere år om nøvendigt, helt generelt.

Og det gør den i al beskedenhed fordi at det, jeg evt. måtte slette undervejs, er mange gange mindre end det jeg efterfølgende i samme åndedrag tilføjer, og det slettede gerne bliver erstattet med noget mere aktuelt, såsom mine aktuelle valg af farver og musik m.m. til den pågældende årstid eller jul.

Så summa summarum, er den længde hele den samlede 3-delte tekst her på forsiden, til enhver tid har lige netop nu, intet at sammenligne med, hva' det vil være fremadrettet/i fremtiden.

Teksten bliver altså som sagt kun længere og længere og tekstmængden tilsvarende støre og større med tiden uden noget som helst ophør så længe jeg lever i de næste 3-4 årtiers penge frem velsagtens - altså bortset fra nu her pr. primo marts måned 2015 - som jo er uigenkaldeligt sidste gang sådan mere eller mindre i hvert fald.

Kort sagt og med andre ord, er det jo helt i stil med den nu for længst hedengangne tyske forfatter Michael Endes både verdensberømte og filmatiserede eventyr, nærmest "Den Uendelige Historie", hvis du forstår en fin hentydning, helt uden yderligere sammenligninger.

Eller sagt på en anden måde teksten bliver nærmeste bare ved og ved i én uendelighed, og ka' eller vil du ikke leve med disse vilkår, er det vist ikke her på sitet, du ska' være... beklager!!
 
Nu er du i hvert fald advaret i håbet om at du selvfølgeligt - ligesom i Fakta - "bliver lidt længere" eller endnu og læser videre. For alle de langstrakte griflerier, vrøvlerier og ordkløverier m.m., jeg nu engang altså gøre mig i.

Ja, det ka' jo også ind imellem i sidste "Ende", både bitter eller ej og med eller uden førbenævnte forfatter-Michael, dernede fra "Det Germanske Rige" alias Tyskland, med den helt rette indstilling til den slags ting - som jeg håber, du har - i grunden være ganske underholdende fra tid til anden, ska' du se, såsom eksemplerne i dette afsnit lige ovenfor.
 
Og som i alle henseende, er det altså bare den måde, jeg med tiden nu engang er kommet til at skrive på helt generelt, som desværre ikke lige står til at ændre på i et snuptag foreløbigt - snarere tværtimod. Men det er alt sammen noget, jeg i den grad vil vende helt uhyggeligt frygteligt tilbage til med en noget nærmere forklaring af/på "lidt" længere nede i selve denne her indledning.

Til din orientering ka' jeg oplyse dig om, at jeg naturligvis tilføjer vekslende mængder af tekst og tilføjelser ved hver kvartalsmæssige opdatering m.m., i alle 3 dele af teksten her på forsiden.

Det er som sådan et helt klassisk skoleeksempel på den måde, jeg helt traditionelt og normalt skriver på i enhver henseende, når andre som dig/jer ska' læse det, hvor jeg som regel deler det op i afsnit, så det er lettere at læse. Er det noget, jeg kun selv regner med at læse, skriver jeg med en relativ stor skriftstørrelse - størrelse 20 i øvrigt - og så skriver jeg helt tætskrevet, altså uden nogen opdeling.

For det er nu den måde jeg selv syn's er den nemmeste og med en så stor tekst, har jeg sjældent selv nogen problemer med at læse en helt tætskrevet tekst - ej heller hvis vi snakker op til flere hundrede sider - som der jo ofte er tale om, om ikke andet, så før eller siden, når det handler om mine interne dokumenter i Word, som gerne strækker sig over en tidsperiode på helt op til et helt årti eller måske endnu mere.

Og det er netop i Word uanset version - som p.t. her i 2015 dog er 2010'eren - at jeg med tiden igennem de seneste p.t. små 21 år, siden jeg anskaffede mig min allerførste computer helt tilbage på fredag den 22. april 1994 ved end 15-16-tiden om eftermiddagen, nu har vænnet mig til at skrive på den måde jeg gør i dag.

Nu nævnte jeg for lidt siden, at jeg normalt skrev tætskrevet. Det gælder faktisk også når jeg skriver til andre, hvor jeg først skriver det, jeg nu vil skrive i større eller mindre omfang tætskrevet, og så deler jeg det op i afsnit bagefter. Og her er denne forsidetekst i alle 3 dele, absolut heller ingen undtagelse.

Der har jeg ofte - også under denne afsluttende opdatering primo marts 2015 - skrevet de nye tilføjelse mere eller mindre tæt, og så delt det op i afsnit, når jeg havde skrevet den del af opdateringen på det pågældende sted, helt færdig.

Og undervejs i denne proces, vil du være vidne til, at jeg nærmest bare flyver rundt fra det ene emne til det andet og evt. tilbage igen til udgangspuntet i det oprindelige emne, som alt sammen overordnet set bl. a. ka' afsløre min holdning til div. ting, nogle skøre udregninger og meget andet.

Så vær på forhånd forberedt på lidt af hvert, selvom det måske godt ka' virke "lidt" forvirrende og evt. mere eller mindre forvrøvlet fra tid til anden. Men hold ud, fortvivl ikke og læs frem for alt videre alligevel, for før eller siden ska' jeg nok vende tilbage til den oprindelige historie. Husk i netop denne proces først og fremmest på én ting/én gylden regel: "Intet varer evigt" - heller ikke disse griflerier, trods alt.

Det der specielt ka' gøre teksten lidt forvirrende, er netop, at den nu engang er så sammensat, som den er. Som sagt bliver små og store tekststykker tilføjet år for år i hvert kvartal og op til jul m.m. Og at få disse indlemmet i den eksisterende tekst, forløber altså ikke altid lige heldigt.
 
Jeg forsøger selvfølgeligt efter bedste evne, at få tingende til at passe sammen, men helt at undgå forvirringer og eventuelle gentagelser med en anden ordlyd, er nok noget nær en totalt umulighed, når teksten her så sammensat og ikke mindst langvarig, som den nu engang er her på forsiden. Med andre ord: "Det må du altså desværre leve med, jeg beklager!!"

Det var "en lille kort indledning" om denne tekst m.m. Nu er det tid til det lidt mere "formelle". For angående billedet her allerøverst ovenfor til højre i netop denne indledning.

Altså ikke billedet allerøverst oppe midtfor med palmen op ad hovedet, jeg vender tilbage til om lidt, så er det - altså indledningsbilledet - efter min helt egen og personlige mening - et yderst vellignende portrætbillede af undertegnede, når jeg ser allerpænest ud, med meget kort hår, smilende, nybarberet og oven i købet iført min yndlingstrøje.

Det står helt i - undskyld udtrykket - "barberbladsskærende" kontrast til sådan som jeg ser ud normalt - også i større eller mindre omfang lige nu - med mere eller mindre både langt hår og langt skæg, demonstreret i den "lidt" mere ekstreme udgave i det lidt ældre billede, jeg har sat ind i selve velkomstteksten nedenfor her, dog er det altså lidt mindre udtalt hos mig netop lige nu, end det er på billedet, som jeg vender tilbage til senere i netop velkomstteksten længere nede på siden.
 
Men det pæne portrætbillede i denne "udledning", øh, jeg mener indledning, er mere præcist taget af min egen kære moder med hendes daværende digitalkamera, helt så langt tilbage, som på juleaften 2005, nærmere bestemt på lørdag den 24. december 2005, kl. 19:50, ude hos min rebelske storesøster på "lorteøen" Amager.

Det var et hun - altså min mor - tog mens vi sad ved min storesøsters aldrende askegrå Piet Heinske superelipsespisebord og ventede på den lækre julemad: Flæskesteg med rødkål, brunede svedperlekartofler og hele svineriet bogstaveligt talt, det var/er jo svinekød, sådan en go' gammeldaws flæskesteg.

Om vi var begyndt at høvle indenbords og "køre noget slam i containeren", sådan du ved "ind i kværnen og ned i skidesækken", eller på mere lødigt og forståeligt LED-pæredansk, var begyndt spise selve denne netop så ovennævnte julemad, ka' jeg dog desværre ikke huske mere lige p.t. her i skrivende stund her små 9 år efter.

Men det blev så mig "beskåret"... nej, pjat!! Da jeg siden hen fik en kopi af dette højkantsbillede, beskar jeg det yderligere, og brugte det siden hen som forsidebillede på min gamle og allerførste hjemmeside på yderst beskedne 10 MB på bladet: Komputer for alles daværende og såkaldte K-net, med gratis hjemmesider på de der magiske 10 MB pr. styx, hvor man havde plads til åh så meget af dette og hint, som så ikke viste sig at være tilfældet, men det var et lille sidespring.

Jeg havde dog i første ombæring helt oprindeligt indsat et mildest talt noget mindre vellignende selvportræt, jeg selv havde taget omkring midnatstid engang i sommeren 2004 ind i et stort vægspejl i et hus, jeg var genhuset til af mit forsikringsselskab Alka, under udbedrelsen af en vandskade jeg havde i min lejlighed dengang.

Men på en kraftig opfordring fra det meste af min nærmeste familie, men primært min mor og bonusfar, skiftede jeg forsidebilledet på min daværende gamle hjemmeside ud med det billede, jeg nu altså også har valgt at bruge her ovenfor til højre i denne indledning.

Og for nu lige at præcisere det lidt nærmere, så, da jeg så siden hen oprettede denne hjemmeside, kopierede jeg den gamle forside med både billede og tekst over på denne hjemmeside, og alt dette ka' nu ses og ikke mindst i den grad også læses under "Gammel forside" - som er underside Nr. 1 ud af p.t. 2 til denne forside ude i menubaren til venstre allerøverst oppe.

Du ka' læse meget mere herom under beretningen om "Historien bag sitet" under hovedsiden "Om hjemmesiden", hvor jeg fortæller den fulde historie og baggrund for tilblivelsen af denne ædle hjemmede, der retur ultimo november 2007. Derudover har jeg også p.t. lagt en separat indholdsfortegnelse under samme hovedside, hvor du ka' læse lidt om alt det, der ligger her på hjemmesiden m.m. God fornøjelse.

Men bortset fra dette lille sidespring, bruger jeg i dag også næsten altid dette pæne selvportræt her ovenfor til højre, til, at pryde mine hilsner i div. gæstebøger med, på de øvrige 123hjemmesider m.m. Så det er faktisk et meget anvendt billede - ja, faktisk er det nok noget nær mit mest anvendte billede sådan lige p.t. i hvert fald. Men nok om det billede lige for nuværende.

For her lige nedenfor påbegynder en gentagelse af noget, jeg tidligere har nævnt om den helt kontinuerligt og noget så grufuldt ekspanderende tekst her på forsiden helt generelt set fra stat til slut.
 
Men fordi det både har en lidt anden ordlyd end tidligere, der er ting med, jeg ikke har haft med tidligere, og det lige p.t. i mine øjne er alt for besværligt og tidskrævende at kombinere de 2 eller endda 3 dele eller endnu mere af teksten her, til et samlet hele, har jeg derfor immervæk foreløbigt valgt at beholde denne senere tilføjet gentagelse fra tidligere. God fornøjelse - trods alt!!:

Denne svada af en nu 3-delt så at sige "samlet velkomsttekst" her på forsiden, bliver som et andet erigeret lem, altså kun større og større og længere og længere med tiden.

Ved hvert kvartal, nærmere bestemt hver gang årstiden rent kalendermæssigt skifter og op til jul ikke mindst m.m., vil jeg, netop der omkring, udskifte designet på denne forside, med nye farver og baggrunde m.m. på selve siden såvel som menubaren ude til venstre, udover at jeg i øvrigt også udskifter musikken til noget nyt hver eneste gang uanset hvor langt tid, der er gået siden sidste opdatering - herunder over et kvartal og helt ultimativt evt. op til flere år.

Jeg skriver i den forbindelse oplysningerne om alle mine valg i så henseende her ind i denne tekst, og kommer evt. med små og store tilføjelser og rettelser m.m. til den allerede eksisterende tekst.
 
Jeg vil naturligvis også slette noget tekst undervejs, minimum den tekst, der beskriver mine tidligere valg af farver, design og musik m.m. fra årstiden før/fra tidligere/sidste opdatering, som i sagens natur så ikke længere er gældende og/eller aktuelle.

Det er jo så noget, der logisk nok vil blive omgående erstattet af de helt højaktuelle og ganske spritnye oplysninger desangående for den aktuelle årstid/jul m.m. Men i det hele taget vil al den tekst, jeg evt. måtte slette undervejs, i den grad være langt mindre, end den nye tekst, jeg evt. måtte tilføje i samme åndedrag.

Der vil med andre ord helt grundlæggende kun komme gradvist mere og mere tekst og flere og flere tilføjelser af varierende størrelser og mængder og/eller evt. om nødvendigt også rettelser af tyrkfejl og fejlfortolkninger m.m. fra tidligere, til den allerede eksisterende tekst.

Både årstid for årstid, kvartal for kvartal + jul og ultimativt sågar op til hele år for år, herind på forsiden i løbet af de resterende 30-40 års penge, jeg efter min helt egen overbevisning, formentligt nok har tilbage at leve i netop nu.

Derfor er denne tekst selvsagt meget sammensat hvorved gentagelser i ny og næ kan forekomme igennem hele teksten - og endda op til flere gange. Ikke bare her i Indledningen, men vel at mærke i den grad også igennem de 2 andre dele nedenfor, af denne samlede forsidetekst. Jeg forsøger selvfølgeligt efter allerbedste evne, at undgå det i videst muligt omfang, men det ka' altså desværre ikke helt udelukkes/undgås som sagt.

Så summa summarum selvom denne velkomsttekst, som helhed, allerede nu er megalang, er det altså grundlæggende intet at sammenligne med, hva' den vil være fremadrettet. Så er du advaret på forhånd - nu også mere end én gang.
 
Men god læselyst alligevel, hvis du har mod på - og ikke helt uvæsentligt - i den grand nok også regulær tid til at pløje dig igennem hele denne her helt gigantiske smørrebrødsseddel af en svadaagtig og tredelt forsidetekst samlet set altså fra a til z. (Fra stArt til Zlut), så at sige, hvis du nu forstår en både fin og ikke mindst lettere subtil hentydning.
 
Hele den samlede tekst på denne forside uanset længden af de 3 enkeltdele af teksten - måske lige bortset fra den allerførste tekst helt tilbage fra ultimo november 2007, som efterhånden ligger et pænt stykke nede på siden her - er alt sammen skrevet direkte ind i redigeringsvinduet hos min hjemmesideudbyder: 123Hjemmeside.dk.

Derimod er næsten al anden tekst her på sitet - herunder måske også den allerførste tekst her på forsiden fra ultimo 2007, som tidligere nævnt - skrevet i Word og gemt på min computer, til efterfølgende kopiering her ind i samme redigeringsvindue for de respektive hhv. under- og hovedsider/oversider m.m.
 
Hvorfor jeg også ka' gøre brug af alle de både nuværende og kommende skrifttyper på min computer, frem for at nøjes med den relativt sparsomme mængde skrifttyper på bare 15 styx totalt set, som 123Hjemmeside.dk tilbyder.

Sidstnævnte har jeg dog gjort i lige dette her ædle tilfælde, hvor jeg nu har gjort brug af skrifttypen "Comic Sans" fra min hjemmesideudbyders redigeringsvindue.

Og det har jeg gjort fordi det jo som nævnt er en meget sammensat tekst, hvor de ældste dele er helt tilbage fra den spæde start tilbage ultimo november 2007, som jeg i sagens natur vender tilbage til senere.

Men dengang var jeg ikke opmærksom på den mulighed med at bruge min computers egne skrifttyper, og jeg skrev faktisk kun teksterne i Word af ren og skær nød.

Dengang havde jeg nemlig en computer, der havde så meget skrammel fra nettet i form af bl. a. orme og trojanske heste m.m. på sin harddisk, at Windows genstartede ustandseligt.

Og gør den det, mens jeg skriver direkte i redigeringsvinduet, så mister jeg alt, hva' der ikke er gemt. Det gør jeg ikke i Word, hvor den selv med tekst, der ikke engang er gemt for første gang under et filnavn, ka' gendanne teksten, hvis computeren evt. sku' genstarte eller noget tilsvarende.

Dog ska' man huske at gemme teksten efter gendannelsen, da Word i hvert fald p.t. ikke ka' gemme gendannede dokumenter til automatisk gendannelse. Så sku' Windows genstarte inden det gendannede dokument er blevet gemt manuelt igen, mister man/jeg også i Word, den evt. efterfølgende nyskrevne tekst uanset mængden - så det ska' man altså lige huske at gøre.

Men ellers var det minimalt, hva' jeg mistede af tekst i Word under min daværende computers utallige genstarter, da jeg først fik sat Word til at gemme teksten til automatisk gendannelse én gang i minuttet.
 
Som standard var den helt oppe på 10 minutter, så der ku' jeg godt miste en del tekst på den konto, når computeren genstartede, da man jo ka' nå at skrive en del tekst på 10 minutter, hvis man virkeligt er i gang og skriver konstant i dette ovennævnte tidsrum.
 
Men da jeg først fandt ud af, hvor og hvordan man man ændrede Words interval for at gemme til automatisk gendannelse, var det i hvert fald ikke så meget tekst jeg mistede under genstarterne.
 
Men da computeren derudover hver gang sku' bruge 20-25 minutter på at starte op i det hele taget, også efter en genstart, som den oven i købet også havde tendens til at genstarte i - altså i løbe af den langvarige opstart - var det til gengælde en hel masse tid, jeg mistede på den bekostning.
 
Det betød jo logisk nok, at jeg var meget længere om mit arbejde her på computeren uanset, hva' det så evt. måtte dreje sig om - altså ikke nødvendigvis kun det at skrive - og især hvis jeg mistede måske helt op flere timers arbejde, hvis og når computeren/Windows genstartede under disse p.t. ugemte direkte griflerier i redigeringsvinduet.
 
Så derfor valgte jeg den sikre vej og har skrevet stort set næsten alt her på sitet - med enkelt undtagelser, herunder det meste af teksten her på forsiden - i Word og kopieret teksten ind i redigeringsvinduet via Udklipsholderen.
 
Jeg har dog i mellemtiden overtaget en brugt, men mere funktionel computer fra en bekendt. Denne computer genstarter ikke af sig selv, så det er nu ikke strengt nødvendigt for mig at skrive mine hjemmesidetekster i Word først.
 
Jeg har dog altså helt selv fundet ud af, at jeg ved at skrive i Word, har mulighed for selv at vælge blandt min computers p.t. hele 1.875 forskellige skrifttyper, frem for at nøjes med de mildest talt noget mere beskedne 13 skrivbare skrifttyper ud af de førbenævnte 15 styx i alt, som 123Hjemeside har til rådighed i redigeringsvinduet.
 
Derudover har jeg - som med alle andre dokumentfiler - både mulighed for at printe det ud, sende det både som en vedhæftet fil i en mail eller som et brev eller tilsvarende så at sige pr. "sneglepost", hvis du for står - altså almindelig post via Postdanmark, kontra en mail, man jo modtager med det samme.
 
Eller sågar om nødvendigt lægge det ud her på sitet igen, hvis det bevidst eller ubevidst enten sku' være blevet slettet, eller at min hjemmesideudbyder 123Hjemmeside.dk ad åre - gud forbyde det - evt. sku' lukke ned, så jeg må finde en anden hjemmesideudbyder, at ha' min hjemmeside hos/under.
 
Jeg vil jo ha' en hjemmeside på livstid - og det vil sige i de næste 30-40 års penge frem velsagtens, som tidligere nævnt. Og på den tid ka' der nå at ske mangt og meget endnu.
 
Hvis man med udgangspunkt her fra de p.t. endnu nok så igangværende 2010'erne, tænker netop hele 30-40 års penge tilbage i tiden, jamen så havde vi slet ikke noget der hed internettet, i hvert fald ikke i Danmark eller maksimalt kun på et meget begrænset forsøgsstadie, så set i det lys, ka' internettet nå at ændre sig mange gange endnu i løbet af de næste 3-4 årtiers penge frem.
 
Og da dem, der står bag 123Hjemmeside.dk, i større eller mindre omfang er midaldrende, ku' jeg levende forestille mig, at de for længst er gået på pension og måske endda kradset af/afgået ved døden for nogle af dems vedkommende, i løbet af de næste 30-40 år.
 
Og hvis der så ikke er andre og yngre kræfter, der evt. ka' overtage deres arbejde, hvor de måtte ha' sluppet, og videreføre 123Hjemmeside.dk - som jeg er bevidst om også findes på svensk og norsk på adresserne www.minsida.se  og www.123hjemmeside.no  - jamen så lukker det jo helt notorisk ned, hvorved jeg som nævnt ska' ud og finde mig en anden hjemmesideudbyder.
 
Men i skrivende stund har det forhåbentligt meget lange udsigter, hvis overhovedet nogen. Det er dog ikke desto mindre et yderligere incitament til at skrive de fleste hjemmesidetekster i Word, hvor det meget mere frie valg af både skrifttyper, og i øvrigt også farver, kommer oven i hatten som et ekstra plus/en ekstra bonus.
 
Men det ka' jeg dog ikke gøre med tilbagevirkende kraft, så hvis jeg f. eks. vil ændre skrifttypen her på hele denne forsidetekst til en eller flere af min egen computers mere eller mindre syrede skrifttyper, i stedet for de 13, jeg har til rådighed her i redigeringsvinduet, må jeg kopiere hele teksten i alle 3 dele her på forsiden, over i en eller flere Word-dokumenter, og ændre skrifttypen til det eller de ønskede, for så at tilbageføre de 3 tekster, nu med nye skifttyper og evt. farver, her på forsiden.

Jeg ska' dog ikke helt ku' udelukke, at den så ikke også ta'r baggrundsfarven med sig eller at der sker andre sjove ting og sager undervejs af en regulær uhensigtsmæssig karakter, og der altså ad den vej evt. går mere eller mindre kagemand i skidtet.


Men da der i hvert fald p.t. ikke just er mulighed for at markere al tekst i et redigeringsvindue på én gang, må man gøre det manuelt, hvorfor det så både vil ta' sin tid, og bl. a. derfor vil jeg nok heller ikke begi' mig af med det lige foreløbigt.
 
Det' da immervæk en helt konkret mulighed i fremtiden om ikke andet, dog er dette pæne håndskriftsplagiat af en skrifttype kaldet: "Comic Sans", jo sådan set heller ikke helt at kimse af, vel? Nej!

Så det er, kagemand eller ej, under alle omstændigheder imidlertid reelt forsøget værd, og noget jeg efter nærmere omtanke i givet fald alligevel godt ku' finde på at gi' mig i kast med på et senere og lige p.t. immervæk ikke nærmere defineret tidspunkt. Derfor må du foreløbigt altså stadigvæk nøjes med, at teksten ser ud som den nu engang gør lige netop nu.

Jeg ska' dog i så henseende lige nævne, at jeg muligvis ka' omgå en evt. medtagelse af baggrundsfarven ved en evt. tekstkopiering fra redigeringsvinduet, ved midlertidigt, at gøre baggrundsfarven hvid, som baggrunden på et Word-dokument helt notorisk jo normalt er.
 
Men om det vil lykkes i sidste ende, og den så ikke bare gør alle andre farver lysere ved en tilbagekopiering til redigeringsvinduet, ja det må du vente med at se til, når det bliver mere aktuelt engang ude i fremtiden.
 
Jeg ka' jo altid undlade at gemme det, og dermed droppe det fuldstændigt, hvis det ser helt umuligt ud. Men alt dette må tiden altså vise senere.

Ikke desto mindre er det at skrive teksterne på ens hjemmeside i Word først, med brug af egne skrifttyper, og derefter kopiere teksten ud på den eller de respektive sider, så hermed givet videre som et lille fif til andre hjemmesideejere under 123Hjemmeside.dk eller tilsvarende:
 
Er du træt af altid kun at bruge de samme 13 skrivbare skrifttyper, der er til rådighed i redigeringsvinduet, så skriv i stedet for teksten i et Word-dokument eller tilsvarende med forudgående valg af en ønsket skrifttype i netop Word eller tilsvarende.
 
Gem eventuelt dokumentet, så du altså som tidligere beskrevet, senere om nødvendigt ka' kalde det frem igen, printe det ud og/eller evt. lægge du på siden igen senere, hvis det bevidst eller ubevidst sku' være blevet slettet ved en tidligere lejlighed. Men kopier så hele teksten til Udklipsholderen og sæt den ind i redigeringsvinduet.

Skulle din computers egen skrifttypebeholdning uanset størrelse/antal, alligevel heller ikke være helt nok, ka' jeg bl. a. anbefale en side, som f. eks. www.freefonts.dk . Som efternavnet antyder, er det et dansk site, men til trods for det, viser den af uransagelige årsager ikke, om en valgt skrifttype evt. har de danske æ, ø og å i sig.

Et andet site ku' være det vistnok tyrkiske skrifttypesite: "Font Yükle", der kort og godt betyder "Skrifttype Hent" eller reelt "Skrifttype Download" på dansk, og har adressen: https://www.fontyukle.net/en. De siger selv at de er verdens største skrifttypesite og med over 60.000 eller nærmere bestemt hele 60.771 skrifttyper p.t. her pr. denne torsdag den 5. marts 2015, ku' jeg selv i hvert fald godt være tilbøjelig til at gi' dem ret.

De har skrifttyper fra a til z + 0 til 9 med op til flere tusinde skrifttyper pr. bogstav/tal/tegn delt op med 30 pr. side, der igen er delt op i 3 x 10 med 2 bannerreklamer imellem, som også er den grundlæggende finansiering af sitet. Samfulde skrifttyper er som udgangspunkt ganske gratis, men ligesom Wikipedia gerne vil ha' en frivillig pengedonation af brugeren, vil dette site, sin reklamefinansiering til trods, det altså også. Det er dog helt frivilligt og man ka' sagtens se bort fra det uden nogen kommer efter en med bål og brand, inkasso og RKI m.m.

Så skrifttyperne er altså helt gratis at downloade og jeg har selv downloadet indtil flere seje skrifttyper derfra. Et virkelig godt skrifttypesite med helt ufattelige mængder af skrifttyper - også med de danske æ, ø og å i blandt. Og det ka' fra min side varmt anbefales.

Jeg fandt frem til sitet ved et mere eller mindre tilfælde under en bred søgning efter skrifttyper via Google kort efter anskaffelsen af min nuværende computer for p.t. lige godt 3 års penge siden, retur på Valentins Dag 2012 på tirsdag den 14. februar 2012, og i dag er det mit mest anvendte skrifttypesite.

Både når det gælder FreeFonts og Font Yükle, er det således, at der dog er indtil flere af dem der har de danske æ, ø og å, men du må i de fleste tilfælde desværre gætte dig til om den valgte skrifttype har det eller ej og/eller prøve dig frem. Alt andet lige ka' en downloadet skrifttype også altid slettes, hvis man ikke vil ha' den alligevel - det er jo som nævnt altså ganske gratis at downloade alle skrifttyper fra begge ovennævnte sites.

Modsat ka' skrifter som ikke har æ, ø og å, også bruges til overskrifter og i evt. andre sammenhænge, hvor æ, ø og å ikke indgår i teksten, ligesom det naturligvis også er tilfældet med alle andre skrifttyper, som har æ, ø og å i sig.

Så jeg downloader nu bare selv løs af alle de skrifttyper, jeg syn's om. Om hvorvidt de så evt. har æ, ø og å eller ej, er så sådan set mere sekundært, og har dybest set kun indflydelse på, i hvilket omfang jeg efterfølgende vil bruge den enkelte skrifttypen og i så fald til hvad.

Man ka' selvfølgeligt også skrive æ, ø og å på den gammeldags måde med ae i stedet for æ, oe i stedet for ø og aa i stedet for å, men sådan vil jeg aldrig selv skrive, hvis jeg overhovedet ka' blive fri, da jeg mener, det hører fortiden til, og har ikke noget at gøre i en moderne dansk tekst.

Men selvfølgeligt er det klart, at hvis et ord eller navn evt. staves på den måde, som beskrevet ovenfor, såsom den nordjyske hovedstad, Limfjordsbyen Aalborg, hvor 2 af min kusiner i øvrigt bor, ja' så gør jeg det naturligvis.
 
Det samme vil naturligvis også gælde Århus, når de her fra årsskiftet 2010-2011, guddødeme også skrives med dobbelt-a i stedet for å, altså Aarhus i stedet for Århus eller "Yearhouse", som jeg spøgefuldt også kalder denne "jyske hovedstad".

Det var en beslutning, der så hut jeg visker tilbage i oktober måned 2010, blev truffet af Århus byråd med et overvældende flertal, uden der forlyder nogen meldinger om hvor stort dette flertal var.

Men i relation til det jeg nævnte før, med mit udsagn om, at brugen fx aa i stedet for å hører fortiden til, er det fa'me ikke et forslag, der så at sige "har groet i min have", hvis du forstår.

Derfor jeg til trods for, at jeg aldrig har boet i Århus, inderligt imod denne beslutning fra det århusianske byråds side - men de er åbenbart ikke klogere - jf. "århusianer".

Jeg synes derimod at bynavnet Århus, hvis der overhovedet sku' laves nogen som helst ændringer, i det mindste burde ku' staves på begge måder, altså at det var 100 % frivilligt om man ville skrive det med Aa eller Å.

Men det er byrådet bare totalt græsk-katolske overfor, så som sagt fra og med det lige p.t. så snarligt forestående årsskifte 2010-2011, bliver Århus stavet med dobbelt-a: Aarhus efter at været stavet med bolle-å i de seneste 62 år så vidt jeg er orienteret.

Det må jeg så ta' til efterretning og rette mig "lydigt" efter, hva' enten jeg vil eller ej, men dybest set er det jo bare en vanesag. Hele mit liv har Aalborg, været stavet med doddelt-a, så at der nu kommer en by mere til i dette selskab, sker der jo ikke alverden ved.

Men overordnet set er det mig inderligt imod, da jeg mener det er en decideret glidebane, hvor man med salamimetoden lidt ad gangen langsomt, men sikkert forsøger at afskaffe de danske specialtegn æ, ø og å i internetalderens hellige navn, da der er ingen uden for Danmarks snævre grænser, der grundlæggende kender til dem og deres betydning.

Tyskerne ville jo næppe heller være synderligt begejstrede, hvis man fx afskaffede deres specialtegn for dobbelt-s/ss "ß" ved navn Eszett (s-z), hvis samlede konsonantlyd, det i grunden også ska' udtales som, og som minder om et stort B, som specielt amerikanerne her en vis tilbøjelighed til at forveksle det med.

Det ku' alternativt også godt ligne - endda en hel del - det grænske bogstav Beta "β", som det absolut heller ikke ska' forveksles med. Det er helt sit eget specialtegn af et bogstav i hele verdenen: Eszett (s-z) " ß ".

Men for ingen af de 2 ovennævnte specialtegns vedkommende, ville jeg normalt ikke ku' skrive med denne skrifttype her i redigeringsvinduet, da det hverken er et tegn jeg har adgang til på et normalt dansk tastatur med æ, ø og å, og jeg i hvert fald p.t. - lad os immervæk lige foreløbigt ta' udgangspunkt i det - ikke har adgang til deciderede specialtegn i netop redigeringsvinduet.

Men det har jeg til gengæld i den grad i Word, så med dette ædle Microsoft-programs mellemkomst via netop dets righoldige samling over div. specialtegn, tilpasning af størrelsen til størrelse 14 i et midlertidigt dokument, jeg ikke gemmer efter endt brug og endeligt en rendyrket omgang copypasting direkte her til redigeringsvinduet til denne Indledning, jamen så minsandten om det ikke med hhv. både lidt fantasi, omløb i pæren og ikke mindst snilde, hokus pokus, voila, lod det sig gøre alligevel.

Men bortset fra det, så er ligesom de danske dialekter, som langsom, men sikkert så småt efterhånden også er ved at uddø til fordel for helt traditionelt rigsdansk. Og heldigvis kun bliver holdt stædigt i hævd af nogle ganske få ildsjæle rundt omkring i Danmark.
 
Selv min egen far var vendelbo og kom fra Tårs nogenlunde i midten af Vendsyssel i Nordjylland. Han talte oprindeligt vendelbomål, men lærte at tale rigsdansk længe før jeg blev født. Jeg hørte ham aldrig tale vendelbomål, og fik det først at vide af min mor efter hans død for p.t. start 29½ år siden, helt tilbage på onsdag den 31. juli 1985, kl. 23:20, for at være mere præcis.

Og det' det, jeg mener. Der er alt for meget ensretning i verdenen i dag som helhed. Ingen må skeje ud og være anderledes og lokale særkender såsom nationale specialtegn eller dialekter er bare, om ikke direkte bandlyst, så i hvert fald noget, mange helst ser reduceret til et absolut minimum, for ad åre at blive helt afskaffet som noget, der hører en total ligegyldig fortid til. Men den holdning deler jeg absolut ikke, og ser det helst bevaret for eftertiden, så ka' i kalde mig gammeldags eller ej.

Ikke desto mindre er det netop den kedelige ensrettende tendens kumpanerne i Århus byråd bidrager noget så grufuldt til, ved at sløjfe bolle-å'et fra bynavnet og vende tilbage til det gamle dobbelt-a efter de der godt 6 årtiers virke.

Jeg er som sagt inderligt imod det, men har dog på den anden side heller gjort nogen indsigelser hverken skriftligt eller mundtligt, hvilket nok heller ikke ville hjælpe en fløjtende fis, når jeg nu aldrig har boet i byen, og i øvrigt heller aldrig kommer til det.

Jeg er født københavner med stort K og det forbliver jeg at være på livstid. Når tiden er inde ska' jeg kules ned på en københavnsk kirkegård, nærmere bestemt Brønshøj kirkegård om de der nok 3-4 årtiers penge, som tidligere nævnt.
 
Men rent bortset fra dette lille sidespring, så må jeg nu bare bide i det eddikesure æble, acceptere de nøgne kendsgerninger og hen ad vejen vænne mig til, at Århus staves Aarhus fra og med nytåret 2010-2011, dvs. fra og med nytårsdag på lørdag den 1. januar 2011 og fremefter.
 
Og jeg ska' også nok vænne mig til den nye stavemåde, men jeg frygter stadig at det ad åre bare er en glidebane som sagt, forud for større ændringer desangående, som til sidst ender ud i en endelig total afskaffelse af æ, ø og å.

Der, hvis det - gud forbyde det - overhovedet vil ske, forhåbentligt først vil være efter min tid, altså efter at jeg er død. For jeg vil fa'me ikke underlægges den slags tåbeligt diktat af nogle regerende skvadderhoveder, der ikke har en skid respekt for rendyrket danskhed og særkender, som dette her i den grad er tegn på.
 
Måske maler jeg bare fanden på væggen her primo 2010, men tanken om ikke at ha' mulighed for at bruge skrifttegnene æ, ø og å, som jeg er vokset op med og har lært i skolen, den huer mig fandengaleme ikke.
 
Men lad os nu se hva' fremtiden bringer, man ka' jo altid håbe på det bedste, og at hvis der endeligt sku' ske noget i den henretning, at det så som sagt ikke sker i min levetid - og dvs. i de næste 3-4 årtiers penge frem velsagtens. Eller endnu bedre, at der altid vil være nogen, der yder så stor modstand imod det, at det droppes igen, hver gang, der fremadrettet er nogen, der måtte være så letsindige at snige sig til at bringe den slags tåbeligheder på banen.
 
Når jeg engang er kradset af, ka' jeg jo for så vidt være tordnende ligeglad med, hva' fremtidens politikere - som i skrivende stund måske ikke engang er født endnu - evt. måtte finde på af skøre og lidet flatterende påfund, som jeg helst ville ha' været foruden i min levetid. Så jeg håber med andre ord på det bedste og frygter det værste min tid ud. I hvert fald desangående.
 
Men når alt det så også er sagt lige nu, så vil jeg dog - som tidligere nævnt - spøgefuldt stadig kalde "Århus/Aarhus" for "Yearhouse", som det jo principielt burde hedde på engelsk, og min egen storebror også kaldte det engang for sjov, for efterhånden mange herrens år siden i dag, hvorfra jeg så har overtaget den betegnelse fra og bl. a. videreført den til spøgefuldt at kalde "Århus Festuge" for "Yearhouse Partyweek", som jo finder sted hvert år ungefær primo september måned.

Og hvis man så også går lidt i dybden med selve bynavnet Århus, og deler det op i hhv. år og hus, gi'r det jo for så vidt absolut ingen mening og er noget værre vrøvl.

For et år, er jo en tidsangivelse og et hus er jo en bolig. Ergo burde ordet: "Århus" ku' oversættes til "En bolig til en tidsangivelse". Og noget så ukonkret som tid, findes der jo ingen bolig til.

Jeg har så leget lidt med tanken om, at Århus Rådhus burde være ovennævnte "bolig", og dermed indeholde/bosidde det til enhver tid pågældende årstal, altså 2010 i dette tilfæde her i skrivende stund, indtil nytåret til det følgende år, altså 2011, om føje tid lige p.t.

Jeg har dog også det indtryk/den opfattelse, at Århus rent navnemæssigt deler "skæbne" med den vestengelske Beatles-by Liverpool, som jo principielt oversat til dansk, betyder "Leverpøl".

Og da en lever jo er et organ - oven i købet et livsvigtigt et af slagsen - og en pøl ifølge Politikens Nudansk Ordbog fra 2001, er "en mindre mængde mudret væske", er en "leverpøl" dermed altså "En mindre mængde mudret væske til et livsvigtigt organ", hvilket jo heller ikke rigtigt gi'r nogen konkret mening i sig selv.

Min tankegang og tilhørende "teorier" lyder måske lidt fjollet og langt ude, men det er sådan jeg selv har prøvet at forstå bynavnet Århus, altså at stille den op imod bynavnet Liverpool.
 
Og det er simpelt hen fordi, at jeg i stik modsætning til byen København - som jeg altså altid har boet i hele mit liv, og ved er en sammentrækning af "Købmændenes Havn" - i skrivende stund ikke ved, hva' den samme baggrund for og betydning af bynavnet Århus er.

Men et senere tjek i forbindelsen med den første opdatering i 2014, nærmere bestemt her på p.t. denne lørdag den 8. november 2014, 16:49:13, har jeg tjekket op på det inde på det LED-pæredanske Wikipedia, og fundet ud af, at navnet Århus/Aarhus kommer af det olddanske: "Ārōs", der sku' betyde "Åens Munding" på mere moderne rigsdansk, som igen relatere til Århus å (Yearhouse stream), der løber igennem centrum af byen/bykernen, da denne rent faktisk er opført/bygget på/i en såkaldt ådal.

Aros, som det jo nok mere eller mindre staves i vore dage - uden de vandrette streger ovenover hhv. A'et og o'et - jeg indkopierende i øvrigt også fik fat i via mit nuværende Word 2010 - er jo også navnet på det relativt nyopførte og topmoderne kunstmuseum fra 2004.

Hvilket dog trods alt er en moderniserende videreførsel af det oprindelige kunstmuseum, der er helt tilbage fra det herrens år 1859. Museet staver dog sit navn således her: "ARoS Aarhus Kunstmuseum", men hedder vist bare "Kunstmuseet Aros" i folkemunde på rigsdansk overalt i hele Danmark.

Men bortset fra alt det, og når det så er sagt, og i relation til f. eks. tidsangivelsen "et år". Så står der jo overordnet set ingen steder skrevet at det fx er år 2010 lige nu, og det derudover i øvrigt også er på datoen tirsdag den 23. november i dette år, i dag. Eller siden hen 2014 og lørdag den 8. november i dette netop ovennævnte år.

Det ved vi bare fordi, det står andre steder, hvor vi har set det stå. Men det er igen skrevet af andre, som har set det stå andet steds fx i en kalender. Men selv de er lavet af folk, som på baggrund af, hva' år, det var sidste år/året før, ved at året i år, notorisk nødvendigvis må være det næste år, altså året lige efter.

Men selv de bedste trykte papkalendere eller tilsvarende fra fx Mayland, oplyser jo kun, hvilket år, det aktuelt er, men ikke hvilken dag det er. Det står der kun, hvis man selv manuelt krydser enten dage eller uger af på kalenderen.

Og vi ved kun hvilken dag, det er i dag, fordi vi for det meste ka' huske, hva' dag, det var i går, eller ka' se det på en opdateret afrivningskalender eller en kalender, der skifter automatisk på f. eks. et ur eller noget tilsvarende, som så oven i købet også ka' fortælle os, hva' tid, det er på døgnet, såsom, kl. 1:06, om natten, som den er lige nu. Eller siden hen, kl. 17:43:24, som er netop nu på lørdag den 8. november 2014.

Frarøvet alle disse ting, både ure kalendere og andre tidsangivende ting, og spærret inde i et rum uden vinduer, ville vi ret hurtigt miste enhver form for tidsfornemmelse og ikke ane om det var nat eller dag eller hvilken dato eller år det var.
 
Og det er simpelt hen fordi, at det ikke står andre steder, end der, hvor vi mennesker via vores logiske tænkning og udelukkelsesmeden på baggrund af tidligere oplysninger, eller via vores slavisk tællende apparater med kalender og/eller ur i m.m., ka' finde ud af og hele tiden holde styr på, hva' tid det er lige netop nu, både på døgnet, ugen, måneden og året og ikke mindst hvilket årstal det helt aktuelt er.

Det er jo lidt mærkeligt at tænke på og ikke mindst også tankevækkende - ja, tid er en meget mærkelig ukonkret størrelse, dybest set baseret på et enkelt sekunds varighed x 60 til et minut x 60 til en time x 24 til et døgn x enten 28, 29, 30 eller 31 til en måned x 12 til et år x 10 til et årti x 10 til et århundrede x 10 til et årtusinde. Eller måske lidt mere jordnært/alternativt: 1 sekund x 60 til et minut x 60 til en time x 24 til et døgn x 7 til en uge x 52 til et år/24 timer x 365/366 til et år.
 
Men hvor langt tid er et enkelt sekund? Det ka' man jo i realiteten kun dele op i hhv. tiendedele, hundrededele, tusindedele eller sågar helt ned i miliardedele altså nanosekunder.
 
Men det stadigvæk bare en opdeling af den mindste "officielle tidsenhed", altså et sekund, som ikke fortæller en rygende skid om, hvor langt et enkelt sekund egentligt reelt i virkeligheden er.

Der er dog en mere videnskabelig fortolkning af et enkelt sekunds varighed, nemlig at det i al sin enkelthed blot er varigheden af 9.192.631.770 perioder af strålingen ved overgangen mellem to specifikke energiniveauer af cæsium-133-atomet.

Og se, ja, det er jo fuldt ud forståeligt for alle og enhver.😉 Men for os almindelige dødelige, er det nok noget nemmere at forholde sig til føromtalte opdeling af et sekund selvom det jo af den grund ikke gør os en snus klogere på, hva' tid helt reelt er.

Og det er det jo næsten også kun de allerfærreste beskåret, at ku' svare helt entydigt og fyldestgørende på. Så i bund og grund er tid jo egentligt en meget mærkelig størrelse.
 
Og mig bekendt er vi mennesker også den eneste dyregruppe eller ditto race og art her på kloden, der har formået at sætte det i system - et system alle fra barnsben lærer at kende, beherske og/eller mestre - og som vi efterfølgende går så højt op i, som vi nu engang gør.
 
Hele verden ville jo bryde totalt sammen på rekord tid, hvis vi afskaffede alt, hva' der hed tid på verdensplan.
 
Så selvom tid som sagt er en yderst mærkelig og helt ukonkret størrelse, er det nu meget godt, at vi overhovedet har opfundet den, der tilbage engang i tidernes morgen for mange tusinde år siden og vi stadig har den i god behold den dag i dag. 

Men rent bortset fra alt det bavl om hhv. både Aalborg, Århus, dobbelt-a eller ej og her til sidst om tiden, er det vist nu efterhånden så småt tid til at komme lidt videre med et andet emne - dog først lige om "et lille bitte øjeblik".

For jeg skylder jo nok lige at nævne, i forbindelse med min endnu igangværende opdatering af min hjemmeside for første gang i godt og vel 3¾ år, her altså bl. a. pr. denne lørdag den 8. november 2014, som dog startede hhv. i denne her sammenhæng her på forsiden i går, og helt generelt med oprettelse af nogle nye sider, her forleden dag i onsdags den 5. november 2014, at jeg nu har erfaret, at man desværre ikke længere ka' indkopiere tekster fra Word med hhv. div. farver og effekter og selvvalgte skrifttyper fra sin computer.

Man ka' dog selvfølgeligt stadigvæk kopiere tekst ind i redigeringsvinduet fra Word uanset version, ligesom fra ethvert andet sted, men så er teksten til gengæld også blevet totalt neutraliseret ned til rendyrkede standarder og alt, hva' der hedder valgte skrifttyper fra ens egen computer, farver og ikke mindst grafiske effekter - herunder især WordArts - enten fjernet helt eller reduceret til et absolut minimum, så man kun ka' gøre brug af de relativt begrænsede muligheder, jeg/man har i redigeringsvinduet.

Sådan er det i hvert fald, når det gælder nyoprettede sider, men på ældre oprettede sider, som denne, der mere eller mindre ser ud, som den hele tiden har gjort med bl. a. baggrundsfarven for teksten på den pågældende side, skabelon eller design, vist i netop redigeringsvinduet - i stedet for som nu, hvor den bare er hvid uanset farvevalget på siden ved nyoprettelser - tror jeg nu godt det evt. burde ku' lade sig gøre. Ikke mindst set i lyset af mine tidligere muligheder for at indsætte specialtegn via netop mit p.t. nuværende Word 2010.

Hvorfor og hvornår de inde hos 123Hjemmeside.dk, har valgt at gøre sådan og dermed fjerne denne ædle mulighed, ved jeg endnu ikke, selvom jeg faktisk allerede har spurgt lidt ind til det via en mailkorrespondance med deres kundeservice, som nu heldigvis ikke er helt så stok konservative og afvisende, som de var engang.

Men de gi'r trods alt en reel forklaring på, hvorfor de evt. ikke ka' indfri et eller flere potentielle ønske fra en hjemmesideejer såsom undertegnede, i stedet for bare at diske op med den sædvanlige standardundskyldning med at behovet ikke er der eller det ikke er rentabelt uden at uddybe dette yderligere. Så der er nye boller på supper og de er heldigvis ikke helt så kålhøgne og skrankepaveagtige mere, som de altså var engang

Jeg skrev til dem for anden gang i denne her sammenhæng her i går, men grundet den igangværende weekend, vil jeg formentligt nok først få et svar retur engang hinsides denne weekend. Til den tid er jeg evt. færdig med denne opdatering i hvert fald her i Indledningen, men da jeg jo også vil lave en ny opdatering her op til Julen 2014 allerede her om en lille hel/halv måneds tid fra nu, ka' jeg jo evt. vende tilbage med et nærmere svar.

Men allerede nu ka' jeg fortælle, at den egentlige baggrund for, at jeg nu er vendt tilbage til en fornyet opdatering af denne side efter de der 3¾ års penges pause, var, at jeg hhv. for nu godt og vel 3 års penge siden, tilbage på søndag den 25. september 2011, i min søgning efter et helt præcist ur på nettet, som erstatning for mit allerede dengang ganske aldrende radiostyrede vækkeur fra tyske Junghans.

Og i netop den sprøde forbindelse fandt jeg efter noget Google-søgning, omsider frem til et site, der hedder: "Time.is" eller "Klokken.er" på dansk på adressen: http://time.is/da/ i den danske version, da den er oversat til flere sprog - herunder altså dansk - selvom det vist helt oprindeligt er et norsk site.

Det var/er et site med et kæmpestort ur på forsiden, så man ka' lave ens computerskærm om til helt bogstaveligt ét stort, men til gengæld også helt 100 % præcist ur, oven i købet med mulighed for at se den aktuelle tid, for en hvilket som helst helt valgfri enten by, region eller et helt land/tidszone i hele verdenen både med og uden sommertid, i et dertil indrettet søgefelt oppe i øverste højre hjørne, samt få oplysninger om Solens op- og nedgang for det valgte sted.

Og så ka' man oven i købet gemme op til 30 af disse steder i en slags hjemmelavet verdensur med selvvalgte destinationer, man til hver en tid ka' klikke på og få den aktuelle tid og Solens op- og nedgang for det pågældende sted den pågældende dag.

Derudover ka' man også sætte en hjemmeplacering, fx her i Brønshøj, som faktisk også er med under Region Hovedstaden her i Danmark. Men da det er en lidt mindre by, forsøger sitet ca. en gang om ugen, at kompensere for det, ved selv at vælge en anden og måske lidt større eller mere/bedre geografisk passende by evt. i relation til min computers IP-adresse, men det er dog bare et gæt.

Til at begynde med, var det Glostrup, så skiftede det til Gentofte og i dag er det hele Danmark, den forsøger at vende tilbage til engang ugentligt. Så blandt mine valgte "favoritplaceringer", som sitet kalder ens gemte "verdensure", har jeg naturligvis også valgt netop Brønshøj, så hjemmeplaceringen med blot et par museklik lynhurtigt ka' genetableres, når sitet måtte ændre det, selvom tiden i både Brønshøj, Glostrup, Gentofte og selve Danmark, jo i sagens natur er helt den samme. Så jeg er "lidt" perfektionistisk på netop dette ædle punkt.

For den valgte placering, uanset om den er gemt eller ej, som favorit, der ikke er en direkte nødvendighed, men kun en ekstra service for at ku' finde hurtigt frem til den igen, ka' man desuden klikke på et hyperlink, der hedder "Mere info", hvor man ka' få oplyst bl. a. tidszone, land, befolkning, valuta, område, telefonkode og internetdomæne o.m.a.

Og man ka' bl. a. også få vist "et kort" over området baseret på et satellitfoto, man ka' zoome nærmest ubegrænset ind og ud fra, hvis man sku' være i tvivl om, hvor i verdenen det er henne. Det var bare nogle af de ting, man har mulighed for inde på Time.is.

Siden hen gik der vist omkring et års tid +/-, hvor jeg under en lidt længere telefonisk hyggesnak med min storesøster, engang i 2012 velsagtens, mere eller mindre tilfældigt kom til at tale om begrebet tid på min foranledning, da jeg sad og gloede ind på forsiden af netop Time.is under samtalen, jeg i dag bruger nærmest som en slags pauseskærm på computeren, når den - såsom under benævnte telefonsamtale - stod/står tændt, men ubrugt hen.

Det fik min storesøster, der vist, ligesom mig, sad foran sin computer under telefonsamtalen med mig, til at søge på "Hvad er klokken" formentligt på Google og fandt så også et site, der netop hed Hvaderklokken.dk, som hun samtidigt fortalte mig.

Efter samtalen gjorde jeg hende kunsten efter her på min egen computer. Og ganske rigtigt var der et site med netop den adresse, men jeg måtte sande, at det desværre var et ikke synderligt spændende site, der dybest set blot indeholdt et blåt verdenskort, man kun pege og/eller klikke rundt på med musen og få vist den pågældende tidszone med hvidt, samt den aktuelle tid der var der netop nu.

Lidt småskuffet over det, søgte jeg nu lidt videre på Google efter andre tilsvarende sites, og fandt kort efter et andet "ursite", der hedder Timeanddate.com på adressen: http://www.timeanddate.com/, som senere sku' vise sig at være svaret på stort set alle mine mange udregningsmæssige bønner, hva' tidsudregninger angår, der i øvrigt også har til huse i Norge.

Med det ka' man bl. a. lave Timere til både fortiden og fremtiden, helt ned til sekundantal, som man ka' gemme som et link, som enhver anden side under Foretrukne og Bogmærker etc. i div. browsere, som jeg efterhånden har lavet til alskens ting og sager igennem tiden.

Man ka' også skrive 2 tidspunkter med dato, måned og årstal og med eller uden tilhørende klokkeslæt på timer, minutter og sekunder, og så få udregnet tiden imellem de 2 tidspunkter både i antal år, måneder og dage + evt. timer, minutter og sekunder + hva' dette svarer til samlet set i hhv. antal hele uger eller dage eller timer eller minutter eller sekunder osv.

I den lidt mere kuriøse afdeling ka' man indtaste en dato i fortiden, fx ens egen eller andre fødselsdag eller anden begivenhed, og få vist en liste over, hvornår man helt ned til sekundantal når fx at ha' levet i 3 mia. sekunder, 200.000 timer, 3.000 uger eller 30.000 dage m.m. og en fremhævelse med fed skrift af det næste punkt inden for hver af de 5 tidsangivelser, hhv. uger, dage, timer, minutter og sekunder.

Og det hele er baseret på en evighedskalender, sitet har, gående fra år 1 til år 3999 begge år inklusive. Og sitet har også en helt almindelig kalender man ka' kalde frem for hver eneste af de 3999 år i alt - en kalender man oven i købet selv ka designe indhold og udseende af, som efterfølgende endda ka' gemmes, så sites kalender altid vil stå, som man har designet den på den pågældende samme computer - også selvom siden sku' lukkes ned og genåbnes senere.

Derudover er sitet "Time and date" eller "Tid og dato" på dansk i øvrigt delvist oversat til netop bl. a. dansk. Hvor den så ka' vise både ugedagenes og månedernes fulde navn på dansk og oven i købet også vise hvornår hhv. alle de danske hellige og/eller højtider og de 2 jævndøgn og solhverv falder i løbet af året, som så står både på dansk og engelsk m.m.

Udover det ka' sitet også vise et præcist ur og ikke mindst også verdensur, men sidstnævnte er ikke lige så interaktivt og/eller valgfrit, som på Time.is. Men som du sikkert ka' forstå, er Timeanddate.com langt mere avanceret end Time.is på en hel masse andre områder. Dog tilbyder både Time.is og Timeanddate.com en gratis service, der i den grad tiltaler mig.

Nemlig at man ka' designe en widget eller flere, man via en HTML-kode, ganske gratis ka' indsætte på sin hjemmeside. Det ku' jeg rigtig godt tænke mig at gøre, problemet var/er bare, at det gi'r 123Hjemmeside.dk hverken dengang eller nu desværre nogen mulighed for. Jeg skrev til dem og foreslog det fx med en ny type skabelon. Men som så ofte før, fik jeg en blank afvisning under den vanlige henvisning til, at behovet ikke var der.

Så jeg måtte gå op jagt ude på nettet efter en anden hjemmesideudbyder, der evt, tilbød den mulighed. Det fik jeg først nosset mig sammen til at gøre omkring et par år senere, og dvs. så sent, som blot tilbage her i sommers 2014, hvor jeg fandt frem til end 3 stykker, jeg i første ombæring alle 3 gemte som links i Firefox' Bogmærkemenu. Der var dog en af disse 3 sites, der så mere interessant ud end de andre, hvorefter jeg ringede til deres kundeservice.

De ku' så heldigvis bekræfte, at man godt ku' indsætte HTML-koder på sin hjemmeside hos dem, men da jeg først ville betale for hjemmesiden her fra årssiftet 2014-2015, blev det dengang kun ved den bekræftelse. Derefter slettede jeg de andre 2 hjemmesideudbydere fra min linksamling og beholdt den interessante af slagsen, som kort og godt, men også lettere fantasiløst bare hedder Web-Side.dk.

Ja, som sagt et synderligt fantasifuldt navn var og er det jo ikke just, de havde/har, men for at være i rimeligt god tid her inden det måtte nå at blive alt for meget nytår 2014-2015, ringede jeg op igen til dem her pr. onsdag den 29. oktober 2014, for at forhøre mig, hvor langt tid i forvejen man sku' oprette sin hjemmeside for at betalingen ville passe med årsskiftet.

Men det var relativt tidligt på dagen og de var ikke så nemme at få fat i, så jeg blev ustandseligt stillet om til en totalt intetanende kvinde i en omstilling, der var sød nok, men altså ikke vidste noget om det jeg spurgte om. Det blev jeg til sidst så frustreret over, at jeg begyndte at tale med store bogstaver over for hende, som kun ku' henvise til, at jeg sendte deres kundeservice en mail, hvilket jeg lidt senere så gjorde mere eller mindre nødtvunget af omstændighederne efter jeg havde raset af.

Senere på dagen prøvede jeg lykken igen på deres hotline, hvor jeg så omsider kom igennem, jeg fik svar på de spørgsmål, jeg nu altså også havde mailet til dem, men gutten i den anden ende af røret, som vistnok hed Steffen, var forståeligt nok lidt af en hund efter at få nye kunder så at sige "i butikken", så da jeg spurgte om jeg evt. ku' oprette hjemmesiden nu - som han opfordrede mig kraftigt til at gøre - og så vente med at betale til årsskiftet.

Jamen så bedyrede han, at det ku' man sagtens gøre. Dem, der havde med det at gøre, var rimeligt large omkring det. De havde oven i købet gang i en kampagne, hvor man ku' spare oprettelsesgebyret på hhv. 299,- kr. eksklusive moms og 373,75 kr. med moms, og når prøveperioden på 14 dage = 2 uger var forbi, ville jeg bare miste muligheden for at logge på hjemmesiden for at ændre ting på den mens den fortsat ville være at finde på nettet, sådan som jeg opfattede det, han sagde.

Denne formidable omgang sælgen sand i Sahara, ikke mindst med oplysningen om, at man ku' spare oprettelsesgebyret på det pågældende tidspunkt, overbeviste mig om, at jeg jo lige så godt ku' oprette hjemmesiden nu, spare oprettelsesgebyret og så vente at betale til årsskiftet 2014-2015. Så som sagt så gjort.

Jeg fik så på min egen forespøgsel, bl. a. også at vide, at man ku' indsætte tekster fra Word og få alle både skrifttyper og grafiske effekter med over på hjemmesiden under en kopiering til redigeringsvinduet, præcis lige som det tidligere har været tilfældet her.

Men da jeg så afprøvede det, oven i købet med en WordArt og det hele, skete, der præcis det samme derinde, som jeg tidligere beskrev nu også var sket her - teksten blev totalt anonymiseret og WordArt'en mere eller mindre forsvandt eller blev i bedste fald reduceret til noget, jeg ikke ku' bruge til noget som helst.

Det ville jeg jo så ringe ind og brokke mig over og/eller spørge ind til, hvordan man evt. gjorde det, hvis man sku' gøre brug af nogle smarte ninjatricks i redigeringsvinduet før det ku' lade sig gøre.

Men inden jeg ringede ind og henviste til, at jeg godt ku' gøre den slags her på 123Hjemmeside, valgte jeg klogelig nok lige at få dette verificeret her inde på min hjemmeside. Således at jeg i hvert fald ikke løb med en halv vind og påstod noget, der ikke passede, uden at ha' tjekket op på det forinden.

Problemet var bare, at jeg ikke anede på hva' måde jeg sku' gøre det, altså underforstået, hva' jeg sku' lægge herud af nye tekster, så jeg gik lidt i tænkeboks, og nåede så ad den vej frem til, at jeg ville lave en statusopdateringsside. Det gjorde jeg så, men erfarede så - som tidligere nævnt - at muligheden for at indsætte tekster fra Word med originale skrifttyper, farver, størrelser og evt. grafiske effekter, desværre ikke længere var en mulighed.

Det var jeg lidt slukøret over. Så jeg sendte en mail til 123Hjemmeside.dk's kundeservice, og spurgte dem ad, og fik bl. a. det svar retur, at der ikke rigtigt var ressourcer til det. Men da de ikke svarede på alle mine spørgsmål i deres svarmail, skrev jeg en ny mail til dem, hvor jeg både gentog mine tidligere spørgsmål og stillede nogle nye uddybende spørgsmål til det, jeg allerede havde få svar på i tidligere mail. Jeg har dog imidlertid endnu ikke tjekket om jeg har fået svar fra dem på denne mail også, så det må evt. komme lidt senere.

Men rent bortset fra det, så fandt jeg til gengæld ret hurtigt ud af, at de her hos 123Hjemmeside, i de mellemliggende 3¾ år, har indført et genialt system på div. sider med sektionsmoduler til hhv. tekster, billeder, videoer og underskrifter o.m.a., jeg nu allerede har afprøvet og oprettet div. sider med udover en statusopdatering. Og når jeg nu alligevel var i gang, så ku' jeg jo lige så godt gøre det fuldt ud og få opdateret denne indledning også, som jeg hermed fortsat er i gang med.

Så på netop denne så forunderligt lumske måde og snedige vis fik jeg omsider brudt den lange pause fra denne hjemmeside, hvor jeg sædvanen tro har haft gang i en hel masse andre ting til både højre og venstre.

Men for nu at gøre det med min nye hjemmeside færdig, så fik jeg på min egen opringende forespørgsel til Web-Side.dk, at vide helt præcis hvordan man indsætter de der HTML-koder fra div. widgets i redigeringsvinduet, så de optræder på den pågældende side på hjemmesiden bagefter.

Hvorpå jeg bare gik totalt widget-amok ikke bare på Time.is og Timeanddate.com, men også på nettet, da jeg efter en Google-søgning på "Gratis widgets, bl. a. fandt frem til et site, der hed 100widgets.com, hvor der var en masse færdige widgets til alverdens ting lige til at indsætte de tilhørende HTML-koder fra.Så det gjorde jeg.

Det tog dog så meget overhånd, at min hjemmeside til sidst blev helt ekstremt langsom. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at det hang sammen med, at jeg havde tjekket det ud på den pågældende side på min hjemmeside, hver gang jeg havde lagt en ny widget ud.

Og for hver gang blev der åbnet en ny fane i Firefox. Da jeg tidligere havde gjort det sammen i forbindelse med indsættelse af div. widget fra så hut jeg visker Timeanddate.com, jamen så rendte det op i hele 49 åbne faner, hvoraf de 34 af dem, var med widgets fra 100widgets.com på én og samme side.

Jeg prøvede så senere igen, men delte div. widgets op 10 ad gangen på div. undersider til en samlet overside til formålet. Web-Side.dk gi'r mulighed for at gruppere siderne i én potens mere end 123Hjemmeside.dk gør. Men selv den opdeling var ikke helt nok til at undgå at gøre sitet langsom, ej heller, når jeg først tjekkede div. widgets ud, hver gang en side med 10 styx var færdig, og lukkede fanen ned bagefter.

Så jeg skar nu ind til benet, droppede alt om undersider i så henseende og fandt de 10 bedste widgets frem inde på 100widget.com, og nøjedes med at downloade dem. Da det heller ikke var helt nok , skar jeg nu endnu mere ind til benet og reducerede det de 6 bedste widgets, jeg nu valgte at placere på forsiden.

Men da en af dem - et astrologisk ur - fyldte relativt meget og de alle 6 var linet op på en lodret linje ude i den ene side, valgte jeg at sætte astrologiuret ind på en af de andre sider på hjemmesiden og fordele de resterende 5 widgets, hhv. 1 citatseddel, 2 pendulure og 2 kalendere efter allerbedste evne nederst på forsiden, hvor jeg efterhånden også havde sat nogle billeder ind af bl. a. springvandet i Amaliehaven med tilhørende beskrivende undertekst.

Men den tidligere indsatte tekst fra Word, som var ovenover, fremstod stadig i yderst anonymiseret form. Det måtte der jo gøres noget alvorligt effektivt ved. Men det fik jeg dog først nosset mig sammen til efter endnu en opringning til Web-Side.dk's kundeservice, så sent som her i går eftermiddags på mandag den 10. november 2014, for lige at forhøre mig, hvorfor man nu ikke ku' indsætte Word-tekster med fuld grafik og originale skrifttyper, som jeg var blevet lovet.

Og så kom en sang fra de varme land, om at det var fordi, at Word brugte nogle noget så vederstyggelige koder, der var uforenelige med internettet, hvor jeg også blev frarådet overhovedet at begi' mig ud i den slags "unødvendigheder" i hans øjne.

Men nu jeg havde fat i ham og min hjemmesides prøveperiode var ved at udløbe, vil jeg lige forhøre mig, hvordan jeg forholdte mig i relation til, at udskude betalingen til nytår. Og nu var han pludseligt ikke helt så imødekommende som tidligere, og sagde, at hjemmesiden formentligt ville blive lukket, hvis ikke jeg betalte for den , når prøveperioden var udløbet eller immervæk relativt kort derefter.

Han havde dog ikke helt så meget tjek på de nærmere detaljer, og det ku' da godt være, at jeg ku' få en udsættelse den halvanden måneds tid frem til årsskiftet 2014-2015, men i så fald sku' jeg anmode om det skriftligt, og derfor skrive til deres kundeservice. Så det gjorde jeg, men først var der lige nogle andre ting også, jeg sku' ha' ordnet først.

For nu her i forgårs søndag den 9. november 2014, var det 25 årsdagen for Berlinmurens fald i 1989. Og i den forbindelse, smed jeg på selve dagen op til hele 19 YouTube-link ud på Video-udersiden til "Sektionssiden" ude i menubaren, om bl. a. Berlinmurens opførelse og fald m.m. Men nu ville jeg - og her er vi igen tilbage den dag i går eftermiddags - så også lave et par nye timere inde på Timeanddate.com for hhv. Berlinmurens opførelse og fald med godt 28 års mellemrum i hhv. 1961 og 1989.

Disse 2 nylavede timere, ville jeg, nu efter at de var blevet gemt som hver sit link direkte under "Bogmærkemenuen" i Firefox, minsandten også flække et par tilhørende widgets sammen om, jeg ville smide ud på min nye hjemmeside.

Og efter det var sket efter nogle forsøg med rettelse af div. forglemmelser m.m. undervejs, sku' jeg så lige ha' formateret den der anonymiserede tekst på forsiden, til noget mere fornuftigt samt, som en direkte forlængelse af den originale tekst fra Word, skrive en uddybende forklaring direkte i redigeringsvinduet, på, hvorfor teksten nu ikke fremstår som lovet tidligere i teksten.

Og først da det var gjort og gemt, åbnede jeg mit mailprogram, fandt 123Hjemmeside.dk's kundeservice frem blandt mine kontaktpersoner og skrev til dem. Det tog det meste af den resterende tid frem til primetimestart, kl. 17:50. Der var dog stadigvæk lige en halv times tid tilbage, jeg lige ville fyre af på at spille lidt brætspil på nettet for første gang i meget langt tid.

Der søgte jeg efter "Spillekrogen.dk", som tidligere havde været en del af TV2-Spil, men da dette site ikke virkede synderligt interessant mere, søgte jeg nu i stedet for efter "Brætspil på nettet", hvor jeg fandt frem til et site, der hed Spil2.dk, som havde lige det jeg søgte efter, nemlig div. brætspil. Jeg nuppede så et hurtig slag skak med computeren, jeg selvfølgeligt tabte, inden det efterhånden var ved at være primetimetid.

Og først da den var færdig ved end ½12-tiden om aftenen og jeg havde pisset af m.m., loggede jeg her ind på min 123Hjemmeside og gik straks i gang med at forøge denne svada yderligere på nu denne "Bagerens fødselsdag den ælte i ælte", nemlig på tirsdag den 11. november 2014 fra, kl. 0:01:25. Og det er blevet ved siden da indtil nu, kl. 6:12:06, hvor det efterhånden er blevet puttesove tid. Godnat og på godt gensyn i morgen formentligt.

Og her, kl. 14:44:07, på, som lovet, onsdag den 12. november 2014 - som i øvrigt er hende tv-værten, journalisten, sangerinden og tegnefilmsdubberen Annette Heick alias Annette Vollmer Heicks hele 43 års fødselsdag - siger jeg ligesom ham der byggematadoren og erhvervsmanden Kurt Thorsen sagde til sit dengang meget medieomtalte "release party"/"løsladelsesfest efter sin prøveløsladelse efter PFA-sagen/PFA-skandalen, tilbage på torsdag den 19. januar 2006: "Her har i mig tilbaage!!"

Og efter en lidt længere svada og bl. a. det faktum, at man nu tilsyneladende af uransagelige årsager ikke længere ka' indkopiere Word-tekster med de originale skrifttyper, farver og/eller evt. grafiske effekter i hvert fald på nyoprettede sider her hos 123Hjemmeside.dk, og hele min nyoprettede hjemmeside hos Web-Side.dk, hvis 14 dages prøveperiode i øvrigt udløber netop i dag onsdag den 12. november 2014, jamen så ska' jeg jo videre med det "andet enme", jeg lovede for efterhånden et stykke tid tilbage/oppe på forsiden her.

Og det handler helt specifikt om det, at skrive eller at "grifle", som jeg for det meste spøgefuldt kalder det. Og som du med den formidable svada, jeg allere nu har langt bag mig på denne forside og en lovning på mange gange mere både fremadrettet rent tidsmæssigt og nedefter på forsiden både nu og i fremtiden, jamen så har det formentligt sikkert allerede for længst strejfet din "uopmærksomhed", at jeg rent overordnet set i den grad ka' li' at skrive.
 
Alene med/i form af den sådan helt kontinuerligt ekspanderende "smørrebrødsseddel" af en megasvada, jeg efterhånden allerede har formået at generere netop her på forsiden.

Alt dette "grifleri" - som jeg som sagt selv spøgefuldt kalder "det at skrive" - kommer sig til 7. og sidst af, at jeg, ligesom Einar Enemark fra MC Einar, altid både har haft og stadigvæk har en varierende grad af tendens til at st-st-stamme.

Min familie og jeg selv, har lært at leve med det - altså at jeg stammer, ikke at Einar Enemark også stammer, de er vi vist ret ligeglade med - og jeg har aldrig været til en talepædagog for det, ligesom jeg reelt heller aldrig får negative kommentarer, om end overhovedet nogen fra fremmede mennesker, til mit stammeri, som også gi'r sig tid til at lytte.

Men ligesom MC Einar har fundet ud af, at udtrykke sig via rap - hvilket jeg selv ikke er synderlig god til - har jeg på samme måde fundet ud af, at udtrykke mig på en alternativ måde, nemlig ved at skrive eller "grifle", som jeg som sagt selv spøgefuldt i de allerfleste tilfælde kalder det.

Når jeg taler verbalt har jeg også en vis tilbøjelighed til at lede lidt efter ordene og bruge formuleringer såsom: "Hva' er det nu det hedder?", og/eller noget tilsvarende, mens jeg ikke ka' huske, hva' det hedder/man kalder det, som jeg gerne vil sige.

Mit st-st-stammeri + mit lederi efter ordene, er helt klinisk "sauteret", øh jeg mener selvfølgeligt sorteret - der er ligesom en vis forskel - helt 100 % bort/fra, når jeg skriver, medmindre jeg jo altså helt bevidst spøgefuldt skriver det ind, såsom her i ordet "stammeri" ovenfor, som jeg har skrevet som om det var stammet frem.

For når jeg skriver, har jeg jo massere af tid til at gruble over, hva' jeg vil skrive, hvis jeg ikke lige på stående fod og i skrivende stund ka' huske, hva' det hedder.

Og går det helt galt, er enten Politikens Nudansk Ordbog på ordbogssite Ordbogen.com, jeg blandt mange andre ordbøger abonnere på der i et årligt abonnement betalt i februar måned, andre af min abonnementsordbøger på dette site, nettet generelt i form af fx Wikipedia dansk, som engelsk og/eller min egen mor eller noget tilsvarende, der som regel også er mig yderst behjælpelig i så henseende.

Ellers ka' en opringning til Dansk Sprognævn, hvis deres hotline, den såkaldte "spørgetelefon", en sjælden gang sku' ha' åbent, en opringning til Biblioteksvagtens hotline eller en decideret omformulering af det, jeg nu vil skrive, i sidste ende naturligvis også komme på tale, som en helt alternativ og utimativ mulighed, hvis det ovenstående mod forventning ikke sku' hjælpe eller være helt tilstrækkelig nok/slå til.

Men uanset hvad, så ka' alle disse potentielle forudgående både omveje og svinkeærinder til færdiggørelsen af den færdige tekst, slet ikke ses på netop den færdige tekst. Og det er uanset om det er her på nettet, i et brev eller i et internt Word-dokument eller en kombination af en eller flere af disse nævnte ting.
 
Heller ikke, hvis jeg - som det næsten ikke ka' undgås - denne tekst indbefattet - har skrevet undervejs midt inde i en tekst, så den foranstående tekst flytter sig tilsvarende.

Det er den mest oplagte fordel ved at skrive på en computer, som nok er noget af det allerførste man overhovedet lære at beherske, når man ska' bruge et tekstbehandlingsprogram, som fx Word uanset version.

Det er også en af de helt grundlæggende årsager til, at jeg selv overhovedet skriver på en computer og/eller mest i netop Word.
 
Simpelt hen fordi det er nemt i forhold til, hvis jeg sku' skrive det i hånden, hvilket jeg nærmest aldrig ville gøre medmindre jeg har en rigtig god grund til det og/eller ikke havde andre muligheder i den givne situation - fødselsdagskort og julekort m.m. er dog en vis undtagelse i så henseende - det ka' jeg godt skrive i hånden og gør det også gerne fra tid til anden, dog sjældent uden også at skrive og medsende brev, der er skrevet i netop Word.

Dog ska' det lige for en god ordens skyld siges, at jeg trods alt altid har en aktuel notesblok med spiral foroven, som i øvrigt er olivengrøn af typen "Memo Notebook" i øjeblikket - som er købt i Bog & idé ude på Fisketorvets Shoppingcenter, da det hed det, for flere år siden - sammen med 2 andre tilsvarende notesblokke i hhv. lyserød og lyslilla, jeg p.t. i skrivende stund endnu ikke har taget i brug endnu.

Men i den olivengrønne af slagsen skriver jeg bl. a. alle div. både noter, udregninger og ligne ting og sager ned i, som jeg ska' huske til senere brug eller fremadrettet - herunder i øvrigt også nedfældelse af evt. hele beretninger om div. oplevelser m.m.

Men så er det igen for at skrive det ned, mens jeg endnu har det i sådan nogenlunde dugfrisk erindring, til senere renskrivning i et potentielt dokument i Word, hvilket jeg vender tilbage til lige om lidt.

Sådan en fysisk notesblok og ikke mindst dens specifikke indhold ka' dog i sagens natur godt ha' en vis tilbøjelighed til at blive væk/forsvinde, så fra tid til at anden ka' et Word-dokument til netop notater, også være en mulighed, da det både ka' gemmes og organiseres i Windows og på computerens harddisk, intern som ekstern, så den relativt let ka' findes igen.

Og så i stik modsætning til netop en fysisk notesblok, er der hhv. principielt ubegrænset plads i relation til harddiskens størrelse, og evt. indskreven tekst ka' så copypastes direkte over i det eller de dokumenter, det evt. ska' bruges i eller tilsvarende og evt. om nødvendigt omformateres så den passer med den eksisterende omkringstående tekst og se ud som om, den er indskrevet så at at sige manuelt og helt naturligt.

Og i det færdige resultat, ka' alt det, der er gået forud under tekstens tilblivelse, jo notorisk slet ikke ses, som sagt. Det ser bare ud som om, at jeg/man har skrevet det hele ud i ét stræk fra enden til anden uden ophold m.m.
 
Men virkeligheden er jo som bekendt en helt anden på lige netop dette punkt, i hvert fald når det gælder stakkels lille mig i de allerfleste tilfælde - herunder naturligvis også dette ædle igangværende af slagsen i øvrigt.

Derudover ka' jeg desuden fortælle dig, at jeg fra tid til anden også ta'r på div. ture eller tilsvarende rundt i Risengrødhovedstadsområdet alias bare Hovedstadsområdet med div. offentlige transportmidler og hører musik på mine MP3-afspillere m.m.

Og nogen gange ta'r jeg så guddødeme også den førbenævnte eller evt. anden fysisk notesblok og en stiftblyant med mig på selve turen, selvom begge dele fylder godt op i min jakkelomme og notesblokken i sagens natur godt ka' gå helt hen og blive en smule småkrøllet af det i ny og næ.

Dernæst vil jeg så løbende under turens forløb, nedfælde alt hva' jeg evt. måtte opleve omkring mig og min helt egen gøren og laden undervejs på turen i notesblokken med min stiftblyant.
 
Siden hen renskriver jeg det så i det dokument, det nu var tiltænkt til, hva' enten det er et internt dokument på min egen computer - og kun der - eller et, jeg senere vil offentliggøre fx her på sitet.

Og det gør jeg af den simple grund, at ha' noget konkret at skrive om. Som regel ka' jeg godt finde på et emne at skrive om.
 
Det er hele denne samlede velkomsttekst et sådan helt veritabelt stearinlaserlysende privatskoleeksempel på, da intet her på forsiden, bortset fra nogle få netoplysninger m.m., er skrevet af direkte fra mit eget hoved - og i hvert fald ikke nødvendigvis fra fx en notesblok, som tidligere nævnt.

Men nogen heldigvis relativt sjældne gange ka' jeg simpelt hen bare ikke finde på noget som helst reelt at skrive om, og så kører jeg så at sige "på frihjul", som jeg selv kalder det, og skriver bl. a. at jeg ikke ka' finde på noget at skrive om og evt. kommer med gisninger om begrundelser til det m.m. som så i sidste ende alligevel ka' ende med at generere en vis mængde samlet tekst af variabel størrelse.

Og det gør jeg alt imens min ellers så usvigelige klæbehjerne er ved at koge over og de små grå køre på højtryk på indersiden af hjernekisten og i overført betydning, dampen nærmest står ud af blomkålsørerne på mig i mit febrilske forsøg på så at sige "at holde gryden i kog" desangående i dokumentet m.m.
 
Og i det hele taget søger med lys og lygte inde på den så at sige "humane harddisk" oppe på øverste etage, efter et nyt emne at skrive om, indtil til dette forhåbentligt til sidst kommer til mig som sendt fra himlen ud af måske nærmest både ingenting og den gasblå luft.

Nogen gange lykkes det så, hvor et skrevet ord, en tilfældig tanke eller et kast af blikket et tilfældigt sted hen, hvor jeg får øje på noget interessant eller noget tilsvarende, som så minder mig om noget bestemt, og dermed lige pludseligt i alle tilfælde gi'r mig en helt konkret anledning til, at jeg straks begynder at grifle pilravende løs om et eller andet nyt emne fremadrettet.

Andre gange lykkedes det så altså desværre ikke, og så kører jeg "på frihjul" indtil jeg til sidst enten ikke ka' vride flere ord ud af min stakkels opkogte hjerne eller vælger at stoppe griflerierne af andre grunde såsom primetime i fjerneren etc.

Fælles for alle griflerier - også dette - uanset om jeg har noget skrive om eller ej, er, at jeg reelt først stopper griflerier helt for den pågældende gang, når jeg i realiteten ikke ka' finde på mere at skrive om i så henseende.
 
Sådan et rendyrket stop ska' dog ingenlunde forveksles med bare at holde en kortere eller længere pause på nogle få timer, dage, uger m.m. eller tilsvarende, alt imens, at jeg fx "ta'r på interrail til drømmeland", hvis du forstår en fin hentydning, altså sover.

Der er 3 slags stop: Det første er en kortere pause fx pga. primetime. (Det vil for mig sige den samlede mængde udsendelser jeg overhovedet gider at se og/eller evt. optage fra fjerneren på div. kanaler i løbet af en enkelt given hel aften, typisk fra, kl. 18:00, til, kl. 23:05, men ka' i sagens natur også godt starte/slutte enten før eller efter lige netop disse nu så ovennævnte tidspunkter.
 
Det er altså ikke kun begrænset til den reelle og officielle "primetime" eller "den bedste sendetid" imellem, kl. 19:00, og, kl. 21:00, når jeg i enhver henseende - og i div. dagbøger, andet steds her på sitet - bruger betegnelsen "primetime"). Så er det i hvert fald slået fast én gang for alle for Prins Knud.

Det andet stop, er det, jeg netop har beskrevet for lidt siden, hvor jeg helt naturligt stopper, når jeg ikke har så meget mere at skrive om og/eller tilføje til den eksisterende tekst, og er samtidigt også det mest almindelige stop, som også vil være enden på denne indledning, ja hele den samlede mængde tekst her på forsiden, for denne gang. "lidt" senere.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at jeg så ikke ka' vende tilbage på et senere tidspunkt, til det samme dokument eller tilsvarende og skrive videre om noget helt andet eller komme med yderligere tilføjelser m.m. til den eksisterende tekst.

Der vil så normalt være en lidt længerevarende pause efterfølgende, på enten flere dage, uger, måneder eller sågar hele år i allerværste fald, men fælles for lige præcis den type griflestop er, at jeg som regel ikke aner en flyvende døjt om, hvornår jeg så i givet fald vil vende tilbage til det pågældende dokument eller tilsvarende igen.

Det tredje og sidste stop, er en direkte afslutning for bestandigt af det pågældende dokument m.m. for aldrig nogensinde at vende til tilbage og skrive videre i lige præcis det pågældende dokument igen.
 
Men måske derimod til gengæld opretter et efterfølgende dokument af samme type/kaliber til videreførelse af nogle tilsvarende efterfølgende griflerier.

Men det vil næsten altid også foregå via et af det traditionelle, klassiske og førbeskrevne stop Nr. 2, hvor jeg stopper helt naturligt, når jeg ikke har mere at skrive om i så henseende.
 
Men hvor jeg så bare - i stik modsætning til tidligere - afrunder dokumentet fuldstændigt for bestandigt, kører stave- og grammatikkontrol på skidtet, skriver dokumentet helt færdig til udløbet af en side og til sidst printer det ud og sætter det ind i nogle glasklare plastlommer i en eller måske flere brede brevordnere/mapper i en passende farve uanset dokumentets samlede størrelse/længde.

Men som et regulært og rendyrket værn imod at stakkels lille jeg løber sådan helt ureglementeret sprødknasende tør for noget at skrive om tide i utide oppe i hjernekisten, er det jo rart, at ha' et alternativ at skrive om såsom div. oplevelser m.m. på et given tidspunkt på en given dato i et givent år, hhv. nedfældet i og afskrevet fra min til enhver tid gældende aktuelle notesblok stor som lille.

Dog ska' det lige tilføjes, jeg på den måde også forpligter mig selv til at skrive oplevelserne m.m. manuelt færdigt i min notesblok, mens jeg stadig har dem i sådan nogenlunde dugfrisk erindring.

Når jeg ikke det - fx hvis jeg mister lysten til at skrive det i hånden - og jeg dermed har glemt, hva' der skete, går beretningen tabt, og det, jeg i givet fald allerede har skrevet, har jeg skrevet helt forgæves og ka' ikke bruge til flyvendende døjt.

Det var præcis, hva' der skete med min beretning om sidste juleaften, altså juleaften 2009. Der havde jeg skrevet lidt før og under festen, men da jeg så ville skrive videre efter hjemkomsten, mistede jeg efter noget tid, totalt lysten til at skrive, og beretningen gik tabt, som beskrevet ovenfor.

Det ville jeg for alt i verden undgå sku' ske her i 2010, og så ku' man sige, at jeg så ku' skrive det rent med det samme på computeren i stedet for.

Og det' selvfølgeligt også rigtigt nok, men da jeg i min lille notesblok gør brug af div. forkortelser såsom "ihf" for "i hvert fald", "isf" for "i stedet for" og "vsa" for "ved siden af", for nu bare, at nævne nogle få, så betyder det, at jeg måske "kun" er nogle få timer om at skrive en fuld beretning i min notesblok.

Og det ska' ses i forhold til, at det ka' ta' helt op imod en hel uges tid eller mere på min computer, hvor der jo ikke er nogen øvre pladsgrænse for mine griflerier andet end selve harddiskens størrelse, som tidligere nævnt.
 
Men da det p.t. er en intern harddisk med en størrelse, der er helt op og ringe på de hele 2 TB (1,81 TB), så løber jeg nok næppe tør for skriveplads i min levetid uanset, hvor meget, jeg så end måtte lyste at skrive.

Herunder også medtaget alle andre data på harddisken samt div. programmer og det faktum, at jeg typisk hver 5. år vil skifte min computer ud med en, der på et eller andet plan altid vil ha' en større harddisk, end den foregående af slagsen.

Og skulle harddisken løbe tør for plads alligevel, er det jo ikke værre, end at investere i fx en ny ekstern harddisk af enten samme eller sågar større størrelse at fortsætte videre på.

Eller helt alternativt, at eksempelvis flytte nogle sådan mere voluminøse andre data end lige tekst, fx. porno- og/eller HD-videoer over på en sådanne evt. intern harddisk, så der igen bliver lidt mere plads på den interne harddisk på/i computeren, hvis en regulær computerudskiftning ikke lige er sådan nært forestående foreløbigt på det pågældende tidspunkt.

Jeg har med andre ord principielt totalt ubegrænset plads på min computer, når det immervæk gælder rendyrket tekst og tilsvarende, som jo er det, der altid vil fylde allermindst på en harddisk intern som ekstern.

Og netop denne så ubegrænsede plads til både små og store griflerier både i fortid, nutid og fremtid, sætter jeg i den grad en regulær ærer i.

Så i stik modsætning til min førbenævnte notesblok, ka' jeg altså skrive 100 % ubegrænset, hvilket jeg i den grad benytter mig af, og kommer med både tilføjelser og ind på helt andre og til tider sågar også mere længerevarende emner undervejs, præcis ligesom i denne tekst.
 
Og hvis ikke jeg enten skriver meget hurtigt eller i første ombæring udelade nogle ting, jeg så senere tilføjer igen, jamen så når jeg simpelt hen at glemme, hva' der skete undervejs, hvis ikke jeg har noget andet at forholde mig til såsom en notesblok eller noget tilsvarende.
 
Så det er faktisk ikke et reelt alternativ, generelt set altså, at renskrive beretningen med det samme, medmindre det er en relativ kort historie, frem for at nedfælde den i en notesblok mens jeg stadig har den i sådan nogenlunde friske erindring, hvorfra jeg så siden hen ka' renskrive den fra, selv længe efter det rent faktisk har fundet sted.
 
Jeg har faktisk her for nylig - dvs. tilbage for en uges tid siden, tilbage på tirsdag den 16. november 2010, kl. 5:31, om morgenen, formået at gøre Juledokumentet for 2009 foreløbigt færdig, inklusive en historie fra weekenden lørdag og søndag den 12. og 13. december 2009.
 
En beretning, som jeg i dens dinglende fulde udstrækning, havde nedfældet i min daværende "tissegule" notesblok, hvorfor jeg så også ku' gøre den helt færdig alt inklusive.
 
Men det er jo en lidt langsommelig proces at sku' nedfælde manuelt i en fysisk notesblok, hva' jeg har oplevet m.m. på relativt kort tid mens jeg stadig ka' huske det.
 
Og da jeg med al overvejende sandsynlighed, ville gentage scenariet fra juleaften 2009 - hvor jeg som nævnt ikke fik gjort historien færdig mens tid var - måtte jeg jo finde på noget helt alternativt.
 
Og med inspiration fra en af "De Jernhårde Ladies" fra kvindehåndboldlandsholdet - vistnok "målmanden" Gitte Sunesen, uden jeg dog vil lægge hovedet på blokken med og uden noter i/på - som engang havde fortalt i et interview, at hun rendte rundt og indtalte gode idéer m.m. ind på en diktafon, havde jeg nu længe gået og luret på det, som et alternativ til min notesblok.
 
Altså at jeg købte en diktafon og indtalte mine oplevelser på den i stedet for at nedfælde dem i en notesblok.
 
Og her op til julen 2010 med så at sige "Jesus' runde fødselsdag" - hele 2010 år - sku' det så fa'me være, således, at jeg havde en fair chance for at få opbevaret beretningen om mine fremtidige oplevelser m.m.
 
Herunder især også juleaften 2010, på en mere stabil lagerplads, end min egen hukommelse oppe på øverste etage, hvis du forstår, og meget hurtigere og nemmere end at nedfælde det i en potentiel notesblok.
 
Så valget var altså dermed allerede truffet, jeg ville kraftperkeme ha' mig en sprød diktafon, som jeg siden hen fandt et passende eksemplar af på nettet fra SONY - en såkaldt "SONY Digital diktafon ICD-PX820", der var/er på størrelse med en lille smal gammeldags mobiltelefon, til 426,- kr. inklusive fragt, og så hut jeg visker 382,- kr. eksklusive fragt, hos Pixmania.
 
Doktafonen havde/har hele 2 GB hokummelse, hvilket svarede til helt op imod 300 timers indtaling, ifølge, hva' der stod om den inde på sitet.
 
Jeg købte den tilbage på torsdag den 30. september 2010 inde på Pixmania.com, og har p.t. reelt brugt den en enkelt gang i forbindelse med fejringen af min mors kusine Rias 65 års fødselsdag ultimo oktober 2010, men inden længe ska' den bruges til det, jeg nu helt oprindeligt har købt den til, nemlig under den p.t. så småt igangværende jul 2010.
 
Hvor jeg straks vil lægge benhårdt ud med at berette indtalende om mine oplevelser, gøren og laden under den forestående og traditionsrige tænding af juletræet inde på Rådhuspladsen i Dronningens København her på førstkommende søndag den 28. november 2010, som jo er den 1. søndag i advent 2010, hvis du altså rent undtagelsesvis evt. sku' ha' glemt det i kampens hede og julens stress og jag.
 
Og derefter går det så bare slag i slag resten af julen igennem afsluttende med bl. a. juleaften 2010 og ikke mindst nytårsaften 2010-2011 ugen efter, som så alt sammen ska' renskrives i mit nu allerede igangværende Juledokument for 2010 i løbet af januar og februar 2011, til den endelige afslutning og udprintning enten ultimo februar eller primo marts 2011 velsagtens.

Og her efter julen 2010's endelige afslutning på Hellig 3 kongers aften 2011, tilbage på torsdag den 6. januar 2011, for lige p.t. præcis 2 uger siden i dag, ka' jeg fortælle, at det er gået over al forventning med min nye diktafon.

Jeg har fået det hele med fra både tændingen af juletræet på Rådhuspladsen i København den 1. søndag i advent 2010, juleaften 2010 og bestemt ikke mindst minsandten også selveste nytårsaften 2010-2011.

Men pga. almen juletravlhed med en hel masse gøren og laden til anden side, fik jeg ikke tid til at ta' på tur eller andre tilsvarende ting i løbet af december 2010, hvorfor der så heller ikke er nogen indtalte beretninger desangående eller i det hele taget overhovedet på min diktafon, imellem 1. søndag i advent og juleaften, begge i 2010.
 
Men alt, hva' jeg har lavet og oplevet på hhv. juleaften og nytårsaften for ovennævnte år, har jeg med i fuld udstrækning. Dog var jeg grundet bl. a. klargøring m.m. til dette herrens år 2011, lidt længe om at få nosset mig sammen til at indtale mine oplevelser fra nytårsaften og var lige på nippet til at glemme det, men jeg nåede heldigvis at få det indtalt i tide.

Jeg havde i øvrigt også købt en ny vinterjakke til mine ture, tilbage i november måned 2010 mhp. at ta' på en tur eller to i løbet af hhv. november og/eller december måned 2010. Men grundet den førbenævnte juletravlhed og en masse gøremål til anden side helt frem til nu - denne vinteropdateringen 2011 iberegnet - har jeg her i skrivende stund på denne torsdag den 20. januar 2011, kl. 16:02 endnu ikke formået at indvie denne vinterjakke endnu.

Mht. min renskrivning af indholdet fra min diktafon, så bliver jeg nok nødsaget til at ta' hhv. både min bonusfars 68 års fødselsdag om få dage, min egen 38 års fødselsdag i marts og min mors 77 års fødselsdag i april med, før jeg ka' nå at blive helt færdig med renskrivningen, formentligt engang ultimo april 2011.

En renskrivning, jeg nok påbegynder efter jeg har færdiggjort hhv. en opdatering af mine 3 år gamle fødselsdagsdokumenter med fødselsdagene på div. familiemedlemmer og kendisser med mere, oprettelse af en ordentlig røvfuld mærkedagsdokumenter med oplysninger om uger og dage fra div. begivenheder primært i fortiden, som jeg bagefter smider her ud på sitet og endeligt en oprydning jeg har ventet på at få tid til i de seneste 15-16 måneders penge.

Noget jeg grundet beskæftigelse til anden siden inden da, nok først går direkte i flæskekødet på i nævnte rækkefølge her hinsides den forestående weekend lørdag og søndag den 22. og 23 januar 2011, hvorefter jeg forventer det hele vil ta' sådan ungefær en måneds tid, hvorved jeg nok først vil påbegynde renskrivningen fra min diktafon her engang ultimo februar 2011.

En renskrivning jeg på baggrund af, at der er 4 beretninger nu, fra hhv. min mors kusine Ria - som rigtig hedder Rigmor - hendes 65 års fødselsdag, Juletræstændingen på Rådhuspladsen, juleaften og nytårsaften og med min bonusfars, min egen og min mors respektive fødselsdage undervejs, ryger op på 7 beretninger i alt, som jeg vurderer vil ta' ca. en uge at gøre færdig hver især, derfor forventer vil ta' end 7-8 ugers penge eller et par måneder i alt at blive helt kvit/færdig med.

Og derfor forventer jeg først at blive færdig med den dinglende fulde renskrivning fra min diktafon altså engang ultimo april 2011, eller måske sågar noget senere, da jeg jo også meget gerne sku' ha' indviet førbenævnte vinterjakke på nogle ture undervejs, som også godt ku' risikere at kaste en beretning eller 2 af sig.
 
Så summa summarum vil jeg ultimativt nok først blive færdig med den nu efterhånden meget berømte renskrivning fra div. indtalte beretninger m.m. fra min relativt nye SONY-diktafon, engang primo maj måned 2011, når det kommer til stykket.

Men bortset fra det, så ka' man ikke desto mindre i det store hele faktisk godt sige, at mine nu tidligere jævnlige nedfældelse af alle diverse oplevelser m.m. i min til enhver tid aktuelle notesblok, og altså nuværende indtalinger på min nye SONY-Diktafon, i sig selv begge dele, jo både var og er netop et slags værn imod at løbe tør for noget at skrive om - og det virker nærmest også således.

For helt grundlæggende er selve skriveprocessen også noget, der i den grad fascinerer mig helt afgrundsdybt. Det at jeg skrive lige hva' jeg tænker på at skrive, i det øjeblik, hvor jeg rent faktisk skriver det, og dermed får det gemt for eftertiden, som en slags "mental videofilmning", er noget jeg som nævnt synes er vildt fascinerende.

Det, at jeg ka' sidde og skrive om en ting og bruge en bestemt formulering, men så holde en pause af enten kortere eller længere varighed.
 
Hvorefter den efterfølgende formulering til det præcis samme emne/den præcis samme historie/beretning, bliver helt anderledes, end den oprindeligt ville ha' været, hvis jeg nu bare havde forsat de igangværende griflerier uden at holde den måske mere eller mindre nødtvungne pause.

Eller f. eks. hele den fulde proces med at skrive om mine oplevelser: Først ser, hører eller gør jeg noget. Det huske jeg i min hjernes hukommelse i et vist stykke tid, til der er blevet opmagasineret en vis mængde oplevelser m.m. i den.

Så nedfælder jeg det i min notesblok/indtaler jeg det på min diktafon, med den formulering, skriftlig som mundtlig, jeg nu engang vælger at bruge i den givne situation.
 
Siden hen når historien er skrevet færdig i min notesblok/indtalt færdig på min diktafon, begge dele over flere omgange, ser/hører jeg, hva' der står/er indtalt af guldkorn, og genoplever det i et vist omfang, alt imens, at jeg nu renskriver det hele i Word på min computer under i mange tilfælde en mere eller mindre helt ny formulering.

Når historien og siden hen også dokumentet, så er skrevet helt færdig for bestandigt efter den nu noget tidligere benævnte fremgangsmåde, bliver det så printet ud og sat ind i en mappe/brevordner.

Som alt sammen overordnet set i bund og grund er direkte baseret på hhv. div. sanseindtryk, tanker, evt. omsat til tale i en diktafon, men immervæk siden hen til nerveimpulser fra hjerne til hånd i enten notesblok eller på computeren via det for det meste pigtrådsløse tastatur og siden hen omsat til blæk og papir i en given farve i en udprintning og altså mappeindsættelse i glasklare plastlommer, hvorfra jeg til enhver til efterfølgende ka' læse det og genopleve det igen og igen.
 
Og hele den proces fra jeg ser, hører og/eller gør noget i den ene ende, til det i den anden ende er helt færdigskrevet under en sådan helt specifik formulering i et dokument udprintet og indsat i plastlommer i en mappe, det er i den grad noget, der altså både afgrundsdybt og inderligt fascinerer mig helt utroligt meget.

Hvilket i sig selv også er en helt medvirkende faktor/årsag til mine megalange griflerier - dette her inklusive ikke mindst. Jeg er simpelt hen bare dybt fascineret af bare det overhovedet at skrive.

Samtidigt gi'r netop det at skrive, mig jo også mulighed for, at udfolde min til tider helt forrykte fantasi i dinglende fuld skala.
 
Som i et vist omfang også har fået mig selv til fra tid til anden, at knække mere eller mindre helt sammen af grin, når jeg en sjælden gang har sneget mig til at læse mine egne udprintede griflerier indsat i de vanlige glasklare plastlommer i en bred brevordner af slagsen.

Det gi'r sig også udslag i, at jeg med jævne mellemrum fyrer alle div. sprogblomster, ordspil, forvanskninger og forviklinger m.m. alias kort og godt ordkløverier af allerværste skuffe, af.
 
Men også sådan noget, som div. eder og forbandelser og slangudtryk m.m., ka' i den grad også godt finde vej til/plads i alle mine griflerier. Både her på sitet - hele denne tredelte forsidetekst inklusive - internettet generelt og/eller ikke mindst naturligvis også internt her på min computer Word eller ej.

Hva' andre folk så måtte mene om det, er for mig tordnende ligegyldigt, det er deres problem. Faktum er, at jeg ikke bander mere end de fleste andre mennesker gør, når jeg taler med nogen - herunder min familie - men når jeg er alene og/eller skriver, ka' jeg godt finde på at bande og svovle en hel del som en gammel sømand.
 
Men medmindre jeg decideret brokker mig over noget - hvilket jeg generelt relativt sjældent gør - er alle div. eder og forbandelser - ligesom div. sprogblomster m.m. og slangudtryk - i både tekst og det talte sprog, som regel altid bare ment for sjov.

Generelt er jeg helt pjattet med div. ordspil og lave om på ordene m.m. Og sådan noget, som at se fjernsyn i al almindelighed, ka' derfor godt blive ganske underholdende.

Som et par klassiske eksempler på det, ka' fx nævnes, at jeg en engang i en trailer for nogle DR2-programmer, hørte DR-speakeren sige/nævne "Camilla Plum og Bonderøven".

Det lavede jeg lynhurtigt om til "Camilla Bund" og Plummerrøven". Og jeg siger dig, jeg var i den grad totalt smadret af grin i flere dage og sågar hele uger efter, over det.

Et andet eksempel var, da jeg vist i SportNyt på DR1, her op til det dengang relativt forestående Fodbold-VM 2010 i Sydafrika i sommeren samme år, hørte, at en af fodboldspillerne - hvis navn, jeg dog desværre ikke ka' huske mere - sku' ind og "overbevise landstræneren" - som både dengang og i dag var/er Morten Olsen - om, at han sku' ta' ham med på sit hold til VM i Sydafrika.

Der lavede jeg så lynhurtigt "overbevise landstræneren" om til, at han sku' ind og "landsforvise forstanderen". Altså smide lederen af en højskole eller tilsvarende ud af landet Danmark og fratage vedkommendes danske statsborgerskab.
 
Hvilket en fodboldspiller nok næppe ville ha' nogen regulære beføjelser til at gøre, sådan bare uden videre. Men på samme måde, var jeg nu helt færdig af grin over det i flere dage og uger efter.

En af de nyeste af slagsen er fra så hut jeg visker 21:30'eren på DR1 i forgårs, tilbage i mandags den 10. november 2014, hvor så hut jeg visker den p.t. 51-årige DR-journalist Kim Bildsøe Lassen fortalte, at under de igangværende Finanslovsforhandlinger, ville vores nuværende socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt-regering "Beskære i Udviklingsbistanden".

Det fik jeg lavet om til "Udskære i Beviklingsbistanden", som så blev til hhv. "Beviklingstilstanden" og "Beviklingstildannelsen" eller "Udvikle Beskæringstilstanden" og mere eller mindre andre forvrøvlede ombytninger på forstavelserne og/eller tilføjelser/udskiftninger af lydmæssige lignende endelser m.m., som alt sammen fik mig til at skraldgrine af det indtil flere gange resten af aftenen. Og selv under denne efterfølgende indskrivning her på forsiden, har jeg nok engang moret mig lidt over det.

Så grundlæggende ka' jeg godt li', at lege med ordene, specielt i det skrevne sprog, men som det måske også allerede har strejfet din "uopmærksomhed" - der var endnu et ordspil - bruger jeg også en del forkortelser såsom ka' for kan, ska' for skal, ku' for kunne, sku' for skulle ta' for tage, li' for lide og endeligt gi' for give, for nu bare at nævne de mest almindelige forkortelser m.m.

Hvorfor jeg har fået sådan en lyst til at lege med ordene i enhver henseende og gøre brug af en masse forkortelser og i det hele taget i mange henseende skrive tingene, som de udtales, ska' jeg ikke rigtig ku' sige eller slet og ret, det ved jeg ikke.

Men det er nu engang bare blevet sådan efter mange års opbygning, og nu vil jeg på ingen måde undvære det i hverken mine griflerier eller i mit talte sprog, stammeri eller ej.
 
Men det er alt i alt en solid omgang blomkålsøregas og/eller forkortelser m.m., jeg både tidligere og fremadrettet i både denne og alle andre tekster her på sitet, både nuværende og fremtidige, både er kommet med og vil komme med, hvilket jeg håber du synes om og i det mindste trækker lidt på smilebåndet af eller sågar direkte griner af.
 
Jeg morer mig i hvert fald selv i mange tilfælde over at skrive dem, specielt i længere fiktive fantasihistorier.

Og hvis det så samtidigt også er lykkes at få dig som læser, til at more dig over det, er det helt fint med mig, da jeg godt ka' li' at more andre eller gøre lidt grin med dem. Både her i cyberspace og i den fysiske verden uanset om jeg kender dem eller ej.

Og det er også noget jeg ynder at gøre når chancen byder sig fra tid til anden, og det er meget sjældent, at der er nogen, der decideret og direkte bliver sure over det.

Hvis ikke de morer sig over det, er der som regel bare ingen reaktion - i hvert fald ikke synligt - og morsomheden falder dermed til jorden med et brag i overført betydning.

Men rent bortset fra det, så er det, at jeg nu skriver så forbandet meget og ikke mindst også meget længe/langvarigt, det bunder i, at jeg fra tid til anden - ja, faktisk næsten dagligt - går rundt i min egen stue frem og tilbage som en løve i et bur og så at sige "taler med et fornuftsvæsen", nemlig mig selv, i enerum.

Det ka' fx være, at jeg lægger planer for fremtiden både kortsigtet og/eller langsigtet eller at jeg fingere en telefonsamtale med nogen og siger alt det, jeg ville sige til vedkommende i telefonen, hvis han eller hun bare hørte på, hva' jeg havde at sige uden selv at sige noget til gengæld.

Denne fingerede telefonsamtale siger jeg ud i den gasblå luft uden på noget tidspunkt at ha' et telefonrør i hånden undervejs - i hvert fald ikke nødvendigvis af den grund.

Men da jeg også har et drabeligt temperament, men af frygt for korporlig afstraffelse, har svært ved at gi' folk den skideballe, de måtte fortjene mand til mand, medmindre jeg taler med dem i telefonen, hvor de jo selvsagt ikke ka' gøre mig noget fysisk, ka' sådan en omgang "talen med mig selv" i grunden også være den skideballe folk sku' ha' haft, jeg raser ud ved at sige til ligeledes den gasblå luft, som om personen fiktivt stod usynligt foran mig.

Så det ka' faktisk også være en mulighed for mig til at komme af med min potentielt opsparede vrede overfor nogen i stedet for at lade det gå indad, som jo ikke er så sundt igen. Hvorved det jo også ka' være en decideret hjælp for mig.

Men disse santaler med mig selv - eller "planlægningsture over gulvet", som jeg kalder dem fordi jeg jo gerne bruger dem til at lægge planer for fremtiden med - ka' - indrømmet - godt se og/eller evt. virker ret underligt for sådan en totalt udenforstående, som f. eks. dig ude bag skærmen, har positivt set også den fordel, at jeg ka' blive ved lige så længe jeg selv overhovedet orker det.
 
Og dermed behøver jeg altså logisk nok slet ikke at ta' en skid hensyn til, hvor længe modparten i den anden ende af røret - hvis vi altså stadigvæk snakker telefonsamtaler fingeret eller ej - nu ka' holde ud at høre på mig ad gangen, da han eller hun jo i sagens natur ikke er der, og måske sågar for længst er gået i seng og puttesove under dynen, da denne talen med mig selv, snildt ka' foregå om natten, hvor jeg har både tiden og ro og fred til at gøre bl. a. det i.

Men når jeg så f. eks. taler i telefon med min mor, altså rigtigt, er det heller ikke synderligt unormalt, at vi falder i snak og knevrer løs i en hel time eller mere ad gangen, sædvanligvis indtil min mor ska' ud og vride missen, altså tisse.

Og når jeg jo så i sagens natur ka' tale med mig selv lige så længe, jeg overhovedet både orker, lyster og/eller evt. har tid til i enhver henseende, er det i den grad præcis også lige netop hva' jeg så gør. Jeg ka' med andre ord jo nærmest blive ved og ved med at tale med mig selv i det uendelige, hvis muligheden byder sig og jeg har nok at tale om.

Det er ikke unormalt, at jeg fyrer nogle timers tid af på den slags traveture, eller som sagt "planlægningsture over gulvet", som jeg altså selv kalder dem - også i mine dagbøger her på sitet - da jeg primært bruger dem til at lægge div. planer for mig selv med/i.

Men under denne snakken med mig selv, har jeg det også med at gå lidt vel rigeligt i detaljer. Fx hvis jeg ska' rundt forskellige steder og købe forskellige ting ind, og planlægger det med mig selv inden jeg ta'r af sted, fx aftenen/natten før.

Ja, så siger, at så går jeg der over og køber det og det. Og når jeg så har gjort det, så ta'r jeg bussen der hen til og køber det og det der, og når jeg så har gjort det, så går jeg der over og gør sådan og sådan... osv. 

Derudover ka' jeg også godt li' at regne de mest utrolige ting ud, og ad den vej få en mere eller mindre ligegyldig viden fx om hvor langt tid en genstand - fx en bil - der bevæger sig med en kontinuerlig hastighed af 20 m/s eller 72 km/t., er om at komme fra jordens overflade til månens overflade.

Som et par yderligere eksempler, ka' jeg nævne, at jeg har regnet ud, at månen bevæger sig med en hastighed af bare 57,7 km/t rundt om jorden, hvis den vel at mærket teoretisk set trillede helt uhindret rundt helt nede på jordoverfladen.

Det' nogenlunde lige så hurtigt som en bil sådan rent standardmæssigt kører - ikke just imponerende. Men når den så i virkeligheden er 3-400.000 km over jordoverfladen, snakker vi naturligvisvis en helt anderledes hastighed på gennemsnitligt hele 3.679 km/t = ca. 1,02 km/s.

Mit andet eksempel, handler nærmere bestemt om jordens rotationshastighed. Jorden roterer med hele 462 m/s eller 1.663,2 km/t. Sådan forestillede jeg mig det i mange år, men efter jeg har regnet lidt på det igen og nedfældet både det, og praktisk talt alle andre bevægelser vi på én og samme tid kontinuerligt foretager os i div. sammenhæng i rummet, i et Word-dokument så sent som tilbage på tirsdag den 28. oktober 2014, der blev gemt cirkus, kl. 12:25, på netop denne dag.

Hvis oplysninger jeg i øvrigt har fra et svar på spørgsmålet om, hvor hurtigt vi bevæger os i universet, inde på bladet Illustreret Videnskab eller "Eksalteret Videnskab", som jeg spøgefuldt kalder det, deres hjemmeside, hvis oplyste tal m.m., jeg har genuint øspjask regnet lidt videre på, og i den følgende tekst her nedenfor, efter allerbedste evne, vil forsøge at indgrifle og/eller gøre rede for.

Og dette dokument siger så først og fremmest, at Jorden i al beskednehed og ydmyghed guddødeme har en knasende sprød og yderst rålækker rotation fra vest imod øst verdenen over, på intet minndre, end hhv. ca. 462,9 m/s = 1.666,6 km/t. på hver af de 2 halvkugler, og ca. 463,8 m/s = 1.669,68 km/t eller ca. 1.670 km/t. ved ækvator

Men gennemsnitligt ka' vi jo godt ta' udgangspunkt i det hele tal på de 462 m/s rent. Det er præcis hele 14 gange orkanstyrke på 33 m/s som igen svarer til 118,8 km/t.

Og når man tænker på, hva' bare den nu ka' anrette af skader og ødelæggelser, hvis den eller får lov til at hærge helt bogstaveligt pilravende løs, er det jo mildest talt noget skræmmende at tænke på, hva' der ville ske, hvis vinden var hele 14 gange kraftigere og dermed ikke ku' følge med Jordens rotation.

Hvis det var tilfældet, ville alt - måske lige med undtagelse af bjerge og bjergkæder - som ragede op over Jordens overflade - herunder alle levende væsener og organismer, som mennesker, dyr, planter, blomster, buske og træer m.m. store som små + døde ting såsom bygninger/huse/ejendomme, vejskilte, hegn og div. former for køretøjer m.m. - alt sammen blive totalt jævnet med jorden aldeles omgående, og vores ellers så frodige jord ville ret hurtigt blive en både død og gold planet uden noget som helst levende liv af nogen art.

Så det' nu meget godt at vinden trods alt ka' følge med Jordens rotation og Jorden dermed forbliver den både frodige og livsfyldte planet, den nu engang mere eller mindre alle dage har været og altså naturligvis heldigvis stadigvæk er den dag i dag.
 
Faktisk ka' man sige det sådan, at når vi oplever helt vindstille vejr, følger vinden bare 100 % med Jordens rotation og det blæser dermed med hele 14 gange orkanstyrke, men vi mennesker mærker det bare ikke fordi vi roterer med rundt den samme vej og med præcis samme hastighed.

Omvendt ka' man sige det sådan at hvis det virkeligt var vindstille i forhold til Jordens rotation, ville netop Jordens rotation jævne alt med netop jorden.

Så det er med andre ord helt Rasmus Modsat: Når det er vindstille, blæser det med 14 gange orkanstyrke, og når det blæser med 14 gange orkanstyrke, er det i virkeligheden vindstille, sådan lidt forenklet sagt.

Men når Jorden nu roterer med de der ca. 462 m/s +/-, er det jo egentligt helt utroligt, at vi mennesker kun bemærker det i form af Solens op- og nedgang en gang i døgnet, og vi kun ka' se hhv. Solen, Månen, stjernerne og planeterne bevæge sig på himlen, hvis vi har noget at forholde os til såsom horisonten eller en vinduesramme eller noget tilsvarende eller alternativt, at vi iagtta'r den samme del af himlen med fx nogle timers mellemrum/interval.
 
Det' med andre ord helt utroligt, at vi mennesker oplever det så langsomt, når det i realiteten går så forbandet og helt ufatteligt hurtigt, som det jo nu engang gør.

Men Jordens rotationshastighed, er det rene vand ved siden af den hastighed, vores selvsamme jord nu lægger for dagen i sin bane rundt om Solen. Den lyder, efter mine udregninger i førbenævnte dokument, på ca. hele 29,7 km/s = 1 km/s for hver cm et helt almindeligt A4-ark er højt eller et ditto A3-ark er bredt eller alternativt den faktuelle størrelse i gigabyte på fx et SD-kort, altså et hukommelseskort, på 32 GB, svarende til ca. hele 107.200 km/t. i sin bane omkring Solen.

Og ud fra, at der jo som bekendt er hele 31.536.000 sekunder på et år, som altså også er den tid Jorden er om, at bevæge sig en hel omgang rundt om Solen, må Jordens næsten helt cirkelrunde bane om netop Solen, være intet mindre end hele 936.619.200 km lang.

Hvilket det, ud fra en notorisk hastighed på de magiske 300.000 km/s, i øvrigt vil ta' lyset hele 3.122,064 sekunder = 3.122 sekunder og 64 tusindedele sekunder = 52 minutter og lige godt 2 sekunder, at tilbagelægge.

Selvfølgeligt i det omfang man enten ku' få lyset til at bevæge sig rundt i en cirkel eller der var tale om et snorlige fremadrette strækning i stedet for selve Jordens cirkulære bane af præcis samme længde, og ikke helt uvæsentligt, at lyskeglen selvsagt i begge tilfælde var tilstrækkelig kraftig til lige netop den slags udfoldelser/udskejelser. Hvorved Jordens bane omkring Solen med andre ord er lige godt 52 lysminutter lang

Hvis dette nu ikke er helt kuriøst nok, jamen så ka' jeg desuden oplyse dig om, at ud fra, at Jorden jo helt præcis er 40.075,16 km i omkreds så at sige "rundt om maven" ved ækvator, er længden af Jordens bane omkring Solen ca. 23.371,56 gange længere end Jordens omkreds.

Hvis vi så i et tænkt eksempel laver det om til dage og forestiller os en utopisk scenarium, hvor Jorden så at sige "ruller rundt på siden" med en aksehældning på præcis 90 grader, i en slags bunden rotation med selvfølgeligt den mest befolkede nordlige halvkugle konstant badet i sollys pegende ind imod Solen døgnet rundt, året rundt og den mindre befolkede sydlige halvkugle tilsvarende henlagt i evigt mørke.

Og vi så samtidigt laver tallet 23.371,56 om til antal dage, således, at Jorden på det nærmeste ruller rundt som en kugle på en plade eller tilsvarende uden nogen egen rotation om egen akse, andet end den fremdriften naturligt gi'r + en simultan "fastlåst kurs" så Jorden ikke slingrer i denne "rotation", ville et omløb om Solen ta', det, der i dag svarer til 63 år, 11 måneder, 3 uger og godt 5½ dag, hvorved man i realiteten først ville fylde "1 år", når man havde ovennævnte alder og principielt ville være relativt tæt på at gå på pension.

Ja, jeg ved godt det er helt ude i hampen uden noget hold i den så skinbarlige virkelighed, men tanken er da på én og samme tid både meget sjov og mærkelig. Hvis vi nu sådan lidt mere seriøst i mere runde tal, siger, at Jorden bevæger sig rundt om Solen med en hastighed på hele 30 km/s, svarer det til hele 108.000 km/t. eller, for nu at sætte det lidt mere i perspektiv, sådan ungefær enten fra Københavns Rådhusplads til Roskilde på 1 sekund eller fra somme sted til Ringsted på 2 sekunder.

Det er dog igen intet at sammenligne med med den hastighed Solen og dermed hele vores solsystem nu har på sin tur rundt i vores galakse Mælkevejen, men underligt nok dermed ikke også selve Mælkevejens egen hastighed, der er over dobbelt så høj - det vender jeg tilbage til om lidt.
 
Først er det Solen og dermed vores eget solsystems hastighed, det gælder. Den lyder på helt imponerende 226,6 km/s svarende til hele 816.000 km/t. i sin bane rundt i Mælkevejen hele 27.000 lysår fra dens centrum.

Denne bane sku' være hele 170.000 lysår lang, og vores helt utrættelige sol, sku' være hele 225 mio. år om at tilbagelægge denne helt formidable strækning fuldstændigt fra stArt til Zlut.

Rent bortset fra det, så sku' de der førbenævnte 226,6 km, ifølge Google Earth, mere præcist sådan cirkus svare til en mægtig go' tur ungefær fx fra København til Aalborg i en helt nordvestgående fugleflugtslinje, på bare ét eneste enkelt sekund - ret tjept, syn's jeg nu nok.

 
Derudover er dog min helt egen og veritabelt nok så afgrundsdybt personlige og sådan umiddelbare vurdering, at den der nu så ovennævnte distance, ville det nok ta' sådan ungefær end 3-5 timer at tilbagelægge med div. offentlig transport m.m. i form af for det meste et futtog direkte tværs over understellet på Danmark.

Men der er mere endnu. For samtidigt med alt dette, så har Mælkevejen hhv. en rotationshastighed på hele 590 km/s = 2.124.000 km/t. og en omløbstid på 50 mio. år.

Netop den hastighed ska' ses i forhold til Solens flere gange førbenævnte omløbshastighed på de, set i det lys, nu relativt beskedne 226,6 km/s = 816.000 km/t., hvorved Solen i sagens natur rent faktisk helt kontinuerligt sakker gradvist mere og mere agterud i forhold Mælkevejens egen rotation, hvilket jo i grunden ikke har nogen synderlig betydning.

Men derudover er hele Mælkevejen på direkte kollisionskurs med vores nabogalakse ved navn Andromedagalaksen/Andromedatågen eller blot M31, som Mælkevejen nærmer sig med ca. hele 470.000 km/t. = ca. 130,5 km/s.

Det vil med usvigelig sikkerhed føre til et gevaldigt sammenstød, de 2 galakser imellem. Men da en galakse ikke har en reel fast og massiv form og struktur, som fx en klippeplanet som Jorden, er der nok mere tale om en regulær sammensmeltning imellem hhv. Mælkevejen og Andromedagalaksen, der hver især indeholder ca. 300 mia. stjerner, til en helt ny galakse, astronomerne allerede nu kalder for "Mikromedagalaksen" - en sammentrækning af "Milkyway" altså "Mælkevejen" på engelsk og "Andromedagalaksen" - på selvsagt hele 600 mia. stjerner i alt.

Hele scenariet med sammensmeltningen af de 2 styks "mindre" enkeltgalakser til en stor, starter om ca. 4 mia. år eller måske lidt mere præcist "kun" 3,75 mia. år og varer i de næste ca. 2 mia. år frem til om 6 mia. år. Men pga. de enorme tomrum imellem stjernerne, vil hverken Jorden eller resten af solsystemet, for den sags skyld, lide det allermindste overlast af dette sammenstod, men blot blive rykket længere væk fra centrum i den nye Mikromedagalakse, end den er i dag i Mælkevejen.

Hva' denne nye placering betyder rent praktisk, hvis nogen overhovedet, i den nye galakse, melder historien desværre ikke noget om lige p.t., men alle er helt enige om, at det i sagens natur i den grad vil lave fundamentalt om på vores nuværende himmels udsende.

Så hvis der stadig lever mennesker her på Jorden om de der 3-4 mia. år eller andre levende væsener, der er i stand til at se, ville de kunne opleve en gradvist og meget langsomt forandrende himmel over måske mange hundrede tusinde, ja, sågar måske op til flere millioner af år med meget mere tydelige spiralarme, end den enlige og ret svage af slagsen fra Mælkevejen, vi har og ka' se i dag.

Men da Solen allerede om ca. 5½ mia. år i sin igangværende dødskamp på det pågældende tidspunkt, svulmer voldsomt op til en såkaldt rød kæmpestjerne og opsluger både Merkur, Venus, Jorden og Mars, og dermed øjeblikkeligt øger temperaturen på Jordens overflade til ca. 3.000 graders Celsius, hvorved alt liv - herunder eventuelle mennesker - bliver dræbt for bestandigt, jamen så vil der næppe være nogen levende væsener tilbage på Jorden til at opleve de sidste ca. 500 mio. år af sammensmeltningen imellem Mælkevejen og Andromedagalaksen.

Så selvom selve sammensmeltningen imellem Mælkevejen og Andromedagalaksen ikke vil gøre det af med os, vil den sol, der faktisk er hele forudsætningen for livet her på Jorden, i sidste ende altså gøre det af med os i løbet af den sidste del af sammensmeltningsfasen, der som sagt vil vare ca. 500 mio. år længere efter Solens opslugning af bl. a. Jorden.

De resterende 4 tilbageværende planeter i solsystemet, hhv. Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, vil efter min egen vurdering nok næppe lide nogen synderlig overlast af Solens dødsekspansion.

Så dem/de væsener, der evt. måtte leve her på Jorden - herunder evt. mennesker eller noget tilsvarende - fra om ca. 4 til ca. 6 mia. år fra nu, vil med andre ord hhv. opleve starten af sammensmeltningen af Mælkevejen og Andromedagalaksen, men til gengæld næppe afslutningen pga. Solens opsvulmning til en rød kæmpestjerne ca. 500 mio. år før netop denne afslutning.

Rent bortset fra det, så tiltrækkes hele vores lokale galaksehob, som jo både Mælkevejen og Andromedagalaksen i deres nuværende form, fortsat er en del af, af en enorm superhop ved navn "The Great Attractor" eller "Den Store Tiltrækker" på dansk.

Den befinder sig hele 150 lysår væk herfra. Og vi drøner hen imod den med vildt imponerende ca. 611,1 km/s svarende til 2.200.000 km/t., og vil mere præcist "kollidere" med den til nok nærmest en hel giganthob om sådan ungefær små 75 mia. år fra nu, den formidable hastighed til trods.

Men rent bortset fra det, så bliver det dog først endnu mere skræmmende, hvis hhv. 29,7 km/s og de 226,6 km/s, ikke var hhv. Jordens og Solens/Solsystemets omløbshastigheder, men derimod i stedet for var Jordens rotationshastighed.

Det ville betyde en forøgelse af jordens rotation med hhv. relativt beskedne ca. 64,1 gange de 462,9 m/s med de 29,7 km/s, men til gengæld ca. hele 489,5 gange med de 226,6 km/s.

Dvs. at en person som mig, der i skrivende stund under denne vinteropdatering 2011 her på en torsdag den 20. januar 2011, kl. 17:40, fuldt påklædt og med sko på, men uden jakke på, ifølge min badevægt, netop nu vejer 73,3 kg, med de nye rotationshastigheder for Jorden, vil komme til at veje hhv. 64,1 og 489,5 gange så meget.

Dvs. de "relativt beskedne" 4.698,53 kg = 4.698 kg og 530 g med de 29,7 km/s, men til gengæld - og hold nu rigtig godt fast - hele 35.880,35 kg = 35.880 kg og 350 g med de 226,6 km/s.

Men så tror jeg også nok lige, at jeg i den grad vil brage direkte igennem etageadskillelsen med hele mit indbo ned til den stakkels intetanende underbo og videre ned til hans underbo m.m. i den ejendom, jeg bor i, til minimum gadeniveau, hvis ikke derunder, og jeg overhovedet ville overlevet en sådan voldsom vægtforøgelse, hvilket nok er lidet sandsynligt.

Det er jo så igen helt Rasmus modsat, hvor man normalt har en centrifugalkraft, der presser tingende/legemet mere og mere væk fra centrum, jo hurtigere rotationen er, forholder det sig stik modsat med tyngdekraft. Jo hurtigere rotationen er, desto kraftigere bliver tingene/legemet trukket ind imod centrum.

Jeg er dog i skrivende stund ikke just vidende om, hvorfor det forholder sig sådan med tyngekraften, men jeg undrer mig over det, som mange andre mennesker kloder over, som ikke er klogere end undertegnede på netop dette ædle punkt, sikkert nok også gør.

Men det øgede jordrotation på hhv. de 64,1 og 489,5 gange normalen, gør jo logisk også døgnet tilsvarende kortere, nemlig til hhv. en døgn på bare 1.349.3 sekunder eller 22 minutter og 29,3 sekund = lige godt og vel 20 minutters penge i alt, med de 29,7 km/s, men bare 176,8 sekund eller 2 minutter og 56,8 sekund = lige knap og nap 3 minutters penge i alt med de 226,6 km/s.
 
En mildest talt noget markante reduceringer døgnlængden her på Jorden, sku' jeg da ellers mene, set i forhold til de 24 timer et døgn notorisk jo ta'r i dag helt normalt, så der ku' man seriøst tale om at tiden i den grad ville gå hurtigt.

Samtidig med det, vil den øgede tyngdekraft, nok ikke bare gøre det af med mig, men nok også med resten af livet her på kloden. Ikke mindst fordi, at en så kraftig forøgelse af Jordens rotationshastighed, nok ville være mere end luften og/eller dermed også vinden ville kunne følge med til.
 
Så en kombination af en kraftig øgning af både vinden og tyngdekraften, ville i den grad smadre alt dødt som levende, som ville blive både blæst og mast i stykker til ugenkendelighed på rekordtid, og Jorden ville dermed ende som en både død og gold planet, som tidligere nævnt.

Derfor er det jo nok meget godt i enhver henseende, at Jorden har den rotationshastighed om sin egen akse og dens kredsløbshastighed omkring Solen, og Solen har den kredsløbshastighed rundt i Mælkevejen og Mælkevejen har sin egen hastighed, som nu hhv. Solen, Mælkevejen og Jorden nu engang har, som hverken er for stor eller for lille, men lige tilpas for hver af de 3 dele/himmellegemer m.m.

Det var et klassisk skoleeksempel på, hvordan jeg ka' få en tilsyneladende ligegyldig viden ud af at regne nogle konkrete tal ud for/fra et eller andet.

Der ska' dog i den forbindelse lige nævnes to ting: For det første er alle tallene omkring div. hastigheder, cirkatal oprundet til mere eller mindre nærmeste hele tal eller kommatal. Ingen tal omkring vores jord, solsystem og rummet m.m. går op i hele tal.
 
Selv et døgn er ikke 24 timer langt rent, men kun 23,9 timer, som sikkert også ka' generere flere tal, hvis man går dybere ned i lige den udregning. Så derfor er ingen af de nævnte hastighedstal m.m. 100 % rene og nøjagtige, og kan eller vil aldrig blive det nogensinde.

For det andet har jeg som mange andre, længe troet, at Solen og dermed Mælkevejen havde en fælles hhv. omløbs- og rotationshastighed på ca. 220 km/s eller 792.000 km/t, men her i løbet af december julemåned 2010, kom det frem i div. nyheder på både DR1 og TV2, at astronomerne havde taget grueligt fejl. Solen og Mælkevejen har en fælles hastighed på ca. 914.000 km/t eller 254 km/s.

Det betød at alle de udregninger baseret på den gamle hastighed har jeg her under vinterredigeringen 2011, været nødsaget til at omregne på baggrund af den nye hastighed, astronomerne er nået frem til. Og indtil yderligere ændringer desangående kommer frem, vil disse nye beregninger være gældende fremadrettet.

Og disse "yderligere ændringer" kom de så immervæk for mit eget vedkommende frem så sent, som p.t. blot tilbage ultimo oktober 2014, hvor jeg lykkeligt havde glemt alt om det, jeg netop lige har nævnt her ovenfor, med Solen og Mælkevejens tilsyneladende fælles hastighed, og grublede lidt over Solens tidligere hastighed på 220 km/s kontra den nye på altså de 254 km/s, og hvilken en af dem, der var den rigtige/mest korrekte, som de jo selvsagt ikke ku' være begge to.

Så i forbindelse med, at jeg i anden sammenhæng, kontaktede Tycho Brahe Planetariets tilknyttede kvindelige astronom, Tina Ibsen, spurgte jeg hende lige ad desangående. Det var i øvrigt hendes mandlige forgænger eller tilsvarende, der nogle år tidligere havde fortalt mig, at Solen bevægede sig med de der hele 220 km/s. Men hende Tinatøsen ku' ikke lige gi' et mere konkret svar på stående fod/huske det i hovedet, andet end, at det var cirka der omkring. Hun sku' slå det op for at finde ud af det, og det ku' jeg jo lige så godt selv gøre på nettet.

Og det gjorde jeg så. Det var mere præcist tilbage på tirsdag den 28. oktober 2014, som på én og samme tid, både var DR's tidligere Mr. Sport Claus Borre alias Claus Borre Clausens 70 års fødselsdag og ifølge en daværende Google-krusedulle, også "den mexicanske appelsinforsker", øh, jeg mener den amerikanske medicinforsker og virusspecialist Jonas Salk alias Jonas Edward Salks hele 100 års fødselsdag = 170 "sår til armen", øh, jeg mener år til sammen.

Og der var det så, at jeg fandt den tidligere benævnte artikel inde på Illustreret Videnskabs hjemmeside med oplysningerne om, hvor hurtigt vi bevæger os i Universet, jeg efterfølgende regnede på og skrev oplysningerne m.m. ind i et nyoprettet Word-dokument med "praktiske oplysninger" som værende Nr. 1 fra 2015 til 2025.

Der skrev jeg disse resultater ind i m.m. - herunder, at Solens egen hastighed sku' være 816.000 km/t. = 226,6 km/s, og at Mælkevejen bevæger sig med 590 km/s = 2.124.000 km/t., som jeg for sidstnævntes vedkommende, dog har fra det danske Wikipedia.

Og det er nu de tal, jeg forholder mig til i dag og indtil videre fremadrettet indtil jeg igen måtte få andet at vide. I den forbindelse har jeg nok engang regnet tallene fra noget tidligere her i Indledningen om under denne endnu igangværende forårsopdatering 2015.

Men når det så er sagt, så er den viden, jeg nu for ud af at regne noget mere eller mindre konkret ud, helt generelt, også en, jeg brillere med at komme med div. sammenligninger med under div. festivitasser i familiens skød eller når chancen byder sig i anden sammenhæng.
 
F. eks. er jeg bevidst om, at Jordens akse hælder 23½ grad. Tilbage på onsdag den 27. januar 2010 blev min ældste nevø netop 23½ år gammel, hvorved jeg sendte ham en mail og gjorde ham opmærksom på, at han nu have levet i et år for hver grad Jordens akse hælder.

Lige den viden om hvor meget Jordens akse hælder, har jeg vist tilegnet mig i en Tv-udsendelse engang - evt. "Viden om" på DR2 - som jeg ynder at se eller tilsvarende fra tid til anden, når det altså ellers er der. Lige nu her i 2015 har det vist skiftet navn til "Videnskabsmagasinet" og er flyttet over på DR3.

I går torsdag den 5. marts 2015 - bl. a. "Mylle" alias Jørgen de Mylius' 69 års fødselsdag - sendte DR3 netop et program med lige netop dette navn fra, kl. 21:30, til, kl. 22:00, om "Krammerobotter" altså mekaniske naturtro efterligninger af kæledyr fx en missekat, der er specielt velegnede til at berolige ældre demente mennesker uanset køn.

Det ved jeg fordi, de fortalte om det på TV2 News for omkring en lille uges tid siden +/-. Den pågældende udsendelse af Videnskabsmagasinet fra i går, var/er Nr. 4 ud af immervæk foreløbigt 10. Jeg ka' godt se/ta' DR3, men i det konkrete tilfælde, var jeg dog mere i stødet til at 21:30'eren - altså den sene TV-Avis på DR1, der kom samtidig med Videnskabsmagasinet på DR3, selvom jeg blev gjort opmærksom på, ovennævnte program kom på DR3 inden TV-Avisen kom på DR1.

Så der gjorde jeg en lille undtagelse i relation til at ynde at se den slags "udfjernelser i senderen", øh, jeg mener udsendelser i fjerneren. Men jeg ka' jo så se dem lidt senere på DR TV - DR's net-tv-kanal.

Men rent bortset fra dette lille sidespring, jamen så har jeg helt grundlæggende min viden om hhv. Jordens og Solens individuelle banehastigheder, fra noget, jeg hhv. har læst mig til i bladet "Aktuel astronomi" - Tycho Brahe Planetariets blad - og fået telefonisk at vide af en astronom ligeledes fra Tycho Brahe planeteriet i Dronningens København, som tidligere strejfet. Det drejede sig om Solens/Mælkevejens hastighed på de daværende 220 km/s.

Som det sikkert allerede har strejfet din årvågne "uopmærksomhed", så har jeg en sund interesse for rumforskning og rumfart m.m. Og det er også helt korrekt, men det er kun en personlig interesse på linje med fx vejret, og ikke nogen jeg dyrker som andet, end det, f. eks. professionelt.

Men mht. min store lyst til, at regne alverdens mere eller mindre lødige ting ud fra tid til anden, så har jeg ikke just netop denne helt specielle interesse fra fremmede, da min salige morfar for mange herrens år siden, helt tilbage ungefær ultimo 1960'erne, primo 1970'erne, sammen med sit første barnebarn - min storebror - der dengang kun var omkring 10 år gammel, regnede ud, hvor meget øl, der nu ku' være i et kubiklysår, altså en firkant, der er et lysår på alle 3 leder.

Det tal var så stort, at han - altså min morfar - dengang bare nøjedes med at konkludere, at hvis Gorm den gamle var begyndt at drikke af den kube øl fra nyfødt spædbarn af, og han havde været i stand til at leve helt op til i dag under et kontinuerligt drikkeri 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året og 366 i skudår, som et sandt bundløst hul i jorden, ville han ikke være blevet færdig endnu.

Jeg forsøgte at gøre ham kunsten efter - altså min morfor, ikke Gorm den gamle - for et år eller 2 siden, men tallet var så stort, at det hverken ku' stå i nogen som helst regnemaskines display eller i min notesblok. Så jeg måtte gøre brug af en linjeret A4-skriveblok - dog på den korte led - for at få plads til hele tallet i dens dinglende fulde længde.

Jeg ka' i skrivende stund ikke huske det eksakte tal og blokken jeg skrev det på lægger begravet et eller andet spændende sted p.t. og er ikke lige til at støve op netop nu, men jeg ka' huske så meget, at det var et minimum 5-cifret tal efterfulgt af ikke færre end hele 33 nuller. Så det var stort, som den gode Amin Jensen sikkert så smukt ville ha' formuleret det.

Finder jeg blokken på et senere tidspunkt, ska' jeg nok skrive det konkrete tal ind her på siden til den tid. Eller i hvert fald i forbindelse med det førstkommende årstidsskifte derefter.

Og her fra og med vinteropdateringen 2011, er den tid nu kommet, da jeg i forbindelse min årlige klargøring til det nye år, som altså var 2011 i dette ædle tilfælde, her ved nytårstide, omsider fik ryddet så meget op i mine aldrende brevbakker, at det blev mulig at få fat i kalorius, altså den savnede skriveblok.

Så her for snart 4 dage/døgn siden, tilbage på natten til mandag den 17. januar 2011, foretog jeg et hurtigt tjek på omkring et minuts penge, fra, kl. 0:56, til, kl. 0:57, på/i den brevbakke, hvor jeg nu engang havde en forventning og/eller formodning om at den var. Og se ganske rigtigt, bingo, det var den.

Og dengang jeg regnede det ud, var jeg efterfølgende så fornuftig at nedfælde nedenunder, hvornår jeg helt præcist regnede det ud på:

Og det skete helt præcis på torsdag den 16. oktober 2008, kl. 0:31:47, som bl. a. i øvrigt også var hhv. skuespilleren, filminstruktøren og ørkensønnen og pr. lørdag den 3. december 1994, modtager af Dannebrogordenen, Søren Pilmark alias Søren Louis Pilmark, hans 53 års fødselsdag. Men bortset fra det, så er tallet/literantallet - og hold nu rigtig godt fast - intet mindre end hele 89.506.736.640.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 liter øl/væske i et sådan kubiklysår.

89.506.736.640 med 33 nuller efter. Eller sagt på en anden måde 1 trilliard x 1 trilliard x 89 og 1 trilliard er en million billiarder og dermed et 1-tal med hele 21 nuller efter ganget med sig selv og derefter ganget med de førbenævnte 89, som der så er hele 42 tal efter, hvoraf størsteparten af dem er rene og skære nuller. Eller sagt på en helt tredje måde 1.000 i 14. altså 1.000 ganget med sig selv hele 14 gange - værsgo og spis!!
 
Jeg har p.t. i skrivende stund desværre ikke mulighed for at lave hverken hævet eller sænket skrift i min hjemmesideudbyders redigeringsvindue, hvor jeg skriver denne tekst p.t. Derfor er jeg nødsaget til at skive "1.000 i 14." på både denne her og også ovennævnte måde - jeg beklager!!

Der er dog en helt fjerde måde, at skrive tallet på. "Stålet er så tørt", øh, jeg mener tallet er nemlig så stort, at det går langt hinsides vores normale talbenævnelser op til milliarder, men da talrækken principielt jo er uendelig, er der mange potenser - altså de gange, hvor man ganger det forgående tal med 1.000 - efter 1 mia. Og disse potensers navne/benævnelser ka' bl. a. ses/findes under "Danske mål" under "Tal og Mål" inde på Glemsom.dk - Den lille Lommebog på Internettet.

Jeg vil med andre ord skrive tallet med navnet på de pågældende potenser, jeg har netop fra ovennævnte side: 89 septilliarder, 506 septillioner, 736 sextilliarder og 640 sextillioner. Eller kort og godt et tocifret septilliardtal. Til din orientering består 1 septilliard af et ettal med hele 45 nuller efter, der jo altså så ska' ganges med 89 plus det løse.

Men når det så er sagt, er det ikke desto mindre immervæk et pænt stort tal, man måske nok ka' forstå hvorfor at min morfar bare nøjedes med at komme med en formodet konklusion i stedet for det konkrete tal med de midler han havde til rådighed for de cirkus 40 års penge tilbage.

Jeg vil dog - helt uden at vide det med sikkerhed - immervæk udmiddelbart gætte på, at min morfar rent faktisk fik regnet selve tallet ud i sin fulde længde med en lommeregner, man jo også havde til rådighed dengang, på samme måde, som jeg har gjort med at regne den del af tallet ud, der mere eller mindre ikke består af nuller og så tilføje de opgangede nuller bagefter til fx nedfældelse på et stykke papir.

Men evt. for ikke at lyde at for himmelråbende åndssvag, ved diske op med et fuldstændigt afsindigt astronomisk tal, de færreste vil forstå noget som helst af, er han i stedet for kommet med den førbenævnte formodede konklusion med Gorm den gamle.

Men sådan et tal fylder jo selvsagt en hel del. Men her i redigeringsvinduet, er vinduet bare blevet forlænget med de nødvendige længder ved indsættelsen af at det gigantiske litermål ovenfor, men inde på selve forsiden, er det vist næppe muligt at lave den slags fiksfakserier.
 
Så derfor er tallet evt. det op i 2 eller måske sågar 3 eller 4, hvilket jeg naturligvis beklager, men jeg ka' jo ligesom ikke gøre det ret meget anderledes, hvis jeg vil ha' skrevet det konkrete tal herind - og det vil jeg, når nu jeg har lovet det for længe siden - så det må du desværre leve med.

Jeg har dog fra indtil flere smugkig på forsiden igennem tiden, på fornemmelsen af, at det - størrelsen til trods - godt ka' være på én enkelt linje, og især, når jeg skriver så relativt småt, som jeg evt. gør lige nu uden at jeg altså ka' se nogen størrelsesforskel i redigeringsvinduet.

Og for nu lige at runde den del af det af, så tror jeg lige, at jeg vil indkopiere "Den samlede konklusion" fra det dokument, jeg har refereret lidt fra tidligere i denne indledning. Og det bliver med den originale tekst, skrifttype og grafiske effekter, jeg her vil forsøge at indkopiere og evt. rette lidt i efterfølgende, så må vi se, om det lykkedes.

Til din orientering er det i størrelse 20 - altså noget større end denne tekst. Og teksten indholder i øvrigt også den udregning, hvor jeg overgik min morfars kubiklysår med i sandhed og nærmest bogstaveligt flere længder.

Men grundet både den øgede tekststørrelse og de nu helt afsindigt store tal langt hinsides de fleste menneskers fatteevne, og som også er meget større end de tidligere nævnte tal, ja så ka' jeg vist godt garantere på forhånd, at de vil fylde op til flere linjer her på siden med et sandt uvejr af nuller efter. Så er du i hvert fald advaret på forhånd. Her kommer den:

Den samlede konklusion m.m.:

På bare ét enkelt sekund sker der følgende alt inklusive, også her på Jorden og i øvrigt også i Solen m.m., som jeg ikke har nævnt her tidligere:

Jorden bliver ramt af 100 lynnedslag verdenen over, og bevæger sig med hhv. ca. 462,9 m omkring sin egen akse, og ca. 29,7 km = hhv. ca. 1 km for hver centimeter et helt almindeligt A4-ark er højt/langt, et ditto A3-ark er bredt og hver gigabyte, der faktuelt er i en lagerenhed på 32 GB eksempelvis et SD-kort eller hukommelseskort generelt, i sin bane omkring Solen.

Solen omdanner ca. 4 mio. tons brint til helium og bevæger sig ca. 226,6 km i sin bane rundt i Mælkevejen, som igen roterer hele 590 km om sig selv.

Mælkevejen nærmer sig desuden Andromedagalaksen med ca. 130,5 km. Og endeligt bevæger hele vores ”lokale gruppe” af galakser sig hen imod superhoben ”Den Store Tiltrækker” med ca. 611,1 km.

Til sidst tror jeg lige, at jeg i vaskeægte morfarstil vil udregne, hvor meget mælk/væske, der ka’ være i vores galakse Mælkevejen vel at mærke i dinglende fuld skala med/inklusive hele den omkringliggende gas.

Hvorved jeg nu ska’ til at lege med de helt afsindigt store astronomiske tal. Hvis du syn’s, at de tidligere nævnte tal var store, så ska’ du i den grad bare se løjer, for her snakker vi tal i en størrelsesorden, man kun meget, meget sjældent gør brug af.

Men ligesom tidligere, ska’ jeg nok skrive de respektive eksakte potensbenævnelser bagefter, så det er til at finde ud af. Rent bortset fra det, så for at finde rumfanget af en cylinder alias ”en rund beholder”, som vi nu gør Mælkevejen til i dette ædle tilfælde, ska’ vi/man gange pi med radius gange radius gange højde.

Og pi er repræsenteret med tallet 3,14 og Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår = hele 946.080.000.000.000.000 km (946 trillioner og 80 billiarder km), som ska’ deles med 2 for at få radiussen = 473.040.000.000.000.000 km (473 billiarder og 40 billioner) ganget med sig selv = hele 223.766.841.600.000.000.000.000.000.000.000.000 (223 quintilliarder, 766 quintillioner, 841 quadrilliarder og 600 quadrillioner).

Det ska' så igen ska’ ganges med højden på hele 12.000 lysår = hele 113.529.600.000.000.000 km (113 trillioner, 529 billiarder og 600 billioner km) = hele 25.404.160.020.111.360.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (25 octilliarder, 404 octillioner, 160 septilliarder, 20 septillioner, 111 sextilliarder og 360 sextillioner).

Det ska' så endeligt igen ganges med pi på de 3,14, jeg endnu ikke har fået med = et samlet resultat af et antal liter mælk/væske på et nu helt afsindigt tal lydende på – og hold nu godt fast – intet mindre end hele:

79.769.062.463.149.670.400.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (79 octilliarder, 769 octillioner, 62 septilliarder, 463 septillioner, 149 sextilliarder, 670 sextillioner og 400 quintilliarder) liter mælk i alt.

Så Arla, kom bare i gang med at fylde på tanken… OG DET KA’ FA’ME KUN GÅ FOR LANGSOMT!! I så fald kommer hhv. både Arla, div. mælkeproducenter og ikke mindst deres stakkels køer i den grad på arbejde af Sisyfosagtig karakter i de næste nok mange årtusinder frem i tiden.

Til allersidst ska’ jeg også lige nå at ha’ med, at Jorden og alle de andre planeter og dvægplaneter m.m. i Solsystemet bevæger sig rundt om Solen i en såkaldt positiv rotation mod urets retning, mens ”Mælkerejen derimod voterer om sig selv”, øh, jeg mener Mælkevejen derimod roterer om sig selv i en negativ rotation, som sjovt nok er med urets retning. Så sku’ det rent afslutningsvis nu hermed omsider være på plads.

Sådan så denne indkopiering ovenfor ud. Jeg har delt den op i afsnit, da den sædvanen tro, er tætskrevet i dokumentet, men selv her på denne gamle side, der er oprettet før 123hjemmeside lavede om på tingene, er det ikke muligt, at gøre brug af gradueringsfarver.

Så jeg har givet den en helt ren farve, men da den i den oprindelige form, havde fik en lys beigeagtig farve, er den blevet blandet sammen med den farve jeg har valgt, der for at matche denne her teksts aktuelle farve i skrivende stud her primo marts 2015, er blå, helt oprindeligt er/var mørkeblå, som har fået teksten til at se mere lilla ud.

Men da jeg jo som bekendt skifter farve på både tekst og baggrund m.m. hvert kvartal - også fremadrettet længe efter jeg helt er stoppet med at opdatere denne samlede tredelte forsidetekst for bestandigt, gi'r det vist ikke rigtigt mening at fortælle om evt. tekstfarver, da de jo ikke nødvendigvis vil stemme helt overens med den så skinbarlige og helt højaktuelle virkelighed, du til enhver tid vil opleve her på sitet helt generelt.

Men selve skrifttyperne ku' dog godt genskabes, og de er hhv. "Aardvark" for overskriftens vedkommende og "Century Schoolbook" eller "Århundredes Skolebog" på dansk, for selve tekstens vedkommende. Overskriften står i øvrigt i dens originale rene farve, den fik ved indkopieringen her på siderne og dens understregning kom naturligvis også med fra originaldokumentet.

At så både tekst dermed i skrivende stund ser mere eller mindre ensfarvet ud, er sp en anden sag, du immervæk indtil videre må leve med. Men jeg vil gerne understrege, at det er altså som sagt sådan som det ser ud nu i skrivende stund primo marts 2015, jeg ska' ikke ku' udelukke, at det vil ændre sig og/eller du vil opleve det anderledes senere hen/fremadrettet.

Derudover ka' altså understrege tekst jo også sagtens overføres indkopierende i/til redigeringsvinduet, men det ville da helt grundlæggende også være mærkeligt andet, da man netop også ka' understrege sin tekst, som vist ovenfor i sidste halvdel af sidste afsnit i redigeringsvinduet, hvor igennem jeg jo altså skriver netop denne her så ædle tekst lige nu.

Rent bortset fra at det, og for nu at kommet med et andet, tilsvarende, men nu sådan noget mere nutidigt eksempel fra min egen verden, så helt tilbage engang medio september 2010, fik jeg at vide i TV2Nyhederne af Steffen Jensen, under den daværende fredsproces i Mellemøsten, at det bare var 1 km2, israelerne og palæstinenserne slås om i Jerusalem.

Det fik mig efterfølgende til at tænke på, hvor meget 1 km2 ville fylde her i Brønshøj. Jeg vidste at der er ungefær 1 km fra Brønshøj torv og ned til Bellahøjkrydset/Bellahøj Trafikplads og vice versa.
 
Der sku' så bare gå 1 km ud i fugleflugtslinje fra hver af disse punkter + en linje på 1 km imellem de 2 nye punkter parallelt med den første linje på 1 km fra Brønshøj torv til Bellahøjkrydset, før der så var 1 km2 i alt i Brønshøj.

Men så tænkte jeg på, at hva' nu, hvis det nu ikke var 1 km2, men derimod 1 km3 - altså en kube/terning der er 1 km på alle 3 leder, og ikke mindst hvor maget væske/vand, der så ku' være i sådan en sprød terning.

Jeg regnede så ud til, at der måtte være hele 1 mia. kubikmeter, svarende 1 billion liter = 1 teraliter, altså 1.000 mia. liter vand/væske i alt.

Og hvor langt tid ville det så ta' at fylde kuben op? Jeg tog så for nemheds skyld udgangspunkt i - helt uden at vide om det var rigtigt - at en brandslange - da det jo nok er en tjans for Københavns Brandvæsen - nok er leveringsdygtig i ungefær 100 liter i minuttet.

Ergo ville sådan en brandslange ku' fylde 1 m3 = 1.000 liter op på 10 minutter, men da der jo var 1 mia. kubikmeter, ville det jo ta' 10 mia. minutter at fylde terningen op med vand.

Og hvor langt tid var så 10 mia. minutter? Efter en længere varende udregning, regnede jeg ud til at det var hhv. 166.666.666 timer og 40 minutter svarende til 6.944.444 dage/døgn og 50 minutter svarende til - og hold nu godt fast - hele 19.025 år, 10 måneder, 2 uger, 1 dag/døgn og 50 minutter uden medregnet skudår undervejs og "bare" 19.013 år, 3 måneder, 1 uge, 0 dage/døgn og 50 minutter med medregnede skudår.

Og hvis vi/jeg så ta'r udgangspunkt i, at denne påfyldning ville påbegynde fra og med årsskiftet 2010-2011, kl. 12-midnat, præcis til dette årsskiftet, og vi/jeg samtidig her pr. primo mart 2015, gør yderst effektivt brug af min voluminøse italienske evighedskalender, jeg dengang tilbage medio september 2010, hverken kendte til eksistensen af eller havde adgang til, så snakker vi altså nærmere bestemt et tidspunkt, der helt præcis hedder tirsdag den 8. april 21023, kl. 0:50, om natten, før man ville ha' fyldt kuben helt op med skvulpende vand lige til kanten.

Men så er det i den grad naturligvis også under en direkte forudsætning af, at den er blevet fyldt kontinuerligt op med vand 24 timer i døgnet alias 24/7/365(366), igennem samfulde godt 19.013 1/4 års penge i alt

Datoen er også dagen, hvor den danseglade sportsjournalist Poul Erik Andersson ka' fejre sin hele 19.083 års fødselsdag dagen før samme årsag for den tyske besættelse af Danmark i 1940. Derudover har jeg - da jeg jo er født på et tirsdag - "levet" i et helt lige antal uger, nemlig 993.986 uger = 6.957.902 dage = 19.050 år, 1 måned, 0 uger og 5 dage/døgn eller 19.050 år, 1 måned, 0 uger, 4 dage/døgn, 10 timer og 35 minutter, hvis vi også ta'r højde for hhv. mit fødselstidspunkt, kl. 14:15, og sluttiden for fyldningen af kuben, kl. 0:50.

Men sandsynligheden for at både jeg selv, den p.t. stadig nulevende og snart 75-årige Poul Erik Andersson, og alle os andre, der lever i dag og/eller netop nu her i dette endnu nok så igangværende herrens år 2015, fra nyfødt til olding, også vil være i live til den tid, er jo nok nærmest lig et stort rundt nul, der jo ellers har været så rigeligt repræsenteret i alle div. "gastronomiske", øh, jeg mener astronomiske tal indtil flere gang tidligere i denne indledning, sku' jeg da ellers mene.

Jeg ska' dog her til slut lige nå at nævne, at jeg undervejs i de seneste beregninger, har begået et klassisk bommert i form af, at glemme at ta' år 21023 med som et helt år i mine beregninger, hvorved det jo altså er året lige efter/præcis et helt år senere, altså ikke på tirsdag den 8. april 21023, men derimod på torsdag den 8. april 21024, kl. 0:50, om natten, da 21024 er et skudår, og dermed springer en dag helt over.

Hvorved det altså er hhv. Poul Erik Anderssons ikke "ku" 19.083 år, men derimod hele 19.084 års fødselsdag og/eller dagen lige før ligeledes 19.084 årsdagen for den tyske besættelse af Danmark, der til den tid nok er gået mere eller mindre i glemmebogen, da det ligger så mange tusinde år tilbage i tiden. På samme måde er undertegnede selvsagt også blevet et år ældre fra de 19.050 år til de 19.051 år + det løse.

Derimod har jeg ikke levet i et lige antal uger, men nu har jeg regnet det ud og medtaget det, og det passer jo også med det pågældende år, altså 21023, som altså bare var det forkerte år. Så jeg har nu valgt at lade beregningen være, for at det ikke ska' være helt spild af tid.

Rent bortset fra det, så vil eller immervæk burde det i sagens natur nok stå rigtig godt gammeldags sprødknasende krystalglasklart for enhver, at det i den grad vil ta' mange, mange, mange både år og ikke mindst også generationer af brandfolk og deres efterkommere m.m., at fylde sådan en mægtig kube op med vand til et seriøst svømmebassin, for nu at sige det meget mildt.

Et svømmebassin, hvis vandindhold alene ville veje 1 mia. tons = 1 billion kg og så kommer kubens egenvægt oven i. Det ska' notorisk være en kube bygget af ganske kraftige materialer til at kunne klare trykket for den store mængde vand uden at briste.

Men hvis den endeligt bristede, ville det generere en seriøs og helt tsunamiagtig oversvømmelse eller måske rettere decideret flodbølge af gedigne dimensioner helt oppe fra ubegribelige hele 1 km højde, som kuben jo logisk nok ville være i højden, da den jo er en 1 km3 stor.

Og det ville så være en oversvømmelse minimum af Brønshøj og omegn, men nok også en god del af København, som ville få de p.t. nylige oversvømmelser i Pakistan til være de rene vandpytter ved siden af.

For slet ikke at tale om, hvis det i stedet for vand, var saltsyre, hvor fa'en man så end sku' få organiseret så meget/så store mængder saltsyre fra, men så ville det meste af, hvis ikke hele Brønshøj og København med tilhørende befolkning, blive ætset mere eller mindre bort til total ugenkendelighed, hvis kuben/terningen altså bristede med hele 1.000.000.000.000 liter/1 billion liter saltsyre væltende ud 1 km høje tsunamibølger i alle 4 verdenshjørner - en ret vild og skræmmende tanke.

Men hvis vi nu igen ta'r udgangspunkt i, at det er vand, der er i kuben - som jo i øvrigt også er en syre, dog ikke direkte ætsende medmindre man er død - så vil den gigantiske mængde vand, nok tørlægge en god del af hele Danmarks grundvandsreserver, hvis ikke dele af det omkringliggende Europa med.
 
Så både Danmark og dele af Europa ville i den grad nok blive tørlagt, og alene af den grund, er det nok de færreste, der ku' finde på at gå i gang med sådan et helt sindssygt projekt, som at fylde 1 mia. kubikmeter vand i en kubeterning, men tanken - som jo under ingen omstændigheder gør nogen skade - er da meget sjov alligevel.

Og det bliver værre endnu, for jeg tænkte videre på, at der evt. sku' være nogle helikoptere, der ville flyve væk med den store og yderst tunge terning - dog nok uden øjne på - altså på terningen.

For det meste ville det nok næppe lykkedes, hvor jeg så lige så for mig, at bunden gik ud af helikopteren/helikopterne og landede enten nede i vandet eller oven på terningen, alt efter om der var låg på terningen eller ej.

Men hvis det så desuagtet sku' lykkedes for de nok pænt store kamphelikoptere med nogle ligeså pænt voluminøse stålkæder hængende ned fra dem og yderst solidt forankret til kubens kanter, at flyve væk med netop denne kube, hvor fa'en de så end sku' flyve hen med den, ja så ville kuben i bogstaveligste forstand falde til jorden med en brag og mase alt og alle flade som pandekager eller tyndere end det, der var så uheldige, at være anbragt under den, hvis helkopterne evt. sku' tabe den undervejs, hvilket der nok ville være en relativ stor sandsynlighed for at de ville gøre.

Alle disse fantasifulde tanker ga' mig et mindre grineflip, inden jeg faldt i søvn, da jeg tænkte dem og lavede grundudregningen i hovedet efter jeg var gået i seng og ventede på at falde i søvn, den følgende nat, der retur engang medio september 2010.

Dog var den egentlige fulde udregning, af en sådan kalibar, at jeg måtte ty til min computers formidable regnekraft hinsides min daværende skønhedssøvn, for at regne det hele ordentligt ud. Det skrev jeg så løbende ned i min notesblok, som jeg - bortset fra de senere tilføjelser til teksten primo marts 2015 - har skrevet af fra desangående her til denne tekst for lidt siden.

Rent bortset fra alle disse skøre udregninger, og for nu at vende helt uhyggeligt frygteligt tilbage igen til mine "planlægningsture over gulvet", jeg jo var inde på/talte/skrev om for nu et pænt stykke tid siden et godt stykke længere oppe på siden/indledningen her, jamen så fik jeg nu den idé, at jeg ville regne ud, hvor hurtigt jeg gik frem og tilbage over gulvet på/under netop mine "planlægningsture", hvor jeg taler med mig selv, og hvor langt jeg så gik, ud fra den faktuelle tid, jeg gik frem og tilbage på:

Jeg vurderede, at den strækning jeg gik frem og tilbage på, var ca. 2 meter lang, uden jeg dog målte den op forinden. Derpå tog jeg tid på, hvor langt tid det tog mig, at gå en tur frem og tilbage over de 2 meter, altså 4 meter i alt = 2 meter hver vej.

Det var jeg 8 sekunder om. Det betød med andre ord, at jeg bevægede mig med ½ m/s, da 4 divideret med 8 jo som bekendt er en halv. Og da der jo som bekendt er 3.600 sekunder på en hel time, måtte jeg jo gå det halve antal meter, altså bare 1.800 meter eller 1,8 km/t.

Ikke just imponerende set i lyset af, at jeg går ca. 3 km/t. når jeg går i normalt tempo udendørs. Men jeg ska' jo imidlertid også bruge tid på at vende om og gå tilbage igen efter hver gang jeg har gået de 2 meter, hvilket helt naturligt og notorisk nedsætter den hastighed, jeg går med.

Men da jeg jo sjældent har travlt i disse situation medmindre jeg ska' tisse, har den begrænsede hastighed helt grundlæggende ingen betydning i sig selv.

De førbenævnte 3 km/t. i normal gåhastighed/gåtempo, har jeg målt op ud fra, at jeg på en taxatur engang for nogle år siden, da jeg kørte den vej i en taxa, ku' se på taxametret, at der var ungefær 500 meter fra mit hjem/min gadedør til den opgang m.m. jeg bor i, og hen til Bellahøj Trafikplads og/eller ditto -krydset, som jeg er cirkus. 10 minutter om at gå hen til her fra samme sted.

Så 500 meter på 10 minutter er 1.000 meter eller 1 km på 20 minutter. Og da der er 3 x 20 minutter på en time, ja, så voila, hokus pokus, går jeg dermed på lige netop denne så forunderligt lumske måde og snedige vis, nu lige pludseligt de 3 km/t. så at sige "i fri dressur".

Siden hen har jeg også fået de 500 meters længde endeligt bekræftet via en opmåling i programmet Google Earth, som jeg nu i flere år har haft og stadig har på min computer. Den siger, at der mere præcist er ca. 559,90 meter i alt fra mit hjem til Bellahøj Trafikplads, så det passer jo meget godt.

Men med bevidstheden om, at jeg går 1,8 km/t. på mine "Planlægningsture over gulvet" - ja, det ville da også være mærkeligt, hvis det var under gulvet - regnede jeg ud til, en aften/nat, hvor jeg havde travet frem og tilbage som en løve i et bur helt kontinuerligt i noget, der ligner end 6½ times penge, at jeg faktisk havde formået at gå hele 11,7 km i min egen stue på bare små 18 m2 eller rettere 17,82 km2.

Det blev jeg selv lidt imponeret over og trak lidt på smilebåndet af, men jeg havde i den grad også ømme fusser bagefter, hvilket jo var helt forståeligt efter sådan en mægtig go' omgang spadsuretæer.
 
Så det var jo egentligt meget godt, at jeg så omsider krøb til køjs efterfølgende, og dermed ga' mine ømme fødder et yderst tiltrængt og velfortjent hvil på nogle timers penge i min i øvrigt hele 18.000 cm2 store, men rigtig godt slidte boksmadrasseng på 90 x 200 cm helt tilbage fra det herrens år 1994 - vistnok i april måned eller rettere min morfars 9 års dødsdag på tirsdag den 12. april 1994 - ad den vej. 

Men rent bortset fra dette lille sidespring, er det jo på en måde denne talen med mig selv i udtalte ord, inklusive min tilbøjelighed til at gå meget i detaljer undervejs, som tidligere beskrevet, jeg gør brug af under mine "planlægningsture", som jeg nærmest kopierer minutiøst i den allermindste detalje, over i alt, hva' jeg skriver i tekstform - også/herunder i hele denne her samlede tredelte tekst her på forsiden.

Og på samme måde, som, at jeg jo ka' blive ved med at tale med mig selv i det uendelige, ka' jeg således også godt blive ved med at skrive i det uendelige, hvis jeg bare har noget på hjertet og/eller noget konkret at skrive om, og jeg så også går tilstrækkeligt meget i detaljer undervejs.

Og det er lige netop derfor, at næsten alle mine griflerier bliver så lange, som de nu engang gør. Det er sjældent noget jeg planerer på forhånd/fra starten, så når jeg begynder med at skrive noget, aner jeg praktisk talt aldrig på forhånd, hvor langt det bliver i den sidste og måske sågar deciderede bitre ende.

Faktisk er det ikke synderligt unormalt, at jeg påbegynder en tekst/et brev eller lignende, jeg har planlagt, ska' fylde relativt beskedne 3-5 sider i alt. Men så ta'r det ene ord det andet og dokumentet eller brevet ender op med at blive på enten over disse 3-5 sider, eller sågar flere hundrede sider i alt til allersidst.

Et helt eklatant pragteksempel på netop dette, var, da jeg skrev min årbog for 2006. For snart 20 år siden her i 2010, da jeg var omkring 17½ år gammel helt tilbage i sidste halvdel af 1990, ja, der stiftede bekendtskab med den store stygge computerverdens lyksaligheder ovre på Nørgaards Højskole i Grundfos-byen Bjerringbro ovre i det mørke Jylland.
 
I den forbindelse fik jeg relativt hurtigt øjnene op for, hvor let, det rent faktisk var og i øvrigt stadig er, at skrive på en computer, som i dette tilfælde dengang foregik i det nu ret så antikverede tekstbehandlingsprogram WordPerfect.

Da jeg så godt 3½ år efter, nærmere bestemt på fredag den 22. april 1994 ved end 15-16-tiden om eftermiddagen, anskaffede mig min egen første computer i en alder af omtrent lige 21 år gammel, ja, så tog jeg omgående tråden op fra dengang over på Nørgaards Højskole de der 3½ år tidligere.

Og jeg besluttede mig ret hurtigt for, at jeg ville skrive en dagbog gældende for et helt år ad gangen, som med det samme fik betegnelsen en "Årbog". Det ville i praksis sige, at jeg oprettede dokumentet ved nytårstide, skrev løbende i det fra tid til anden året igennem, men ikke nødvendigvis slavisk hver dag, som en reel dagbog, afsluttede det for bestandigt og straks efter oprettede mig et spritnyt dokument af slagsen omkring det næste nytår.

Dette princip håndhævede jeg mere eller mindre fast i de efterfølgende år, men af flere forskellige årsager, er mange af disse årbøger gået kødets gang i årenes løb næsten lige så hurtigt, som jeg ku' nå at skrive de efterfølgende helt færdigt.

Der er dog en af disse såkaldte "Årbøger" fra fortiden, der i den grad skiller sig ud og udmærker sig ved sin voluminøsitet og formidable størrelse og længde. Det er netop den førbenævnte Årbog af slagsen tilbage fra det herrens år 2006, der med et samlet sideantal på vildt imponerende 560 sider, slår alt, hva' jeg til dato i skrivende stund hidtil har formået at skrive i ét enkelt dokument.

Det begyndte ellers helt traditionelt efter planen ved nytårstide 2005-2006, da det blev oprettet. Og igennem hele det herrens år 2006, var der så hut jeg visker på ingen måde tegn i sol, måne og stjerner på, at dette senere sku' ende med at ta' noget så grufuldt overhånd og slå alle tidligere rekorder.

Selv omkring det følgende nytår 2006-2007, havde jeg kun skrevet 268 sider i dokumentet, hvilket på ingen måde er unormalt for et helt års grifleri.

Men da nytåret var en saga blot, tog fanden i den grad ved mig og grifleånden kom virkeligt over mig, som jeg kalder det, når jeg nærmest har en helt umættelig trang/lyst til at skrive, i den helt store stygge stil.
 
Jeg skrev og jeg skrev og jeg skrev og jeg skrev og jeg skrev dag ud og dag ind, og nogen gang også natten med, uge for uge måned for måned helt og aldeles ustoppeligt i nærmest én uendelighed, alt imens, at sideantallet langsom, men yderst stensikkert voksede sig stødt og roligt større og større helt tilsvarende undervejs.

Og efterhånden ku' jeg godt se/regne ud, at dette dokument ku' altså ikke ikke være i en én mappe, men måtte nødtvunget og ekstraordinært deles op i 2 mapper. Så hut jeg visker, skrev vi hele påskelørdag 2007 på lørdag den 7. april 2007, før jeg omsider var blevet helt færdig med at skrive og havde afsluttet dokumentet for bestandigt på de der altså 560 sider efter at ha' mere end fordoblet sideantallet på de godt 3 måneder fra de oprindelige og helt normale 268 sider ved nytårstide 2006-2007. Så det var gået heftigt for sig i de der godt 3 måneder, sku' jeg eller hilse og sige.

Det ga' dog nogle ekstra udfordringer, da nu det samlede sideantal nu så ikke bare sku' kunne deles med 2, som normalt, men med hele 4 til et helt tal. Så hver gang, jeg havde skrevet mere end et sideantal deleligt med 4 til et helt tal, måtte jeg vride yderligere 4 nye sider ud af min sprøde hjernebark, for at få fyldt alle plastlommer op/ud med 2 sider i hver i begge mapper.

Men da jeg altså på dette relativt sene tidspunkt i forløbet, stadig var helt i hopla mht. at grifle løs, voldede denne ekstra lille udfordring mig ikke nogen synderlige problemer, men nærmest tværtimod bare opildnede mig yderligere til at skrive endnu mere.

Men det havde dog helt notorisk også den lille bivirkning, at Årbogen blev ekstra stor - og måske også "lidt" større, end den oprindeligt havde behøvet at være, hvis dokumentet havde ku' være i én og samme mappe.

Så jeg endte altså til sidst med et dokument/en Årbog for 2006-2007 på hele 560 sider delt op i 2 mapper med 280 sider = 140 plastlommer i hver.

Hvilket er 30 sider = 15 plastlommer mere, end den standard på 250 sider eller 125 plastlommer pr. mappe eller brevordner af den brede slags, jeg selv ellers har fastsat for længe siden, så de var/er både godt fyldt op og relativt tunge begge 10.

Hvert stykke papir vejer 4 g x 2 = 8 g + en plastlomme omkring, der vejer det samme, altså 8 g = 16 g x 140 pr mappe = 2.240 g + mappens egen vægt på ca. 375 g = 2.615 g for en enkelt helt fyldt mappe/brevordner x 2 mapper = 5.230 g for hele dokumentet alt inklusive med både papir, plastlommer og ikke mindst mapper/brevordnere = hhv. 2.240 g for de 560 ark A4-printerpapir + ligeledes 2.240 g for de 280 plastlommer + 750 g for de 2 mapper = altså de førbenævnte 5.230 g for det hele samlet set.

De 2.615 g er dermed 240 g mere = 15 plastlommer med 2 stykker papir i på 16 g pr. styx, end de 2.375 g, hvoraf indholdet udgør præcis 2 kg rent, som en mappe/brevordner med standardmængden på de 250 sider i 125 plastlommer, vejer til sammen i alt. Derudover er jo 2615 rent årstalsmæssigt om p.t. præcis 600 år fra nu her i 2015, men det er dog en helt anden snak/sag, jeg absolut ingelunde ska' komme yderligere ind på lige nu og her.

Det ska' jeg derimod med det jeg nævner nu: Jeg har dog selv en fornemmelse af, at der ultimativt til nød godt ka' være omkring 300 sider eller 150 plastlommer i en mappe/brevordner ad gangen, men så er den nærmest også ved at sprænges af både papir og plastlommer med et indhold, der samlet set vejer hele 2.400 g = 2,4 kg rent + de 375 g for mappen/brevordneren = 2.775 g, som så er det helt ultimative maksimum, hva' både indhold og vægt angår, for nu bare en enkelt mappe/brevordner.

Så de 250 sider fordelt i de halvt så mange, altså 125 plastlommer, er og bli'r en meget god standard pr, mappe/brevordner. Også fordi at en pakke printerpapir til mit brug altid indeholder 500 A4-ark, hvorved jeg så ka' sige, at en mappe/brevordner ka' indeholde en halv pakke printerpapir, hvilket i grunden er meget passende.
 
Og ad den vej ka' jeg så også relativt hurtigt regne ud, hvor mange pakker papir jeg har brugt til en given udprintningsopgave, hvis jeg en sjælden gang evt. sku' ha' behov for det i en snæver vending.

Jeg sku' dog hilse og sige, at den efterfølgende udprintning af de 560 sider og indsættelsen af det hele i de 2 mapper/brevordnere, i den grad kostede både blæk, sved og en hel masse besvær.

Jeg tror jeg sled op imod 15-20 blækpatroner op på den bekostning og sveden haglede af mig som et svin, mens jeg satte dokumentet/Årbogen i mapperne, til trods for, at vi kun skrev ultimo april 2007 på daværende, hvor det stadig var en kende køligt.

Men udprintes og indsættes i mapper, det sku' den fa'me koste, hva' det ville. Og det kom den altså i den grad også, så det var 100 % besværet værd i den sidste og mere eller mindre bitre ende.
 
Jeg har så siden hen forsøgt at gennemlæse dokumentet/Årbogen p.t. hele 2 gange, men har af tidsmæssige årsager, desværre set mig mere eller mindre pinende nødsaget til at stoppe undervejs længe inden, jeg overhovedet havde nået at læse bare den første halvdel/mappe igennem.
 
Så det står som et ventende/stående projekt ude i den store, stygge, uvisse og til tider også ret så frygtindgydende fremtid (ironisk ment, jeg er ikke bange for fremtiden), når jeg engang får stunder.
 
For gennemlæses, det ska' det før eller siden uanset tidshorisonten. For hvis jeg ikke engang ka' gennemlæse denne todelte Årbog, jamen hvorfor i hede hule helvede sku' jeg så overhovedet bruge så forbandet meget besvær og et sandt uvejr af dyre blækpatroner på at printe det ud.

Dog ska' det lige for en god ordens skyld lige nævnes, at udprintningen af dokumenter, også har en sikkerhedsmæssig foranstaltning i og med de udprintede dokumenter selvsagt ikke forsvinder for tid og evighed/går tabt, hvis den harddisk, intern som ekstern, originalen måtte ligge på, evt. sku' lide overlast på den ene eller anden måde.

Og det var lige nøjagtigt hvad der desværre skete for originalen til min voluminøse Årbog for 2006-2007 på de 560 sider, da jeg helt tilbage i sommeren 2011 var så genial, at komme til at rive min dengang - indrømmet - meget yderligtstående eksterne harddisk på hele 1 TB/931 GB med hele min daværende computers datamængde på gulvet oven i købet gentagne gange under en udskiftning af mit bredbåndsmodem fra TDC.

Således at en eller flere af pladerne i harddisken forskubbede sig bare en brøkdel af en millimeter, hvorved samfulde 6-700 GB data, der lå på den - herunder bl. a. ovennævnte Årbog - gik helt og aldeles tabt uden at jeg hverken havde taget backup for nylig eller det på nogen måde, at kunne genskabes bagefter - heller ikke af et firma, der ekspertisen på netop dette ædle område.

Så der var jeg glad for, at jeg bl. a. havde formået - besværet til trods - at printe den Årbog for 2006-2007 på 560 sider ud og sætte den ind i 280 plastlommer fordelt i 2 mapper/brevordnere af den brede slangs i en blå farve i øvrigt, for begges vedkommende, da jeg jo så havde en fysisk kopi af det lange dokument alligevel selvom originalen var og er gået tabt for altid.

Siden da har jeg via hhv. en ældre backup, tilbageførsel af data fra andre mobile enheder såsom MP3-afspillere m.m., genoprettelser af dokumenter, altså nyoprettelser af nye videreførsler af de tabte dokumenter, samt ikke mindst gendownlods af div. billeder og videoer m.m. fra nettet af etc., i et vist omfang fået genskabt noget af det tabte fra dengang.

Andet ka' dog desværre ikke erstattes, men der har jeg så fået fat i og skabt/lavet en masse nyt i stedet for. Så i dag er der nogle enkelte ting, jeg savner, bl. a. nogle få gratis pornobilleder, der nu formentligt er blevet fjerne fra nettet for bestandigt, men ellers er jeg for længst videre med div. andre ting her små 4 år/3 3/4 år efter/senere.

Derudover har taget lidt sporadisk backup, men endnu ikke noget i større stil eftersom det jo ta'r uendeligt langt tid, jeg ikke ka' bruge min computer i mens, og grundet harddiske afsindige følsomme karakter og relativt begrænsede holdbarhed/forgængelighed, er det heller ikke en brugbar lagerenhed for data, der, som i mit tilfælde helst ska' bevares på livstid og dermed i de næste 30-40 år, som selv ikke en ny harddisk ka' holde til.

Så jeg har i stedet for fundet ud af, at SD-kort på op til 128 GB eller ultimativt endnu mere ad åre, ska' agere lagerenhed for div. fremtidige backup's. Der findes næppe nogen mere robust lagerenhed til data end et SD-kort eller et hukommelseskort generelt. De ka' tåle at blive våde, støvede, få stød og slag og sågar falde fra stor højde om nødvendigt. De ka' vel også tåle at blive kørt over af en kampvogn eller få noget over sig, der etv. er endnu tungere.

Det er med andre ord nærmest umulige at slå ihjel med en hammer, og nærmest kun decideret vold, brand eller ætsende syre, ville kunne gøre det af med dem. Så længe plastikkappen omkring selve elektronikken m.m. er helt intakt og ikke fx flået fra hinanden, er kortets dataindhold på samme måde også helt intakt.

For velsagtens end 4-5 års penge siden i dag, afprøvede computerbladet "Komputer for Alle", jeg både dengang og i dag, er aktiv abonnent på/af, hvor meget netop et SD-kort ka' holde til. Man indlæste en i realiteten ligegyldig fil, der gerne måtte gå tabt, eller alternativt en kopi af en mere eller mindre vigtig fil, uanset type, og så gik man ellers i gang med at udsætte kortet for mishandlende ting, der normalt ville få al anden elektronik til at stå af.

Og det var netop at gøre den våd, støvet og slå løs på den med en hammer osv. Og så prøvede man om filen stadig ku' læse, og det ku' den. Først da man skar plastkabinettet op og splitte det fra hinanden med 2 tænger, ga' kortet op.

Så med den viden i bagagen, er SD-kort for lige netop mig, den eneste rigtige/ordentlige lagerenhed for både backup og/eller decideret langtidsopbevaring af div. former for data af nærmest enhver art stort som småt uanset, hva' det fylde. Men naturligvis kun i det omfang at mindst én enkel fil ka' være på ét kort.

Men med størrelser p.t. på minimum 128 GB og/eller evt. også 256 GB og mulighed for endnu større lagerkapacitet i fremtiden, jamen så burde det jo nok være en mulighed, der i den grad bevæger sig indenfor både rimelighedens til tider så yderst snævre grænser og ikke mindst det muliges ædle kunst.

Opfordringen er hermed givet videre til konkret inspiration, så er resten op til dig/jer ude bag skærmene. Til din orientering ska' der bruges 8 SD-kort på 128 GB til at kunne rumme hele indholdet af en helt fyldt harddisk på 1 TB/931 GB. Lidt mere forenklet sagt, ska' der 8 SD-kort til pr. terabyte på harddisken, intern som ekstern, så ka' i selv gange det op med antal terabyte, der enten ska' tages backup af eller du/i har af samlet plads på div. harddiske, hvis der er tale om mere end en.

Dog ska' det lige for en god ordens skyld nævnes, at det senest, jeg selv har set et SD-kort på 128 GB rent prismæssigt, til, er hele 729,95 kr. Så det ka' godt gå hen og bleve en temmelig halvpebret pris, hvis der, som i mit tilfælde, er tale om mange SD-kort.

På sigt ska' jeg selv bruge helt op til 72 styx af lige den type SD-kort på 128 GB, som dermed med prisen på de 729,95 kr. pr. styx, render op i intet mindre end hele 52.556,40 kr. i alt, hvilket også er det, der er min hæmsko og hovedårsagen til, at jeg endnu ikke har formået at ta' en ordentligt backup i større stil.

Men før eller siden ska' det nok komme med tiden og nu er opfordringen hermed i hvert fald som sagt givet videre. Held og lykke med det, hvis i forsøger/har mod på det enten nu eller i fremtiden.

Rent bortset fra det, og for nu immervæk at vende helt uhyggeligt frygtewligt tilbage til min nu efterhånden nok så berømte Årbog for 2006-2007 på 560 sider, og mere eller mindre få afrundet lige denne del af beretningen, jamen så er lige netop dette ene dokument/denne ene Årbog, så specielt i sig selv alene i kraft af sin både størrelse og længde, at jeg nu for længst har besluttet mig for at gennemlæse det, det skylder jeg mig selv at gøre. Spørgsmålet er sådan set jo så bare hvornår, men det må tiden vise siden hen.
 
Men bortset fra det, så er det ikke synderligt unormalt, at jeg ka' sidde og skrive pilravende løs i mit ansigts fodsved i helt op til/imod end hele 10-12-15 timer ad gangen i træk, hvis chancen byder sig. Og endda helt uden nødvendigvis at blive direkte forkølet af det (jf. "i træk").

Dette gi'r det sig naturligvis også udslag i, når jeg skriver en mail til folk. Det gøre jeg dog sjældent i 12-15 timer ad gangen, men end 2-4 timer +/- ka' jeg snildt slås ihjel på den bekostning.

Og jeg har til tider forbandet svært ved at fatte mig i korthed. For så vil jeg altså også lige ha' det og det og det og det og det med i historien/mailen m.m. Og til sidst er der bare gået flere timer og mailen fylder adskillige sider.

Det ka' så negativt set også betyder, at jeg ultimativt mister flere timers arbejde/skriverier, hvis der sker fejl i mit mailprogram og/eller hele Windows lukker ned, da jeg i modsætning til i Word, ikke ka' gemme teksten på en ordentlig måde i mit mailprogram, og teksten absolut ikke bliver gendannet der, som det jo gør lige netop i Word, næsten uanset version.

Det har jeg i et vist omfang taget konsekvensen af, så mails, jeg enten tidligere har mistet før de blev færdigskrevet og afsendt og/eller, som jeg altså på en eller anden måde ved/har på fornemmeren, at de evt. godt ka' gå helt hen og blive relativt lange på forhånd - hvilket jeg i øvrigt sjældent, for slet ikke at sige aldrig gør/har - ja, dem skriver jeg så i Word først.
 
Der ka' jeg/man nemlig - som vist i øvrigt tidligere nævnt her i indledningen - selv hvis dokumentet ikke engang er blevet gemt for allerførste gang, altså alligevel få gendannet hele baduljen 100 % ordet, hvis uheldet nu er ude og der evt. sku' opstå fejl undervejs.

Så er jeg dermed helt sikker på, at mailen/brevet ikke render nogen steder, uanset hvad der så end måtte ske af sjove ting og sager undervejs.
 
Hvis det nu stik imod al forventning, lige pludseligt og til min store stygge overraskelse, sku' begynde at rable for computeren, hvilket altså ikke just er særligt unormalt for den slags krabater, for nu at sige det meget mildt - det kender du sikkert også fra din egen computer.
 
Hvorved jeg så i ro og mag og al fredsommelighed nu bare ka' gemme dokumentet, når jeg er færdig og kopiere hele dets helt ordrette tekstindhold over en tom meddelelsesrude i fx Outlook Express eller tilsvarende, skrive i emnelinjen og så ellers bare ekspedere den af sted til vedkommende, hvor end, det så måtte være henne i verden eller rettere, nok for det meste kun i Danmark.

I lige netop den forbindelse, ska' det dog for en god ordens skyld nævnes, at jeg lige p.t. her i dette herrens år 2015, rent faktisk har en i grunden ganske velfungerende HP-computer, som ikke genstarter af sig selv medmindre der lige har været en automatisk opdatering af Windows og jeg efterfølgende af den ene eller anden årsag ikke lige er så opmærksom på det møgirriterende oppoppende nedtællingsur, der tæller ned fra 15 minutter, hvorefter computeren netop genstarter af sig selv.

Men så er der jo ikke tale om en fejl, men blot fordi kumpanerne hos Microsoft - i stik modsætning til undertegnede - syn's at den slags er åh, så fatastisk uden at ha' omløb nok i pæren til at regne ud, at det ku' jo være, at der nogen af deres mange kunder - såsom mig - der var af en lidt anden mening på lige netop dette ædle punkt.

En sjælden gang ka' en automastisk Windows-opdatering generere en pludseligt genstart uden nogen forudgående forvarsel, man evt. ka' ta' hånd om og evt. udskyde om nødvendigt, men så bliver man trods alt heldigvis også pænt informeret om begrundelsen af denne genstart.

Men Windows-opdatering eller ej, så er traditionelle genstarter af computeren uanset om det skyldes fejl - vel at mærke fejl, som ikke i selv genstarter Windows/computeren, men hvor man selv genstarter/resetter computeren manuelt - eller om det skyldes softwareopdateringer og/eller nyinstallationer af software, jamen så er det i mine øjne noget fanden har skab og ene og alene et decideret tidsspildende irritationsmoment, der ska' begrænses så meget, som overhovedet muligt.

Den eneste acceptable genstart af computeren i mine øjne - og det gælder især også for div. Windows-opdateringer - er, at lukke computeren helt ned, når man er færdig med at bruge den, fx lige inden man går i seng, og så starten den op igen flere timer efter, når man ska' bruge den igen fx efter man er stået op.

Der er vel næppe nogen i denne verden, der har en computer uden et installeret antivirusprogram og som samtidigt har computeren tændt altid 24-7-365. Så opdateringen af Windows er i princippet ikke en skid anderledes end en opdatering af en hvilket som helst anden form for software.

Windows er - inden en ny opdatering måtte træde i kraft, efter at computeren principielt har været slukket - præcis eller immervæk minimum lige så sikker, som efter sidste ikrafttrådte opdatering flere dage, uger eller sågar måske hele måneder tidligere.

Og en ikrafttrædelse af den nyeste opdatering burde i mine øjne sagtens ku' vente x-antal timer og/eller minutter, til man er færdig med det, men nu sidder og arbejder med ved computeren, såsom at opdatere sin hjemmeside som i dette tilfælde.

Men ka' jo udskyde en potentielt forestående opdateringsikrafttrædende genstart med op til 4 timer ad gangen i nærmest det uendelige/et ubegrænset antal gangen, på det der forpulede nedtællingsur, men hvorfor helvede ska' jeg partout mindes om hver fjerde time, at min computer ska' genstartes for at en opdatering ka' træde i kraft, når jeg slet ikke VIL genstarte min computer på anden måde, end som før beskrevet.

Det er hamrende irriterende og virker som en rød klud på mig. Og bare det at selve nedtællingsuret overhovedet popper op, bliver jeg lettere nedtrykt. Problemet er dog bare, at man mig bekendt - og så må du rette mig - p.t. ikke slå det møgur fra/deaktivere det møgur, uden også samtidigt at gøre det samme med den automatiske Windows-opdatering.

Og den automatisk Windows-opdateringen vil jeg hellere end gerne ha' - ja. faktisk syn's jeg at al software - naturligvis uden sådan et ur - sku' opdateres automatisk, eller immervæk sku' ku' indstilles til det, på samme måde, som Windows, så man fra softwareproducentens side ikke kom og stillede dumme spørgsmål:

"Der er en ny opdatering tilgængelig, vil du installere den?" "Ja, selvfølgeligt, hva' fanden havde du regnet med, dit skvadderhoved?" eller også at der popper et opdateringsikon op nede på proceslinjer eksempelvis, når Skrivebordet er blevet åbnet under et opstart af computeren.

Men når man så begynder at rykke på musemarkøren, så forsvinder ikonet igen, for ikke at dukke op igen før næste opstart, medmindre man med det samme og uden stop undervejs, flytter musemarkøren ned på ikonet og klikker på. Det er noget specielt Adobe Reader, praktisere.

Eller alternativ, at åbne en godkendelsesboks, hvor man ska' godkende, at det pågældende program foretager ændringer på computeren. En boks, der ligeledes popper op under et opstart og står midt på skærmen med dæmpet lys omkring i ca. 2 minutter, hvorefter den forsvinder igen, hvis ikke man har klikket fx på ja-knappen undervejs. Og så dukker ligeledes først op igen ved næste genstart. Det er specielt noget Java praktisere.

I begge tilfælde, er det mere eller mindre en direkte hindring for, at jeg ka' opdatere den pågældende software på en ordentlig måde, hvis ikke jeg er opmærksom nok. Og jeg betragter det nærmest som helt bevidst drilleri fra div. softwareproducenters side: "Ha, ha! Vi har en opdatering til dig, men du må bare ikke få den uden at sku' igennem en masse besvær."

Jeg hader, hva' jeg selv opfatter, som værende unødvendig spildtid. Derfor starter jeg stort set altid computeren op noget tid før jeg ska' bruge den, så jeg ka' gøre mig klar og færdig mens computeren starter op og så er den lige klar til at ta' i brug, når jeg ska' bruge den.

Af præcis samme grund, har jeg også næsten altid computeren tændt typisk imellem 12 og 18 timer +/- i døgnet uafbrudt fra jeg står op til jeg går i seng igen uanset tidspunktet på døgnet, og dermed også i/under div. primetimepauser mens jeg sidder og spiser og ser fjernsyn m.m. Så ka' jeg nemlig bagefter bare sætte mig hen og fortsætte mit arbejde, hvor jeg slap helt uden at bruge unødvendig spiltid på at den starter op.

Forinden slår jeg gerne over på ursitet Time.is imens, som "en slags pauseskærm", jeg altid bl. a. har i en åben fane - p.t. oven i købet den første af slagsen i min Google Chrome-browser - og så fungere computeren pludseligt som ét stort og ikke mindst 100 % præcist digitalur, jeg bl. a. ka' holde øje med tiden på, som man jo selvsagt gør med et hvilket som helst ur digitalt eller ej.

At både computeren og skærmen så selvsagt bruger strøm mens jeg hhv. spiser og ser fjernsyn m.m. og dermed altså reelt ikke bruger den, er for mig fuldstændigt sekundært i den sammenhæng, da det er meget m ere v igtigt for mig, at jeg ikke bruger mere spiltid end absolut allerhøjst nødvendigt og/eller godt er.

Så må man fa'me bygge og opstille nogle flere vindmøller, solcelleanlæg og bølgebrydere m.m. i den anden ende. Jeg er i princippet tordnende ligeglad med, hvilken kilde, jeg får min strøm fra, bare den er der, når man ska' bruge den og til det, men nu ska' bruge den til.

Jeg har grundlæggende den holdning, hva' angår strømforbrug: Det er ikke mig/forbrugeren, der ska' spare på strømmen for at mindske et evt. CO2-udslip, men derimod samfundet/elselskaberne m.m., der ska' gå gradvist mere og mere over til vedvarende og mere eller mindre CO2-fri strøm, med samme resultat. Og hvis nogen syn's, at det grundlæggende ikke gør hurtigt nok, må være de pågældende personers problem, som jeg hverken kan eller vil ta' mig af.

Men rent bortset fra det, og for nu at vende helt uhyggeligt frygteligt tilbage til Javas 2 minutters godkendelsesboks m.m. igen, jamen så da det altid t a'r langt over 2 minutter både for mig og min computer at blive klar, hvorved den der så yderst førbenævnte godkendelsesboks når at forsvinde længe inde da/undervejs, så ledes at jeg altså dermed ikke får opdateret Java i det konkrete tilfælde.

Den næste dag, og i indtil flere dage eller sågar hele uger efter hver dag, gentager scenariet sig om og om igen. Og på den måde bliver jeg gang på gang forhindret i at opdatere Java uden jeg nærmest ka' gøre hverken fra eller til medmindre jeg en sjælden gang til sidst vælger at gøre noget alvorligt effektivt ved det én gang for alle lige foreløbigt i hvert fald, med alt det forudgående besvær, det evt. måtte indbære i den sidste og gerne yderst bitre ende.

Til din orientering lider jeg af sindslidelsen OCD, som jeg dog også nævner andet steds her på sitet. Jeg har det heldigvis i en meget mild grad, der på ingen måde er invaliderende og jeg sagtens ka' leve med i det daglige ved at ta' mine forholdsregler og bl. a. bruge en masse engangshandsker, når jeg finder det nødvendigt enten for at beskytte mine hænder imod at blive beskidte eller omvendt beskytte, det jeg rør ved, imod at blive svinet til af mine evt. beskidte hænder.

Og mht. til min computer, så er tænd-og-sluk-knappen på både min computer og den tilhørende computerskærmen beskidte, alt imens at både tastatur og mus er rent. Min seng er dog det mest beskidte område, bortset fra toilettet selvfølgeligt.

Så bare ved at gå i seng, selv hvis jeg lige har lagt rent sengetøj på, betyder, at jeg rent OCD-mæssigt får beskidte hænder, men da de dermed så at sige er/bliver mere beskidte end tænd-og-slukknapperne på computer og skærm, ska' jeg alligevel ha' en engangshandske på, for at beskytte tænd-og-slukknapperne imod at blive mere beskidte end godt er.

Denne engangshandske bliver så selvsagt svinet til af at tænde for computer og skærm. Så ska' jeg bruge musen - som jeg jo ska', hvis jeg ska' klikke på ja-knappen i godkendelsesboksen, ska' jeg altså først ha' den ene engangshandske af og en ny på.

Men da huden ikke ka' ånde inde i sådan en engangshandske, dannes der relativt hurtigt kondens inde i handsken, der først ska' nå at tørre helt, inden jeg ta'r en ny engangshandske på, da den ellers klistre fast til hånden og ka' ikke komme ordentligt på uden at gå mere eller mindre i stykker.

Hvorved den jo ikke vil gi' den beskyttelse, jeg har brug for, udover at jeg netop i så tilfælde altså også ska' ha' den af, hvorefter hånden ska' tørres yderligere før jeg ka' ta' en ny på, og alt imens ka' de magiske 2 minutter nå at gå og godkendelsesboksen dermed nå at forsvinde, hvorved det hele har været forgæves.

Det lyder måske meget besværligt, som jeg fortæller om det her, og det er det til en vis grad måske også lidt. Men da det jo ikke ta'r så langt tid at tænde for computeren og den tilhørende skærm, når der ikke at dannes så meget kondens inde i handsken, hvorved jeg i de fleste tilfælde sagtens ka' nå at tørre min hånd og få en ny handske på inden for de 2 minutter om nødvendigt.

Men jeg har bare vænnet mig til, at jeg grundlpæggende står op, ta'r en engangshandske på, tænder computer og skærm og bruger den samme engangshandske til at pisse af m.m med bagefter. Og set i de lys er Javas tåbelige procedure en hindring for mig til at opdatere selvsamme Java.

Og hvis ikke jeg - som det ofte er tilfældet, når endeligt gør noget ved det - evt. når at ordne det fx under heldigvis sjældent mere eller mindre nødtvunget genstart eller tilsvarende undervejs, hvor jeg ikke ska' trykke på nogen som helst tænd-og-slukknapper og desuden er herinde i forvejen og venter pænt på, at computeren starter helt op, så ka' det ende med, at jeg sår og ikke ka' bruge min netbank og må ha' Danske Bank til at hjælpe mig med at rage kastanjerne ud af ilden.

Heldigvis har Danske Bank haft omløb nok i Led-pæren til, at gøre det muligt at bruge deres netbank uden Java, og det er da altid en positiv fordel, som andre evt. godt ku' lære noget af. Så ku' det være, at Java måske omsider vågnede op af deres langvarige tornerosesøvn, fik fingeren ud ad gaskammeret og immervæk forbedret den måde, man hhv. downloader og siden hen opdatere deres software på.

Men helt generelt: Hvornår lærer div. softwareproducenter, at der er andre til stede på denne klode, end dem selv og der er lige så mange måder at gøre tingene på, som der er mennesker i verdenen og dermed indirekte også, at de har kunder/brugere, og ta'r et fornødet hensyn til det?

Det ka' godt være, at den måde de selv gør det på, synes, at være "den eneste rigtige" for dem, men dermed ikke sagt, at alle deres potentielle kunder er helt enige med dem i netop dette synsdpunkt selvom de er deres kunnder. Problemet er nemlig, at kunderne ikke ka' gå andre steder hen og få det, som de vil ha' det.

Alle firmaer - og her taler jeg ikke kun om softwareproducenter, men helt generelt om stort set alle slags firmaer og varer m.m. - har deres helt egen måde at gøre tingene på, og alle som en pådutter de netop den måde til deres egne kunder uanset, hva' de så end måtte mene om det.

Og medmindre den enkelte kunde er i stand til at genererer en folkelig opstand, fx i form af en såkaldt "shitstorm" på/via Facebook, jamen så ka' de/man brokke så og råbe og skrige lige så tosset de/man overhovedet vil både skrifteligt og verbalt, men så længe div. firmaer overholder div. nationale og internationale love på område, ka' de principielt gøre lige nøjagtigt, hva' der passer dem uden at man ka' gøre, hverken fra eller til. Og den slags pisser mig i den grad af.

Der burde verdenen over gælde den gyldne regel for alle firmaer og producenter m.m. af alt imellem himmel og jord, at "kunden har ALTID ret", som firmaerne havde pligt til at efterleve og i videst muligt omfang efterkomme kundernes ønsker og krav uden synderligt hensyntagen til økonomi og evt. behov m.m.

Er der bare én kunde, der ønske en given ting, SKAL dette ønske følges, hvis det overhovedet er menneskelig muligt og ikke er direkte imod naturlovene. Det er bare min holdning desangående, så ka' du kalde mig kuleskør eller det, der er meget værre. Desværre er det nok næppe noget, der bliver lavet om på i min levetid, hvis overhovedet nogensinde.

Men det går mig helt seriøst, faktisk så meget på, at jeg ka' få decideret selvmordstanker over det - dog kun tanker - jeg har ALDRIG forsøgt på at begå selvmord, for så var én ting helt 100 % sikkert, så var jeg allerede død og begravet for længst.

Jeg er ikke af den type, der begår et selvmordsforsøg i et råb om hjælp og håber på at blive fundet i tide. Hvis jeg begår selvmord, er det fordi, jeg vitterligt ønsker at dø, også vil det ALTID lykkes for mig, stol trygt på det først som sidst.

Her til netop sidst ska' jeg lige nå at ha' med, at hvis du undrede dig lidt over, at jeg lidt tidligere primært nævnte engangshandsker, som værende i ental, så skyldes det - som jeg vist i øvrigt også nævner andet steds her på sitet - at jeg udover OCD, minsandten også er født med en heldigvis også mild form - ligesom min OCD - for højresidig spasticitet, som betyder, at jeg kun ka' bruge den ene hånd - altså i sagens natur den venstre.

Så jeg ka' lige så sige det med det samme først som sidst og råt for usødet: Alt grifleri på denne hjemmeside helt uden nogen form for undtagelse af nogen som helst art - naturligvis også hele denne samlede tredelte forsidetekst inkluderet - er helt regulært og decideret "venstrehåndsarbejde", så er du advaret på forhånd om ikke andet.

Men det betyder altså også, at jeg kun bruger én engangshandske ad gangen. Pga. min højre hånds spastiske forkrampninger, er det nærmest en direkte umulighed, at få en engangshandske ned over den.

Så er det absolut tvingende nødvendigt, at jeg dækker min højre hånd til på nogenlunde samme med, fx hvis jeg ska' gøre brug af et offentligt toilet, må det foregå med en frysepose, og så holder jeg armen ind til kroppen for ikke at tabe den, altså ikke armen, men fryseposen.😀

Men i så henseende bruger jeg også min højre arm til at holde min bluse m.m. oppe, så jeg ka' tisse m.m. uden at det går alt for meget udover mit tøj. Så jeg har alligevel armen ind til kroppen i disse situation, hvor forkrampningerne i sig selv helt automatisk har det med at anbringe min højre arm alligevel, frysepose eller ej, fra tid til anden.

Men disse forkrampninger gør jo så dermed også, at jeg kun sjældent har helt 100 % kontrol over, hvor jeg har min højre hånd, hvorved at jeg jo så også nærmest ikke vil røre ved netop min højre hånd med en ildtang eller i hvert fald ikke min venstre hånd medmindre, jeg hhv. enten er gået i seng, har en engangshandske på eller evt. vasker mine hænder - altså dem begge to m.m., hvor jeg vasker den venstre hånd op imod den højre.

For er der bare sæbe imellem, ka' jeg godt se bort fra ikke at ville røre min højre hånd med den venstre, men det træder i kraft igen i samme sekund, jeg er færdig med min håndvask - også selvom den højre hånd på det tidspunkt er mindst lige så ren, som den venstre. Jeg har på samme måde med multihandicappede personer fx spastikere, dem bryder jeg mig heller ikke om at røre ved selvom de så evt. lige sku' ha' været i bad.

Så man ka' faktisk godt sige, at min højre arm og hånd er en lille "multihandicappet del" af mig helt uden at resten af mig er det mindste multihandicappen - snarere tvært imod - mit milde medfødte handicap til trods, har jeg boet helt alene og klaret mig selv uden nogen hjælp udefra, i en helt almindelig etværelses lejlighed på 36,6 m2 i snart hele 19 år, som jeg vist evt. også nævner andet steds her på sitet, helt tilbage siden jeg i sin tid flyttede hjemmefra på torsdag den 25. april 1996, kl. 12:18:32. Og det har jeg det helt fint med.

Dog ska' det lige nævnes, at kun meget sjældent gør rent, hvorved min lejlighed er relativt beskidt, men dog ikke i regulært voldsom grad, som jeg har set hos visse andre igennem fjerneren, når den slags historier popper op ind imellem. Jeg er fuldt ud bevidst om, at der er mange, der bor meget mere beskidt end jeg selv gør med affald afføring og madrester overalt. Og det at, det ikke er så slemt hos mig, ka' jeg vist i bund og grund takke min OCD-lidelse for, hvilket jo i sig selv er positivt.

Ska' jeg endeligt gøre rent - for det ka' jeg nemlig godt - så er det dog kun noget jeg gør hvis og når det er strengt nødvendigt eller jeg har en eller anden anledning til det. Enten, hvis jeg selv syn's det trænger eller føler mig nødsaget til det i en given situationer og/eller hvis jeg af gode grunde bliver direkte påbudt det af andre m.m.

Rengøring er dog ikke just min allerstærkeste og/eller skarpeste spidskonpetence i verdenen og det er da også noget, der ka' ta' helt op til flere timer, dage eller ultimativt hele uger, at få gjort færdig/blive kvit, hvorfor jeg bl. a. også kun gør det så relativt sjældent, som det nu rent faktisk er tilfældet, hvor det som oftest også godt ka' ha' mere karakter af regulær oprydning end en rengøring.

Jeg er faktisk også mere eller mindre længe om det, når jeg vasker hænder - i hvert fald sammenlignede med andre mennesker - og så bruger især ufattelige mængder af flydende håndsæbe på normalt end 40-50 flasker på 500 ml = ½ liter pr. måned, hvor jeg hver måned gerne køber end mængde svarende til, at jeg har hele 70 flasker i alt, for at være helt sikker på, at jeg har nok til hele måneden uanset hva' der måtte ske og ikke mindst den konkrete måneds reelle længde.

Men håndvaskningen har jeg dog i årenes løb lært at beherske til et for mig rimeligt tåleligt niveau, bl. a. takket være min brug af engangshandsker. Og det ska' forstås på den måde, at jeg for ca. 15 års penge siden godt og vel velsagtens, tilbage engang omkring årtusindskiftet eller måske sågar lidt før det, ganske kort tid efter, jeg var flyttet her ind i knaldhytten, gjorde jeg ikke brug af engangshandsker.

Og på det tidspunkt brugte jeg så meget tid på at vaske hænder, at det sammenlagt tog mig hhv. hele 2½ time at tisse og omkring det dobbelte, altså ungefær 5 timer, hvis jeg sku' skide.

Det siger sig selv, at det var rimeligt uholdbart, og jeg havde svært ved at få en fornuftig hverdag til at fungere, når jeg sku' bruge så meget af mine vågne timer ude foran håndvasken med vand og håndsæbe.

Derfor blev jeg også ved med at udskyde det igen og igen med at gå på toilettet for at fx tisse. Lige indtil jeg efter indtil flere timer udskydelse, lå på min seng og sprællede som en fisk fordi jeg simpelt hen bare sku' tisse så meget.

Velvidende om, at i samme sekund jeg nu valgte at rejse mig op fra sengen for at gå ud og få pisset af, ville jeg aldeles omgående tisse det hele ud i bukser og videre ud på gulvet uden at jeg ku' gøre hverken fra eller til. Det pinte mig så meget, at jeg forståeligt nok fik selvmordstanker af det.

Så ville skæbnen, at jeg en dag eller måske retter nat, sad som nu og skrev på min computer, men altså i et Word-dokument, da jeg lige pludseligt ku' mærke, at jeg blev tissetrængende alias "fik panik i vandorglet".

På det daværende relativt tidligere tidspunkt, var det ikke så slemt, men jeg vidst, at det kun ville blive værre med tiden, hvis jeg ikke relativt hurtigt fik gjort noget ved det og fandt en passende løsning.

Jeg havde dog trods alt god tid til at tænke mig om, og gik jeg ud og tissede af m.m. i de 2½ times penge, ku' jeg fa'me godt droppe det videre grifleri den nat af hensyn til mig ventende nattesøvn. Så noget måtte der i den grad gøres, og det ku' vist ifølge blære, absolut kun gå for langsomt, selvom det altså endnu ikke var så slemt igen, som sagt.

Jeg stoppede mit grifleri i dokumentet og gik rundt og kiggede i min lejlighed for at se, om der var noget jeg kunne bruge til at omgås de 2-2½ times håndvask. Og af årsager jeg desværre ikke husker længere i dag, havde jeg på et tidspunkt forinden købt nogle engangshandsker, vistnok nede i min lokale Super Brugsen nede ved Brønshøj torv.

Det var af den type med 20 styx i med perforering til afrivning og samlet med et stykke sammenfoldet pap med hul til ophængning både i butikken og evt. også hjemme hos en selv. Der fik jeg den idé, at gå ud at pisse af som normalt, men i stedet for at vaske hænder bagefter, tog jeg så en engangshandske på og gik ind og skrev videre.

Så det gjorde jeg, men jeg havde ikke lige taget i ed, at der med tiden ville dannes kondens inde i handsken, som efter nogle timers videre grifleri, blev så meget, at det begyndt, at løbe ned ad armen i hele dråber, og da det jo var fra min nu beskidte hånd, var det jo beskidt og måtte derfor absolut ikke dryppen ned på det OCD-mæssige "rene" skrivebord, som alt min computerudstyr både dengang og i dag, stod/står på.

Derfor fandt jeg efterfølgende ud af, at det nok var en noget bedre idé, at gøre det i omvendt rækkefølge, altså at ta' engangshandsken på, inden jeg gik på toilettet, hvorefter jeg jo bare ku' nøjes med at vaske sved af hånden, dog med brug af håndsæbe trods alt.

Og ved nærmest et regulært trylleslag, revolutionerede den manøvre/det påfund, praktisk talt hele min håndvaskning fra den ene dag til den anden. Blot ved at bruge engangshandsker før jeg gik på toilettet, ku' jeg nedbringe den tid, jeg brugte på at vaske hænder og/eller til 7. og sidst også gik på toilettet på, fra de 2½ og 5 timer til ca. en halv og en hel time for hhv. afpisning og skidning.

Jeg gør det stadig den dag i dag, altså ta'r en engangshandske på, når jeg går på toilettet uanset hvor det er henne, og tiderne er også nogenlunde de sammen eller måske endda lidt kortere. ca. 20-25 minutter alt inklusive, for at tisse og omkring en time til at skide fordelt med ca. en halv time til hhv. at skide og tørre mig i røven = 10 minutter til at skide og 20 minutter til at tørre mig i røven m.m. og skylle ud, og så ungefær en halv time til at vaske hænder i umiddelbart bagefter.

Og alt dette ka' jeg som sagt takke min brug af engangshandsker for, som jeg i dag bruger i en hel masse andre sammenhæng, end lige at gå på toilettet med, hvor jeg enten ska' beskytte mine hænder imod at blive beskidte af det, jeg rører ved af beskidte ting, eller omvendt beskytte min ting imod at blive beskidte(svinet til) af mine evt. beskidte hænder, der engangshandskerne til trods, er/føles beskidte efter et toiletbesøg.

Hvor jeg i stil med dengang, jo sad og skrev og bliv tissetrængende for de der 15-20 år tilbage i tiden, udskyder en evt. håndvaskning til senere. Det' faktisk også tilfældet nu her i skrivende stund, her primo marts 2015, hvor jeg skriver med en engangshandske på min venstre hånd både fordi, jeg har været i seng og på toilettet siden sidst, jeg vaskede hænder for snart 2 døgn siden. Men denne gang har det en mere naturlig årsag:

Her for tiden er vi ved at få renoveret vores badeværelser her i ejendommen, som nu har stået på i godt og vel en måneds tid her hos mig, siden mandag den 2. februar 2015, som vist tidligere nævnt. Og der ska' jeg hele vejen ned til en toiletvogn på mere eller mindre åben gade, hvis jeg ska' vaske mine hænder m.m.

Men da jeg ikke gider gøre det i tiden og utide, har jeg i stedet fundet ret hurtigt ud af, at klare mig ved netop - ja, rigtigt gættet - at bruge engangshandsker i stedet for, og så kun vaske mine hænder lejlighedsvis, når netop lejligheden evt. måtte byde sig med yderst jævne mellemrum.

Og her ka' jeg til gengæld takke det, at min OCD-lidelse er så mild i forløbet, som den nu engang er. Var jeg langt hårdere ramt af OCD, ville jeg ha' haft et seriøst problem her under den igangværende renovation af vores badeværelser, og måtte finde på helt alternative måske direkte utraditionelle patentløsninger eller noget helt tilsvarende.

Og faktisk har jeg igennem de seneste par års tid elle tre, siden nok ungefær engang tilbage i 2012 +/- velsagtens, så at sige "småbehandlet mig selv" for OCD og kommet med flere og flere indrømmelser og begyndt, at gøre ting i dag, jeg tidligere aldrig ku' finde på at gøre, bl. a. skide uden at vaske hænder bagefter, men vente med det til næste dag, hvis jeg fx ligger på min seng - altså det beskidte område - og ser fjernsyn.

Og her snakker vi altså en tid, der ligger længe før, de gik i gang med badeværelsesrenovationen både her i ejendommen og især her hos mig. Så der var rig lejlighed til at vaske mine hænder med det samme, men det var og er jo meget nemmere og ikke mindst også hurtigere bare at ta' en engangshandske på og lægge mig tilbage på sengen igen og se videre fjernsyn. Og det samme gjaldt i øvrigt også, hvis og når, jeg reelt bare sku' tisse.

For mens jeg var på toilettet, ku' jeg jo ikke også se fjernsyn samtidigt med, andet end evt. at høre lyden. Men selv det ku' jeg jo ikke gøre, hvis og når jeg måtte gå i gang med at vaske mine hænder bagefter, pga. lyden af/fra det rindende de vand, som var mere end rigeligt til at overdøve lyden fra fjerneren. Så det var om at komme hurtigt tilbage til sengen og se mere fjerner, så jeg gik glip af mindst muligt af den igangværende udsendelse.

Og her var altså engangshandskerne - som jeg i dag hhv. bruger ca. 3-400 af om måneden, køber ind af, så jeg har 600 styx og slet ikke ka' undvære i det daglige - minsandten også løsningen.

Faktisk er det dog således, at jeg herunder den igangværende renovation af mit badeværelse, godt ka' se fjernsyn mens jeg sidder på toilettet, i og med det campingtoilet, jeg har fået tildelt, og som bliver tømt et par gange om ugen, hhv. mandag og fredag, faktisk står her inde i stuen lige bag døren ud til gangen.

Og det er kraftknuseme på en plads, jeg senere på året, altså her i 2015, sku' bruge til permanent anbringelse af "Den Gudfrygtige Forskrækker" alias "Den Fromme Kyser", øh, jeg mener en kummefryser, der henne ved fodenden af min seng, her engang når hele denne igangværende badeværelserenovation forhåbentligt for længst er at betragte som en helt færdiggjort saga blot. Og det er da altid positivt.

Hva' der derimod måske ikke er helt så positivt igen, men som jeg ikke desto mindre pænt må bide i det eddikesure æble og accepterende leve med først som sidst, er, at der trods alt er nogle få ting, jeg lige ska' en kende hjælp til i ny og næ, men ikke mere, end, det er noget, min familie sagtens ka' eller immervæk burde ku' klare for mig.

Det ene er, hvis jeg ska' ha' skruet/boret noget op på væggen m.m. Det ka' jeg ikke selv gøre medmindre det er med et platbor i træværk, fx en dør eller en dørkarm eller noget tilsvarende. Men det har min kære bonusfar Bjarne været en uvurderlig hjælp for mig til at gøre igennem næsten samfulde 19 år.

Men nu hvor han er blevet gammel og svagelig, ska' jeg på et tidspunkt ha' overladt dette ædle hverv til min ældste nevø Sean, når den tid kommer siden hen. I skrivende stund, har jeg ikke engang informeret ham om det endnu, men hvis han læser dette her inden da, ja, så bliver han jo selvsagt informeret ad denne vej her.

Jeg ka' dog levende forestille mig, at den gode Sean ikke gider bruge mange timer på at læse hele den forudgående svada ovenfor blot for, at kommer her ned til - og slet ikke, når han ikke aner en fløjtende fis om, at det overhovedet står her og det heller ikke just fremgår af teksten længere oppe på siden. Så jeg må vist i grunden nok hellere selv informere ham mundtligt om det, når det engang bliver mere aktuelt formentligt engang i løbet af det herrens år 2017 velsagtens.

Til gengæld ka' Bjarne godt hjælpe mig med at lyne lynlåsen i min vinterjakke, når den heldigvis kun en relativ sjælden gang går helt op. Det var et hverv min mor ellers tidligere havde, men som p.t. snart 81-årig, er hun vist blevet en kende for bælgøret til det i dag. Det ska' dog i den forbindelse lige nævnes, at jeg normalt ikke lyner min vinterjakke helt ned og trækker jakken over hovedet som et trøje og ta'r den tilsvarende på igen og lyner op.

For det er ikke det med at lyne den op, det kniber med, men derimod selve det, at samle lynlåsen, som oven i købet besværliggøres af, at der er hele 2 modsatrettet lynlåse i jakke, hvor den ene lukkes når den lynes op og åbnes når den lynes ned, som enhver anden lynlås og så er det lige stik modsat med den anden.

Og selv for Bjarne ka' det være lidt svært fra tid til anden, at samle de 2 lynlåse i bunden, men det lykkedes som regel altid til sidst. Derudover ka' jeg i øvrigt heller ikke binde et snørebånd med kun én brugbar hånd, men det jeg ordnet på den nemme måde ved ganske enkelt, at bruge sko helt uden netop snørebånd, som jeg altså gør i dag i form af et par i øvrigt relativt nye ECCO-sko, købt hos Paw Sko ude i Rødovre Centrum formedelst 899,- kr., så sent, som blot tilbage på mandag den 3. november 2014.

Faktisk ka' jeg helt grundlæggende ikke en skid mere med en hånd, end enhver anden uanset alder og køn enten selv ka' eller minimum ka' lære at gøre/beherske med altså kun én hånd uanset om det så er den højre eller venstre af slagsen. Men Bjarne, der også er venstrehåndet, ligesom jeg selv er det, har igennem tiden også lært mig nogle småtricks m.m. desangående, jeg desværre ikke ka' huske i dag, hva' har været for nogen.

Men Bjarne både har været og til dels stadig er en kæmpestor hjælp for mig div. sammenhæng ind imellem. Hvilket jeg på livstid er ham helt afgrundsdybt taknemmelig for. I mine øjne, er han på mange områder nok noget nær, det mest uselviske menneske jeg kender. Både overfor min, sine to døtre og i øvrigt stort set alle andre, han ka' kommer i nærheden af og føler en vis grad af sympati for - den ros ska' han fa'me ha'.

Her til sidst ka' jeg lige nå at få med, at mht. min tidligere benævnte spastisk forkrampede højre hånd, jamen så er jeg - måske lige med undtagelse af afføring uanset herkomst - sådan ret ligeglad med, hva' netop min højre hånd berører, så længe det bare ikke sviner mit tøj fysisk og synligt til immervæk i OCD-henseende.

Med det på plads, er der en anden ting, jeg lige ska' ha' afrundet, nemlig det med mine planlægningsture over gulvet og min måde at skrive på.

For det, at jeg, som tidligere nævnt, nærmest direkte copypaster min verbale del af mine planlægningsture med alt, hva' det indebære af at gå meget i detaljer m.m. her på skrift helt generelt, er altså i al beskedenhed og ydmyghed, summa summarum den helt grundlæggende årsag til, at jeg skriver så langt og så meget, som jeg nu engang gør - altså netop at det så at sige er en direkte tro kopi af mine planlægningsture i skriftform.

I den forbindelse ka' jeg da også lige nævne, at jeg som oftest har gået planlægningsture frem for at grifle en aktuel beretning ned i min notesblok, de gange, hvor jeg ellers sku' at gjort netop det - altså nedfældet en beretning i min aktuelle notesblok.

Og fra min tidligere indtaling i min diktafon, af mine oplevelser m.m. under bl. a. min mors kusine Rias 65 års fødselsdag, der tilbage ultimo oktober 2010, har jeg erfaret, at specielt når jeg efterfølgende indtaler i min diktafon herhjemme, jamen så går jeg faktisk en helt traditionel planlægningstur imens, hvor jeg bare indtaler alt, hva' jeg siger undervejs.

Så på denne lumske måde får jeg faktisk så at sige "slået 2 fluer med ét smæk": Jeg får gemt de oplevelser, jeg stadig har i relativ dugfrisk erindring, på en sikker opbevaring mens jeg husker dem, samtidig med at jeg får min lyst styret mht. at gå planlægningsture.

Dermed får jeg klaret det hele i én arbejdsgang, og ska' ikke enten vælge at gå en planlægningstur, som måske ikke engang har noget med mine oplevelser m.m. at gøre, eller at nedfælde disse oplevelser manuelt i en notesblok i den tid, det nu måtte ta' totalt set. Og i dette valg vil en planlægningstur altid trække sig sejrrigt ud.

Så på netop dette punkt er min nye diktafon kun en fordel/et plus, som gerne sku' gi' anledning til, at jeg får bevaret alle de oplevelser m.m. jeg nu overhovedet vil, for eftertiden.
 
Først på min SONY-Diktafon - hvis indhold jeg i øvrigt om nødvendigt ka' overføre til min computer via en medfølgende USB-opkobling - og siden hen få renskrevet i et af mine mange dokumenter nyt, som gammelt.
 
Hvorfor jeg nu tidligere også så meget frem til min daværende fremtidige brug af netop min nye diktafon under den nu så forgangne jul 2010, som altså også viste sig at være ganske succesfuld på lige netop dette ædle punkt.
 
Men bortset fra det, og for nu at runde mine langvarige griflerier af rent emnemæssigt i hvert fald, så har min yderst rebelske storesøster minsandten også forsøgt at overtale mig til at begrænse mit skriveri både i mails og her på sitet.
 
Og det har hun gjort under henvisning til, at der er "ingen" der i en fortravlet hverdag med børn, job og familie, som ville orke, at læse mere end en hel sides penge ad gangen delt op i 3 afsnit.

Det ka' hun måske i et vist omfang også godt ha' en vis pointe i, men så er det bare jeg spørger: "Hvem er "ingen"?" I så fald sku' jeg heller ikke selv orke, at læse, hva' jeg selv har skrevet.

Det ka' jeg imidlertid godt, hvis jeg vel at mærke naturligvis vælger at afsætte den fornødne tid til det, men jeg har jo heller ikke kone og børn at ta' mig af eller et lønnet job at passe, for den sags skyld.
 
Men det var også lige så meget en regulær venlig henstilling til mig om, at hvis jeg altså godt vil ha' folk til at læse det, jeg skriver, skulle jeg sgu nok begrænse griflerierne en hel del i forhold til mit nuværende niveau.

Og det er jo for så vidt også fint nok i sig selv. Men hvis det sku' holde stik, jamen hvorfor fa'en var folk så vilde og euforiske med at købe Tor Nørretranders' dengang nyeste bestseller af en murstensbog, "Mærk verden" på op til minimum flere hundrede sider i alt, da den jo kom frem, tilbage i 1991?
 
En bog, for hvilken, nogle slet ikke ku' få nok, flåede den ned fra hylderne i flæng og nærmest heller ikke ku' komme hurtigt nok hjem med den, inden de pløjede hele bogen igennem fra a til z på nogle ganske få dage.
 
Med det i mente, er det så jeg spørger: "Hvorfor ka' der så her små 20 år efter, ikke være nogen tilsvarende, der ka' afsætte tid til at læse en nu helt tilsvarende mængde tekst eller måske "lidt" mere her på min hjemmeside?" Så meget ka' der vel ikke være sket desangående på de nu så forløbne par årtier.

Bevares!! Jeg er selvfølgeligt ikke mere naiv, end, at jeg godt ved, at det jeg selv skriver om, absolut ikke på nogen måde tilnærmelsesvis når Tor Nørretranders' gyldne griflerier i Mærk verden og tilsvarende bøger fra hans side, bare så meget, som op til sokkeholderne, sådan rent interessemæssigt for andre end lige mig selv og min familie.

Men jeg lever helt og holdent efter et "Prins Ib", øh, jeg mener selvfølgeligt et princip, der lyder: "Muligheden tæller højere end sandsynligheden".

Det vil fx sige, at jeg siden 1991 - helt uden at det har nogen som helst relation til "Mærk verden" fra samme år - har optaget alle div. både små og store udsendelser fra fjernsynet.
 
De fleste optagede udsendelser fra dengang er for længst gået kødets gang i tidens løb, helt uden at jeg efterfølgende har savnet dem - ja. faktisk har jeg helt glemt dem i dag - mens jeg havde dem, så jeg dem nok heller ikke så meget, så det gør noget.

Men med DR's arkiv-site Bonanza, har jeg - som alle andre - også adgang til at se nogle af de gamle optagelser ad de vej - endda fra længe før jeg selv blev født i 1973.

Jeg optager stadig fra fjerneren den dag i dag, men både dengang tilbage primo 1990'erne og helt frem til i dag, har det gennemgående været gældende, at jeg praktisk aldrig ser, det jeg optager medmindre jeg ikke så det under selve optagelsen.

Men det' alt sammen tordnende ligegyldigt, da bare det, at jeg har muligheden for at se det, hvis og når jeg selv vil, tæller mange gange højere, end den faktuelle sandsynlighed for, at jeg overhovedet nogensinde rent faktisk får det set igen efter det én gang er blevet optaget.

I den forbindelse ska' det dog lige nævnes, at mit optageri af div. Tv-udsendelser, også har et lidt andet formål, end bare som regulært samleobjekt.

På både DR's og TV2's respektive net-tv-kanaler, må de - altså DR og TV2 - af mere eller mindre ophavsretlige grunde, for det meste kun ha' optagelserne liggende i en relativt begrænset periode.
 
F. eks. mens den fulde serie ruller over skærmen, hvorefter den bliver slettet igen for altid, medmindre den pågældende serie eller tilsvarende, bliver genudsendt på et senere tidspunkt fremadrettet.

Div. egenproduktioner ka' dog for DR's eget vedkommende i hvert fald, med tiden godt ende på Bonanza, hvorfra de mig bekendt forbliver om ikke ligefrem for evigt, så i hvert fald i en længere periode, hvorved jeg evt. ka' finde de pågældende udsendelser der.

Men alt dette er jo hhv. DR's og TV2's nu helt suveræne afgørelse selv, hvad, hvornår og hvor længe en given udsendelse ska' forblive inde på deres respektive net-tv-kanaler - herunder på Bonanza - for derefter at blive slettet igen, og derfor er helt uden for min egen kontrol.

Optager jeg det derimod, er det mig, og kun mig, der bestemmer, hva' der ska' ske med de optagede udsendelser både nu og i fremtiden. Og medmindre det er fejloptagelser, er der intet, der nogensinde bliver slettet, hvis det står til mig. Det må mine pårørende ta' sig af at bortskaffe, når jeg engang er død om forhåbentligt mange år fra nu.

Men bortset fra dette lille sidespring, er det på præcis samme måde efter devisen: "Muligheden tæller højere end sandsynligheden", med ALLE mine griflerier uden undtagelse både her på sitet og i al almindelighed:
 
Jeg lægger jævnligt noget tekst her ud på hjemmesiden i form af div. dagbøger m.m. og giver dermed de besøgende - herunder dig/jer -en helt konkret og enestående mulighed for/et ditto tilbud om, at læse det.

Om de/i/du så også gør det eller ej, er sgu for så vidt hamrende ligegyldigt og helt sekundært for mig, da jeg jo hverken kan eller vil tvinge folk til at læse mine griflerier her på sitet, men bare man i det mindste får muligheden - og de gør man - det er det allervigtigste og mere end rigeligt for mig i så henseende.

Så det står dig helt frit for, om du overhovedet vil/gider og/eller overhovedet har tid til at læse noget som helst her inde på sitet - naturligvis inklusive hele denne tredelte forsidetekst - eller ej, og i så fald, hvor meget, men selvfølgeligt ser jeg da helst at du gør det, da jeg både nu og i fremtiden, har en masse at fortælle om mig selv og mine oplevelser m.m. her på sitet i fremtiden.

Men når det så er sagt, så har alting jo imidlertid sådan set også en vis ende, hva' enten den evt. måtte være bitter eller ej, og dette gælder altså guddødeme også for en ganske indledende tekst, som lige netop denne her satan af slagsen.
 
Jeg må med andre ord straks i gang med at grifle vildt og voldsomt pilravende løs om denne ædle hjemmeside m.m. i selve "Velkomstteksten" hinsides selve overskriften og den til enhver tid skiftende tekstopdeling lige her nedenfor. Så lige netop der begynder alle løjerne om et lille bitte øjeblik fra nu.

Allerførst bør jeg vist lige for en mægtig go' ordens skyld fortælle, at teksten på begge sider af både dette og de næste to til lejligheden nyindsatte afsnit, så hut jeg visker er tilbage fra 2010 engang.

Her fortsat primo marts 2015, er jeg begyndt at gøre brug af div. net-tv-kanaler både med og uden betaling, at jeg næsten er holdt helt op med at optage - ja, faktisk har jeg til sind med tiden at kassere bl. a. alle de 8 styx optageharddiske, de igennem tiden er blevet til, da de vist rigtig ka' mere og p.t. ikke engang er tilsluttet computeren mere.

Derudover har jeg - for at undgå at løbe alt for meget sur i det, valgt at vente med at gøre de næste 2 dele af denne forsidetekst opdaterende færdig i forbindelse med de 2 næste årstidsmæssige opdateringer til hhv. sommer og i efteråret, begge her i netop dette herrens år 2015.

 
Og hermed er hele denne her sådan helt gigantiske og i sandhed yderst svadaagtige indledning nu omsider er ved at ha' fundet sin helt endegyldige afslutning for bestandigt.

Men vi kom vist efterhånden også i den grad rundt om en hel masse emner om sådan vidt forskellige ting. Og med disse gyldne ord i mente, vil jeg nu runde af med at ønske dig rigtig god fornøjelse og fortsat god læselyst med den efterfølgende og mindst lige så omfangsrige og nu sådan yderst tålmodigt ventende velkomsttekst.

Efter at ha' griflet pilravende løs i den helt store stil på det allersidste overdrev af denne indledning til den helt store stygge guldmedalje i løbet af de seneste ungefær hele 16 timers penge, stort set konstant kun afbrudt af en enkelt tissepause og de gange undervejs, hvor jeg har gemt teksten, siden jeg begyndte omkring eller måske lidt over klokken ½6 i går aftes lørdag den 7. marts 2015.

Der helt samtidigt minsandten også selve dagen, hvor hhv. ham skuespilleren, filminstruktøren og manuskriptforfatteren Erik Clausen ku' fejre sin 73 års fødselsdag og hende skuespillerinden Elin Reimer alias Laura fra Matador, ku' fejre sin hele 87 års fødselsdag.

Dagen før, altså fredag den 6. marts 2015, blev jeg selv 42 år, hvorved at hhv. Erik Clausen og mig, sagde hunden, er hinandens aldersmæssige modsætninger: Erik Clausen er født i 1942 og blev 73 år gammel og jeg er født i 1973 og blev 42 år gammel.

Ellers er dette grifleri altså blevet næsten helt kontinuerligt ved lige indtil nu, på denne Kvindernes årligt tilbagevendende Internationale Kampdag 2015 af en søndag formiddag den 8. marts 2015, hvor jeg med denne allersidste del af denne forårsopdatering 2015, der altså helt afslutter denne indledning for bestandigt, endnu engang vil byde dig velkommen til "Velkomstteksten lige her neden for.

Det er dog en, jeg først fortsætter den helt endegyldigt "opsluttende afdatering", øh, jeg mener afsluttende opdatering af, om ungefær 3 måneders tid til sommer her i 2015, nemlig primo juni måned 2015, men stopper dog nu helt uigenkaldeligt denne indledning og siger på gensyn om et kvartals tid/penge nedenfor i "Velkomstteksten".

Og det er ikke desto mindre altså vel at mærke, når det med alt overvejende sandsynlighed  både forhåbentligt og formodentligt nok er blevet noget varmere, ind de p.t. øjeblikkeligt og yderst højaktuelle hhv. 10,2 grader udenfor i gården og 19,4 grader herinde på en i øvrigt ganske strålende solskinsdag uden ret mange skyer på himlen, her fra, kl. 10:19:11, om formiddagen. Hej så længe!!